Religulous hedder en ny film af Bill Maher og Larry Charles, hvori de både morsomt og kompromisløst angriber organiseret religion af enhver slags. I anledning af filmens amerikanske premiere har parret ladet sig interviewe af New York Times.
"Dette er et meget religiøst land," siger Maher om baggrunden for Religulous. "Jeg vil i det mindste gerne have dem (de 16 procent af amerikanerne, som ikke har et religiøst tilhørsforhold, red.) til at rejse sig op og sige, at vi er ikke de skøre her. Har vi ikke fortjent det? Kongressen har 535 medlemmer. Hvor mange af dem ville sige, at de er ateister eller agnostikere? Jeg tror, at det vil være nul. Måske Pete Stark, kongresmedlemmet fra Californien, der begyndte at tale om, at han muligvis ikke er troende. Hvilken anden minoritet på 16 procent er slet ikke repræsenteret i kongressen?"


