Mellem Vollsmoses grå betonblokke stiger en midaldrende mand og hans treårige søn ud af en bil. Hånd i hånd går de over parkeringspladsen og nærmer sig et lille butikstorv. Manden ser ned, selvom flere af hans bekendte sidder foran halalslagteren.
Først da der bliver råbt til ham, tvinges hans blik op. Hans øjne møder en fyr, der har en sølvgrå mobiltelefon i hånden.
“Er det din stemme på den her optagelse,” råber fyren på arabisk. Han peger fægtende mobiltelefonen mod manden.. “Er det din stemme?” Manden virker overrumplet, men finder ordene frem. “Ja, men det var jo bare for sjov, så vil du ikke være sød at slette den fra din telefon?” Smilende rækker manden ud efter telefonen.
Smilet forsvinder, da han ser, at fyren nu har knyttet hånden og stirrer på ham med sammenknebne øjne. Huden på fyrens overarme strammes. Han hæver stemmen. Griber fat i mandens skjorte.
Inde fra grønthandleren styrter en mand ud og griber fat i den lille søns arm for at føre ham tilbage til den bil, han ellers lige var hoppet ud af.
Mens drengen bliver smækket inde, bliver hans far smækket i asfalten. Kroppen rammes af de hårde sportsskos hurtige spark og de bitre nævers tunge slag.
Gardinerne bliver trukket til side bag vinduerne i de omkringliggende boligblokke. Flere mænd kommer til. Nabolagets drenge har fået sms’er om, at der er optøjer. De kommer hurtigt og fra alle vegne som myrer mod en tabt slikkepind. Et publikum, der ikke blander sig i dramaet.
Efter nogle minutter stopper slagene. Manden ligger stille på jorden, mens råbene fortsat runger mellem betonblokkene.
Han ømmer sig og halter tilbage til den bordeauxrøde Toyota. Han drejer nøglen, bakker ud af parkeringsbåsen med en grædende søn på bagsædet.
Pædofili-mistanke
En optaget mobiltelefonsamtale har gennem noget tid floreret mellem beboere i Odenseghettoen Vollsmose. Optagelsen gengiver en samtale mellem en 10-årig dreng og en voksen mand, der begge har palæstinensisk baggrund og bor i bydelen.
I telefonsamtalen spørger manden til drengens tissemand og om, hvornår han vil med ud at køre en tur. Manden afslutter samtalen med at sige, at drengen ikke må fortælle nogen om telefonopkaldet.
Men opkaldet og de seksuelle undertoner er optaget på drengens telefon. Som høj-teknologiske dominobrikker vælter optagelsen via bluetooth ud over det tætte, lokale netværk, der findes mellem beboerne i Vollsmose. Mistanken om pædofili spreder sig.
Mange i Vollsmose er troende muslimer, og ifølge Koranen og arabisk tradition skal pædofili straffes hårdt. Flere gange i den følgende uge tager beboere loven i egen hånd og gennembanker manden. Nærpolitiet i bydelen er ikke overraskede, for det er langt fra første gang, de støder på selvtægt.
“Vollsmose er et parallelsamfund rent strafferetsligt. Mange af beboerne herude er vant til, at imamer og ældre mænd ordner uenighederne, og de går derfor ikke til politiet, men finder i stedet en alternativ løsning,” siger Torben Aagaard, der er betjent på den lokale politistation.
Sagen ruller, og rygterne svirrer. Manden skal hænges, lyder nogle af rygterne. Han skal have nosserne klippet af med en grensaks, lyder andre. Han flygter derfor til Tyskland på opfordring fra både politi og nære venner, der alvorligt frygter for hans liv.
Optagelsen vækker ikke kun vrede, men også minder. Flere vidner fortæller politiet, hvordan de selv kan huske at have haft mandens penis i munden, da de var børn, og han var deres fodboldtræner.
Politiet går i gang med at optrevle anklagerne og påbegynder en mange sider lang rapport, som de regner med, kan føre til en dom af den mistænkte.
Magtfulde mænd
I et lummert beboerhus i Vollsmose nogle dage senere har omkring 40 palæstinensiske mænd fundet hver sin stol. De sidder nu småsnakkende men eftertænksomme. I lokalet troner Vollsmoses tre arabiske imamer. Abu Hassan, Abu Bashar og Abu Lahmin.
En afventende ro spreder sig i den engagerede forsamling, men brydes hurtigt igen. Debatten om den pædofilimistænkte begynder.
Der er lige så mange holdninger, som der er mænd: Han har været pædofil i mange år. Det kan ikke passe. Han skal smides ud af Vollsmose. Han skal blive, så han ikke ødelægger børn et andet sted. Han har gjort det. Han er en god mand. Han er syg.
Først efter en times tid, da en ældre, højt respekteret herre kommer med sit forslag, er der nogenlunde enighed. I kraft af sin rolle som religiøst overhoved omformulerer Imam Abu Hassan de kloge ord. Han tilføjer en række henvisninger til Koranen og taler så længe, at ingen længere stiller spørgsmål.
Mændene bliver enige om, at den mistænkte mand aldrig har begået andre fejl, og at flere i ghettoen sikkert har gjort det, der er værre. Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i lejlighed med store glasvinduer, understreger en mødedeltager.
Den mistænkte kan derfor blive boende i Vollsmose, når han kommer hjem fra Tyskland. Men han skal vide, at det, han har gjort, er forkert. Flere mener, at manden er syg, og at hele familien har behov for støtte. En af imamerne skal ugentligt undervise familien i islam.
Til sidst beslutter forsamlingen, at sagen skal lukkes. Det sidste ord er sagt. Kender man ikke sandheden, skal man lade Allah om at finde den. Selv profeten Mohammed talte ikke om ting, han ikke kendte sandheden bag, påpeger en af imamerne.
Rygterne, sladderen og anklagerne skal stoppe. Allerede samme aften skal alle fortælle deres familie og venner, at de ikke må tale mere om manden og mistanken. Kvinderne skal forstå, at det er slut med snak i krogene, og børnene må ikke nævne det i skolegården. Stilhedens budskab skal også spredes på fredagsbønnen i Vollsmoses moskeer.
Halvanden times ophedet strafudmåling. Diskussionen er slut. Mændene forlader i enighed beboerhuset og går hver til sin boligblok.
Sagen smuldrer
Mellem betonmurene overlader mændene sjældent konflikter til politiet. Det danske straffesystem er bureaukratisk og langsommeligt modsat et magtfuldt, lokalt netværk. Når politisager endelig bliver afsluttet, vil der altid være en vinder og en taber. Dermed et grundlag for nye konflikter.
Imamerne i Vollsmose løser konflikter på en helt anden måde, fortæller de. Det handler om at opnå enighed, så de stridende parter til sidst kan give hinanden hånden og gå hver til sit uden uforløst bitterhed. Imamerne bliver tilkaldt dag og nat . Derfor bliver der tit lagt låg på konflikterne, inden de når til politiet.
“Det er mange ting, både nabostridigheder, problemer mellem mænd og kvinder eller andre konflikter. Folk respekterer det, imamen siger, men de synes ikke om politiet,” fortæller en af de lokale imamer, Abu Bashar, der dog under ingen omstændigheder vil kommentere den konkrete sag.
Efter mødet i beboerhuset må politiet opgive pædofilisagen. Flere vidner ændrer forklaring. De har husket forkert, siger de om de ydmygende oplevelser, de ellers betroede politiet få dage forinden. Der er konkrete beviser, men uden vidnerne er anklagen tynd, lyder svaret, da lokalpolitiet kontakter kriminalpolitiet.
“Vi troede endelig, der var en sag for politiet, men så smuldrede den mellem hænderne på os,” siger Torben Aagaard fra nærpolitiet i Vollsmose.
Betjenten er ikke overrasket. Han er skuffet. For sig ser han en sag, hvor alle vidner står i retslokalet og har kollektivt hukommelsestab. Han gemmer rapporten væk. Det låg, som imamerne og områdets magtfulde mænd har lagt på sagen, er for tungt til, at politiet kan løfte det. Mappen bliver endestation for flere ugers intensivt arbejde og sidste hvilested for de mange spørgsmål, politimændene søgte svar på.
90 procent af sagerne
Pædofilisagen er ikke den eneste, hvor betjentene i Vollsmose ser deres arbejde blive undermineret. Op mod 90 procent af alle anmeldelser bliver trukket tilbage, fordi ghettosystemet med penge, ære og respekt håndterer konflikterne uden om politiet.
I Vollsmose er selvtægt så udbredt, at politistationen i dag har indført en ny ordning for anmeldelser. For at undgå spildarbejde lytter de høfligt til folks fortællinger, men beder dem komme igen næste dag, hvis de vil opretholde en anmeldelse. Langt de fleste kommer ikke igen.
Det er velkendt, at man blandt nogle etniske minoriteter med arabisk kultur dyrker denne form for lokal retspraksis.
“Der findes ikke forskning, som viser, hvordan det hænger sammen. Men det er klart, at religionen kan være en alternativ retskilde, der afgør, hvad en forbrydelse er, og hvad en straf drejer sig om. Dilemmaet opstår så, når minoriteter vælger deres egen islamfortolkning frem for den danske lov,” fortæller Anette Storgaard, der er kriminolog fra Aarhus Universitet.
I Vollsmose regerer imamerne med deres egen islamfortolkning og kulturelle traditioner, politiet bruger derfor mange ressourcer på at blive en anerkendt myndighed i miljøet. De klæder sig i civil og spiller pool i ungdomsklubben for at overbevise de unge om, at de kan stole på politiet.
“Tidligere havde vi et nogenlunde overblik over, hvad der skete i området, men efter politireformen har der ikke været ressourcer til at holde fingeren på pulsen,” siger betjenten Torben Aagaard.
Parallelsamfundet
13 blokke væk fra den lille nærpolitistation kommer en mand ud af en boligblok. DU SKAL FLYTTE HERFRA. Store spraymalede bogstaver møder ham. Det er hans hjem, men på muren under hans stuelejlighed er der lavet hærværk. Hurtigt kontakter han en nær ven og genbo. Det er drengestreger, siger vennen, og de sørger hurtigt for at fjerne graffitien. Ingen kontakter politiet. Flere i området har accepteret situationen omkring pædofilimistanken, men andre kalder stadig manden ved øgenavne eller undgår at tale til ham.
På politistationen er betjentene ikke sikre på, at forskellen mellem de to parallelsystemer, det arabiske og det danske retssamfund, nogensinde vil blive udlignet:
“Selvfølgelig er der mange herude, der lever efter dansk lov, men så længe de ikke tør stille sig op mod de få, der ikke gør, er det svært for os at stille noget op. Men som det er i dag, er der jo nogle kriminelle, der aldrig får en straf efter dansk retspraksis, og det er jo ikke så godt,” siger den lokale betjent Torben Aagaard, der hver dag kæmper med at ændre på traditionerne i området.
Artiklen bygger på øjenvidneberetninger, interviews med kilder tæt på den pædofilimistænkte samt imamer i Vollsmose, nærpolitiet og en kriminolog. Overfaldene fandt sted sidste efterår, men sagen har ulmet lige siden.
Kommentarer
Mest hyklerisk er det at se Asmaa fra enhedslisten virke så overrasket. Hun har jo fået det som hun ønsker det…sharia!