Løgn, løgnere, løgnest

Vi blev mindet om den igen, løgnen, den store, forkromede i nyere dansk politik. Selv kunne jeg have gjort det en lille smule bedre

Der er ikke noget særligt ved at lyve. Alle mennesker, ikke kun cykelryttere, gør det - om ikke over for andre, så over for sig selv. Martin A. Hansen skrev Løgneren, Henrik Stangerup skrev Løgn over løgn, og Henrik Ibsen skrev, at man ikke skal tage løgnen fra gennemsnitsmennesket, underforstået livsløgnen. Baron Münchausens løgne i bøgerne om ham var så tykke, at de blev fin underholdning, og børnebogsforfatteren Carl Quist Møller, har gjort løgnehistorier til sit varemærke.

Kan man gradbøje løgn? Vist så! De hvide løgne er ikke så slemme. Det er dem, vi benytter os af, når vi vil undgå unødvendigt bøvl for os selv eller endog hjælpe et andet menneske. Løgne, som altså ikke skader andre. Den største løgn i nyere dansk politik - langt større end Poul Schlüters gulvtæppetale - blev vi mindet om igen, da Jens Rohde som den første fra Venstre forleden gik ud med sandheden om partikammeraten Fogh Rasmussens løgn om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Løgnen bestod i, at han sagde: "Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved!" Alle i Danmark hørte ham lyve. Der var noget at komme efter. Det var noget, han troede.

Røgsløret

Men hvis han var i god tro, var det så en løgn? Ja, for så er det stadig noget, han troede at vide, og ikke noget, han vidste. Han udtrykte sig helt forkert. At ødelæggelsesvåbnene ikke indgik i det krigsgrundlag, Folketinget besluttede sig ud fra, betyder i den forbindelse mindre. Løgnen var der jo stadig, og Jens Rohde har ret i, at folk ikke havde opfattet den finere forskel.

Noget af en præstation at overleve den løgn politisk, når alle danskere var vidner. Det kostede også blod, sved og spin. Jeg synes i øvrigt ikke, Fogh i den forbindelse var særlig god til at argumentere. Selv jeg kunne have gjort det bare en lille smule (læs: meget) bedre. Han kunne med større rimelighed have henvist noget mere til læren fra Anden Verdenskrig, der var, at man var alt, alt for længe om at stoppe Hitler, hvorfor man ikke en anden gang stiltiende kunne se på, at en diktator fik stormagtsdrømme og forsøgte at erobre andre lande, et argument, som nok mere var til at forstå. I stedet for som han gjorde: brugte sine kræfter på, at lægge røgslør over løgnen.

Hvor blev venstrefløjen af? Den støttede i 1970'erne diverse befrielsesbevægelser i Den Trejde Verden, ikke mindst i Latinamerika og Afrika. Men når nogen, man ikke kunne lide, væltede en diktator, var det åbenbart helt forkert. Løj venstrefløjen også over for sig selv? Løj vi?

Satsede butikken

Søren Pind satsede hele sin personlige integritet på at få Jens Rohde til at trække sin sandhed tilbage. Det ville denne ikke. Rohde nøjedes - korrekt - med at beklage fortolkningen af sin udtalelse. Hvis Pind vil redde sit skind, er han nu nødt til at hævde, at han er tilfreds med, at Rohde har trukket udtalelsen tilbage, selv om han ikke har. Eller med andre ord: At lyve. For man kan vel ikke ligefrem forestille sig, at Pind vil indrømme, at Rohde talte sandt, selvom han gjorde. Det ville ellers være klædeligt, men desværre nok for meget sandhed at forlange af en moderne politiker.

Relaterede artikler

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Rasmussen

Så længe erfaringen ikke slet og ret er sin genstand, vil sandheden være et problematisk begreb. For erfaringen svarer således ikke til ret meget. Der vil ikke være så meget andet at gøre, end at differentiere den lidt.

Men påstanden om at vide, hvad man kun tror at vide, det er klart nok bare løgn.

Den løgn, Anders Fog Rasmussen gjorde sig skyldig i, falder som en del af den de paradoksale succeskriterier, der i dag afslører sig selv over en bred kant.

I begyndelsen af 1980´erne, kunne man se en plakat rundt
om i bybilledet, hvor Margaret Thatcher var skildret
sammen med Ronald Reagan.

Under filmtitlen (”Borte med blæsten”) stod der: “She promised to follow him to the end of the world. He promised to organise it”.

Lederne er i dag nogle andre, men Onkel Sam er den samme, der med krige og økonomisk overforbrug omhyggeligt har arrangeret den økologiske og økonomiske katastrofe, således, at der i dag findes en bredere forståelse af hvad ”succes” er i moderne forstand, lige som det er klart at de succesfuldes selvbeskrivelse ikke svarer til en skid.

Vinderne af den kolde krig ser ud til at ville tage det hele (med i graven), ”Succes eller succes”!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olsen

"Lederne er i dag nogle andre" .. er du sikker på det ?
Hvem var det nu der var USA's reelle president medens (og sikkert også efter) Reagan lå og kom sig efter det attentat mod ham der blev udført af sønnen til en af Bush-mafiaens "forretnings"-forbindelser ?

anbefalede denne kommentar