I dag begynder globaliseringsforhandlingerne. Vores budskab til partierne er: Prioritér højere kvalitet i de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser. Der er behov for en større forskningsdækning af netop disse uddannelser, der leverer kandidaterne til Danmarks vækstmotor nr. ét - serviceerhvervene.
Regeringen taler om universitetsuddannelser i verdensklasse. Men den tale klinger meget hult inden for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, som er ved at udvikle sig til rene 'gør-det-selv'-studier. Der er eksempler på, at de studerende kun ser forskerne to timer om ugen, altså i realiteten selvstudier. Det kommer der ikke verdensklasse ud af.
Der er heller ikke ret meget verdensklasse i de nye tal fra DJØF, der viser, at en fastansat forsker på samfundsvidenskab og humaniora skal undervise og vejlede ca. seks gange så mange studerende, som en forsker på naturvidenskab. Hvor den naturvidenskabelige forsker skal undervise fire studerende, må den samfundsvidenskabelige forsker - foruden at forske - undervise 23 studerende.
Uden forpligtelser
Skævheden skyldes det taxametersystem, som universiteterne modtager betaling for uddannelserne efter. Hvor samfundsvidenskab og humaniora får 40.400 kr. til undervisning af en studerende i et år, tildeles naturvidenskab ca. 2,5 gange mere. Vi foreslår folketingets partier at hæve taxameteret, så samfundsvidenskab og humaniora kan opnå samme forhold mellem fastansatte forskere og studerende som på naturvidenskab.
Samfundsvidenskab og humaniora uddanner 70 procent af alle kandidaterne, men har kun 30 procent af forskerne til at gøre det. Konsekvensen er få undervisningstimer og udtalt brug af deltidsansatte undervisere uden forskningsforpligtelse. Derfor er der behov for flere fastansatte forskere og undervisere på samfundsvidenskab og humaniora.
Forskningsbaseret, høj kvalitet i disse uddannelser er et krav, hvis servicevirksomhedernes konkurrenceevne skal opretholdes. For i dag anvender to ud af tre servicevirksomheder samfundsvidenskabelige kandidater i udviklingsarbejdet.
Dette grundlag er vigtigt, da otte ud af 10 nye job i dag skabes inden for service, der står for hele 70 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark. Når det gælder eksportarbejdspladser, tegner service sig for en stigning på næsten 50 pct. siden 1998. Det betyder, at servicevirksomhederne i dag skaber flere eksportarbejdspladser end fremstillingsvirksomhederne.
Global konkurrence
Derfor er det også nødvendigt at forhøje taxametrene for samfundsvidenskab og humaniora. For 2009 bør forhøjelsen være ikke under 8.000 kr. Herefter vil taxametret til humaniora og samfundsvidenskab stadig kun udgøre det halve af taxametret til naturvidenskab.
Vi håber, politikerne vil prioritere at styrke Danmark som en vidennation, der kan klare sig i den globale konkurrence. Det kræver en større forskningsdækning af de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Det er nemlig ikke kun antallet, men også kvaliteten af de kloge hoveder, der er afgørende for væksten i serviceerhvervene.
Lars Nørby Johansen er formand for Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, Jens Klarskov er adm. direktør i Dansk Erhverv, Jan Helmer er formand for DJØF Privat og Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet
