Til et folk de alle høre som sig regne selv dertilN.F.S. Grundtvig

EN BEKENDT AF UNDERTEGNEDE fortalte for nylig om, hvordan han under jurastudiet i Australien havde lært om aboriginal law (urbefolkningens retssystem). Udover at lære om det angelsaksiske retssystem, som var blevet indført af englænderne, skulle han også lære om det oprindelige folks retssystemer. “Hvorfor det?” spurgte jeg forvirret - og med en utålmodig mine; “er det ikke en smule helligt og lidt for ‘politisk korrekt?.” “Nej,” svarede han; “for som dommer kan det tænkes, at jeg bliver sendt ud i bushen for at dømme i en konflikt, som skal løses inden for deres retssystem.”

Han fortalte endvidere, at man i det område, der hedder Northern Territory, kan blive dømt til at få ‘knoglen’ - eller the bone - hvorefter man er udstødt af stammen. “Det er den værste straf, man kan få,” fortalte han.

DETTE ER ikke stedet til kun at udbrede sig om antropologiske kuriositeter. Her skal rejses en debat om muligheden af at have to parallelle retssystemer. Eksemplet fra Australien er interessant, fordi det viser, at der i andre dele af verden eksisterer parallelle retssystemer på visse afgrænsede - typisk civilretslige - områder. Kunne noget tilsvarende tænkes herhjemme? Kunne det endog være ønskværdigt?

Det er en kontroversiel diskussion. Som omtalt i dette dagblad i de seneste dage, har man i Storbritannien indført en - om end begrænset - form for parallelt retssystem. Det betyder, at muslimer - dersom de ønsker det - kan afklare civilretslige spørgsmål ved shariadomstole.

Det nye ved det britiske system er, at disse ‘domstoles’ afgørelser kan håndhæves. Det var ikke tidligere tilfældet. Men ved at sidestille shariadomstolene med voldgiftsretten, så er deres afgørelser blevet retsgyldige. Det betyder for eksempel, at en afgørelse om børnepenge kan håndhæves af de relevante myndigheder og i yderste konsekvens kan de indkræve pengene.

SYSTEMET ER ikke nyt, endsige enestående. Det har længe været tilfældet, at medlemmer af mosaisk trossamfund har kunnet bruge deres egne domstole til at afgøre civilretslige spørgsmål. Set fra et multikulturelt synspunkt er det derfor diskriminerende, hvis jøderne må have deres Beth Din domstole, hvis muslimer ikke må have deres shariadomstole.

Storbritannien er ikke det eneste land i verden, hvor der er parallelle retssystemer. Et parallelt retssystem eksisterer også i lande som Canada og Australien.

Beslutningen om at give shariadomstole den nye status er taget administrativt uden politisk debat. Det giver ikke systemet legitimitet - hvad man end måtte mene om det. Hvis shariadomstole skal indføres, fordrer det en offentlig debat. Ikke en populistisk debat, men en fordomsfri drøftelse, der nøje afvejer fordele og ulemper. Nogle af argumenterne er som følger:

TILHÆNGERE ANFØRER, at shariadomstole allerede findes i det skjulte. Ved at anerkende og inkorporere dem i det eksisterende system kan man - sådan lyder argumentet - påvirke dem i positiv retning. Shariadomstole kan derfor have en positiv effekt. I Frankrig, hvor al snak om synlig religion i offentlige institutioner er tabubelagt, har man forholdsvis flere æresdrab end i Storbritannien. Der har de shariadomstole i det skjulte.

MEN MODSTANDERNE hævder, at der andre steder har været negative erfaringer. I Canada gik den tidligere liberale regering langt i bestræbelserne for at sidestille sharia lovgivning med det eksisterende angelsaksiske system.

Det har ført til en række grelle eksempler på overgreb på især kvinder. I Canada har den nye - konservative - regering ophævet nogle af de privilegier, som de muslimske domstole tidligere havde. Pluralisme, frisind og tolerance er vigtige dele af demokratiet. Men et samfund er ikke en samling af løsrevne atomer. Det er netop et samfund; noget vi er fælles om! Det betyder, at vi alle - hvad enten vi er jøder, muslimer, ateister eller kristne - er underlagt den fælles folkevilje, som kommer til udtryk i Folketingets love.

INGEN OVER OG INGEN ved siden af Folketinget,” sagde Viggo Hørup. Det er stadig tilfældet. Andre retssystemer skal underkastes det overordnede sæt spilleregler, som er vedtaget på demokratisk vis. Der skal være plads til mindretal, men disse har pligter, såvel som de har rettigheder.

Og til disse pligter hører, at man indordner sig under gældende ret. Hvis man giver køb på dette, smuldrer fundamentet for samfundet, og der opstår anarki og splid.

Q