LONDON - Den britiske justitsminister Jack Straw har i al stilhed givet shariadomstole ret til at dømme i civilretslige sager. De muslimske domstole får dermed lov til at dømme i sager om bl.a. skilsmisse, finansielle tvister, børnepenge og hustruvold, oplyser en talskvinde fra det britiske justitsministerium til Information. De fem shariadomstoles afgørelser vil i fremtiden kunne håndhæves af landsretten og ultimativt af den højeste domstol i England, The House of Lords’ Queens Bench Division.
“Det er en meget radikal udvikling. Den kommer helt bag på mig. Det, der især er overraskende, er, at dette er blevet gennemført pr. dekret og altså uden forudgående lovgivning,” siger Dean Godson, der er forskningschef ved tænketanken The Policy Exchange og en af Storbritanniens mest anerkendte eksperter i multikulturelle spørgsmål.
Han er bekymret for folkestemningen:
“Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen ikke har været opmærksom på, at der er bred folkelig skepsis over for dette. Da Rowan Williams, den anglikanske ærkebiskop i Canterbury, foreslog det tidligere på året, skabte det megen debat, og han var tæt på at blive tvunget til at gå af. At det bliver indført nu, er overraskende,” konstaterer Godson.
Ærkebiskoppen sagde ved en forelæsning i februar, at det ifølge hans opfattelse var uundgåeligt, at der i fremtiden ville være et parallelt retssystem baseret på sharia.
Det blev dengang kritiseret af regeringen og af premierminister Gordon Brown, og i juli i år skabte det ligeledes voldsom debat, da præsidenten for den britiske højesteret foreslog, at muslimer fik mulighed for at dømme i sager om skilsmisse og hustruvold. Også det mødte kritik fra regeringen.
Juridisk bindende
Shariadomstole er ikke et nyt fænomen i Storbritannien, men hidtil har deres funktion kun været rådgivende, og deres afgørelser har ikke været juridisk bindende. De nye shariadomstole vil blive placeret i områder med stor koncentration af muslimer, nemlig i London, Birmingham, Bradford, Manchester og Glasgow.
Sheikh Faiz-ul-Aqtab Siddiqi fra Muslim Arbitration Tribunal, som administrerer domstolene, siger til avisen The Times, at de nye domstole er blevet oprettet i overensstemmelse med en paragraf i Voldgiftsloven af 1996 - den såkaldte Arbitration Act 1996. Ifølge denne lov er Sharia-domstole sidestillede med voldgifter.
Integrationsfremmende
De konservatives skygge-indenrigsminister, Dominic Grieve, er kritisk over for loven. Han frygter især, at de nye sharia-domstole vil være diskriminerende over for kvinder og skabe et “middelalderligt retssystem”.
Det afvises af justitsministeriets talskvinde, Sandra McKay:
“Det er noget vås. I de seneste sager har det ikke været tilfældet. Efter en dom fra Nuneaton i Midtengland blev boet efter en mand delt ligeligt mellem tre døtre og to sønner. Drengene fik ikke nogen fortrinsstilling,” siger hun og nævner også en sag om hustruvold, hvor en mand af shariadomstolen blev beordret til samfundstjeneste og psykologhjælp.
“Sharia-domstolene har ikke noget med stening og piskning at gøre, men kan bidrage positivt til at integrere en marginaliseret befolkningsgruppe i det britiske samfund,” siger talskvinden.
Også jødisk lov
Det er ikke kun muslimer, der kan bruge The Arbitration Act. Også medlemmer af mosaisk trossamfund har fået mulighed for at oprette særdomstole. De jødiske Beth Din-domstole vil nu også have mulighed for at udstede bindende domsafgørelser. De jødiske domstole har eksisteret i over 100 år. Deres domme er i praksis blevet håndhævet af myndighederne, f.eks. i faderskabssager og i forbindelse med udbetaling af børnepenge.
Inayat Bunglawala, der er vicegeneralsekretær i den islamistiske organisation The Muslim Council of Britain (MCB), siger til The Times:
“MCB støtter disse domstole. Hvis jødiske domstole har ret til og mulighed for at blomstre, er det rimeligt, at sharia-domstole får den samme mulighed.”







Kommentarer