Islamisk lov er nu officielt blevet adopteret i Storbritannien. Fem muslimske shariadomstole har ligesom de jødiske Beth Din-domstole fået ret til at dømme i civilretslige sager om f.eks. skilsmisse, arv, børnepenge og hustruvold. De religiøse domstoles afgørelser vil i fremtiden også kunne håndhæves hele vejen op igennem det officielle britiske retssystem, som omtalt i Information i går.
For professor Jørgen S. Nielsen på Københavns Universitet, der har arbejdet med islamisk teologi og sharia-ret i Storbritannien i 25 år, er der dog mere tale om et hul i lovgivningen, som de religiøse domstole har benyttet sig af, siden den såkaldte Arbitration Act blev indført i 1996.
“I 1980’erne var der megen diskussion af familielovgivningen, fordi det øgede antal skilsmisser ofte førte til store kampe i retssalen mellem de to parter. Og det endte med, at man opfordrede rådgivende organisationer til at mægle mellem parterne frem for at lade sagerne ende i retten. Både kristne, katolikker, jøder og muslimer har derfor med tiden påtaget sig en rådgivende rolle i familieretslige sager,” forklarer Jørgen S. Nielsen om baggrunden for den lovgivning, der har gjort det muligt for religiøse domstole at få indvirkning på det britiske retssystem.
De første to shariadomstole dukkede op i Storbritannien i 1980’erne, og Jørgen S. Nielsen skønner, at der i dag er 10-15 sådanne institutioner, som rådgiver britiske muslimer i familiespørgsmål.
@Brød spørgsmål:- Hvordan har shariadomstolene fungeret?
“I 1990’erne fulgte jeg en af de oprindelige domstole. Den havde måske 100 sager fra hele landet om året, og oftest var det kvinder, der henvendte sig, fordi manden havde forladt hende, nægtede at betale underholdsbidrag eller var taget tilbage til hjemlandet. Og det var også oftest kvinderne, der fik medhold,” forklarer Jørgen S. Nielsen.
Mæglingsinstans
@Brød spørgsmål:- Men er der ikke grund til at blive bekymret over den her udvikling?
“Det kommer an på, hvordan de religiøse instanser bruger den her ret. Der har været eksempler på en indsnævret holdning til skilsmisse og afgørelser, der går hårdere ud over kvinder end mænd, men det har især været ved de katolske og jødiske domstole. Og så er der simpelthen sager, som ikke hører til ved religiøse domstole som f.eks. vold i hjemmet. Der må de britiske myndigheder skride ind. Indtil videre har de her instanser dog primært fungeret som mæglingsinstans mellem to parter, og der er jo ikke så meget myndighederne kan gøre, hvis begge parter accepterer afgørelsen, men jeg mener, man må holde godt øje med, hvad der foregår.”
@Brød spørgsmål:- Men hvordan kan man det?
“De religiøse instanser og parterne selv vil altid skulle dokumentere ting over for offentlige myndigheder, når det gælder skilsmisse, børnebidrag og lignende. Det er umuligt at holde isoleret fra hinanden, men det er selvfølgelig vigtigt, at de offentlige myndigheder også holder øje med, hvad der foregår.”
@Brød spørgsmål:- Hvorfor er det ikke nok med det britiske retssystem, når det gælder familieretslige sager?
“Hvis vi lader, som om der ikke eksisterer religiøse og etniske minoriteter, som har deres egne familiekonventioner, så kan det officielle retssystem meget nemt ende med ikke at beskytte mindretallets rettigheder godt nok. En indvandrerkvinde, der er muslimsk gift, har f.eks. ikke krav på underholdsbidrag fra sin mand ved skilsmisse, hvis ikke domstolen anerkender dem som værende gift.”
@Brød spørgsmål:- Ser du en lignende udvikling i andre europæiske lande?
“Ja, integrationen af etniske mindretal har mange steder en indvirkning på retssystemet. I Belgien har man f.eks. genoplivet dele af den gamle retspraksis fra før napoleonstiden, som var baseret på sædvane. De store mindretal af marokkanere og tyrkere har simpelthen nødvendiggjort, at retsvæsenet er nødt til at se på, hvad der er kutyme i de samfund, når de skal dømme folk.”
Monokulturelt
@Brød spørgsmål:- Er der uofficielle shariadomstole i Danmark?
“Det skulle ikke undre mig, om der sidder nogle folk lokalt i de store byer, som hjælper familier med problemer. Sådan er traditionen. Det er jo ikke meget anderledes end i datidens storfamilier ude på landet, hvor man gik til den kloge bedstefar for at finde ud af, hvordan man kunne finde en løsning på problemerne.”
@Brød spørgsmål:- Vil vi også med tiden se større anerkendelse af religiøse og kulturelle særregler i Danmark?
“Det bliver vanskeligt. Danmark er et af de mest monokulturelle lande i Europa, så det er ikke nær så ligetil som for briterne, der har vænnet sig til at leve i et pluralistisk samfund etnisk, religiøst og kulturelt. Det er jo ikke noget tilfælde, at det er i Storbritannien, at både det øverste religiøse overhoved og den øverste juridiske dommer har været åbne over for større anerkendelse af de religiøse minoriteter. Forventningen er, at hvis vi ikke samarbejder, så kan samfundet ikke tage ordentligt vare på mindretallets rettigheder. Der er en pragmatisk tilgang til, at hvis retssystemet skal opretholde social orden og sikre det fælles bedste, så må det bevæge sig,” siger Jørgen S. Nielsen.
Kommentarer