Ved en optræden i radioens Orientering i sin tid beklagede den senere statsminister Poul Hartling over for Poul Erik Søe at modernisterne og venstreorienterede digtere efter krigen aldrig skrev fædrelandssange. Dette udsagn kan i bakspejlet opfattes som den nu hedengangne Venstreleders forvarsel om den kulturkamp, hans fjerne efterkommer Anders Fogh Rasmussen lancerede ved sin magtovertagelse godt 30 år efter i 2001. Kun guderne ved for resten, hvad den ganske vist hårde banan, som han selv kaldte sig, men yderst kultiverede og redelige Poul Hartling ville have sagt til kreativ bogføring, vildledning af Folketinget og fast samarbejde med et parti som Pia Kjærsgaards. Man skal huske at Venstre dengang ikke faldt for fristelsen til at danne regering på Mogens Glistrups stemmer. Hartling fandt Fremskridtspartiet uhørt underlødigt og dybt upålideligt.
Redder alligevel Fogh
Det sidste kan man jo ikke sige om Dansk Folkeparti, der efter en tids hidsig raslen med kæderne alligevel hver gang lægger stemmer til regeringens frelse. DF fremstår som et nationalistisk, fremmedfjendsk, stærkt magtorienteret, oligarkisk forretningsforetagende angiveligt med et småborgerligt holdnings- og moralgrundlag - det der ofte betegnes som værdier - og hvor levebrødsmotivet skinner tydeligt frem.
At politikere i vore dage ender med at blive professionelle er der sådan set ikke noget underligt i. Det er krævende og slidsomt og tager flere år at tilegne sig det politiske fag ordentligt; man kan dertil erfaringsmæssigt ikke med succes bruge uddannelsen andre steder. Derfor disse stadig mere professionelle folketingsmedlemmer.
Hvor den side af sagen rimer dårligt, er i DF’s bagland, der på mange måder minder om hovedparten af de menige amerikanske republikanere. Disse sværger til den almindelige mand/ dame der rider ind fra prærien og sætter skik på det depraverede, højrøvede, veluddannede, kulturradikale, rationelle, veltalende Washington. Det er ikke et tilfælde at MF Søren Espersen har erklæret John McCain som sin og DF’s præsident-favorit; dermed jo også Alaskas svar på Annie Get Your Gun: denne enkle, kronisk uvidende vicepræsidentkandidat Sarah Palin, det personificerede reaktionære ideal. Vælgernes hedeste ønske er det overskuelige: at kandidaterne ikke adskiller sig fra dem selv. Når Palin kan nå så vidt på en sådan baggrund, kan enhver blive præsident, i den optik et ubetinget gode.
Den nye eller forholdsvis nye trend blandt intellektuelle politiske iagttagere også her til lands er at tage populismen i varmeste forsvar under piskning med skorpioner af sig selv og de oplyste. Almindelige mennesker, hvis meninger er gode nok, fordi det har de lov til, uanset hvor vanvittige meningerne er, har længe nok døjet med at blive talt ned til. Nu slår de almindelige igen og sætter kryds ved dem der lytter og giver plads og mæle og magt til de umælende og ganske særligt det nonsens der vælter frem i støtten til dem. At det normale i demokratier er at flertallet har magten, og dette flertal som regel ligger godt til højre på alle væsentlige felter, samt at det flyvske og fantasifulde, det fordomsfri og visionære næsten altid har de trangeste eller mest umulige kår, synes ikke at distrahere. At det i virkeligheden er temmelig ned-ladende at påtage sig tolkningen af de tavse og stille sig forklarende an i en politisk kamp er noget helt andet.
Slumrende kulturkamp
Men nu tilbage til udgangspunktet i denne springende tekst og til Poul Hartling og til sangens år og til moderne forfatteres uvilje mod at skrive fædrelandssange.
Her offentliggøres en ny sangtekst. Digtet figurerede med ét uden afsender i klummistens maskine. Teksten antyder at den kulturkamp, som statsministeren, Brian Mikkelsen og DF’s ideologer tror de har vundet, blot er slumrende sødt i Danmarks jord. Teksten synes inspireret af Dansk Folkepartis netop overståede landsmøde samt efterfølgende nye heltegerninger mod de svageste indvandrere.
Den går på melodien: Langt højere bjerge, hvilket indikerer et nært slægtskab til Grundtvig. Kort sagt en tekst der giver et bud på et kommende opslag i Højskolesangbogen. Når Bertel Haarder kan komme med, bør optagelsen af følgende være en selvfølge.
De styrer nu landet på syvende år,
en xenofobisk junta befaler;
de driver VK som en bovlam flok får
og håner de andres idealer.
De hader og fnyser ad kløgt og forstand,
kun bortset fra pølser er alt lyst i band.
De afskyr elitens sagtmodige flok
og de der ikke følger partiet;
på ledelsens bud går de jævnligt amok
og de der siger fra bliver fortiet.
De spiser kun dansk bøf med løg og brun sovs,
rent bortset fra pølser med øl og labskovs.
De er ikke skabte til højhed og fest
men hygger sig med alt det banale.
De tænker og føler som om de er flest
og hader de kulturradikale.
Kultur er for dem det de kender så godt
rent bortset fra pølser og æblekompot.
Hver fremmed der kommer på gæstevisit
bliver sparket eftertrykkeligt i munden.
Og så skal de ud, der er ingen respit,
DF er ikke just floromvunden.
Hvis sproget det smelter, hvor fremmedes slår,
så er det da sørgeligt, så rædsomt det går.
Og de der har ansvar for det der er sket,
er statsminister Rasmussens Venstre.
I magtens beruselse og stupiditet
er fædrelandet snart ved at kæntre.
Den standende påstand om fair politik,
dét ligner nu mest en bananrepublik!
Nu er det på mode at give dem kredit
de er jo stakkels ofre for hånen
fra alle de dannede og for så vidt
fra alle folk der ikke tror at månen
er lavet af grøn ost og flødepeberrod
(det sidste er kun med som en versefod)
Mon ikke de sidder og griner i flok
af alle dem der nu vrider hænder
Mon ikke P. Skaarup og Thulesen Dahl
er ligeglad i begge ender
med dem som har skrupler og helst vil forstå,
hvorfor disse folk er så indædte rå!
En pølsevogn har de nu valgt som symbol
den er jo så dansk og så dejlig.
At pølser er proppet med kolesterol,
det ser de slet ingen fejl i.
Det sentimentale hørmer om kap
med had til eksotisk og sund shis kebab.
Nu er der ballade i baglandet dog,
partiet er faldet til patten.
Nu skal det så vise sig om også og
de kan give EU en på hatten.
Når landsbyens tosser begynder at slå,
så ved man sgu ikke hvordan det vil gå!
Kommentarer