Kommunerne skærer hårdt i børnepasning

Børnehavebørnene må fremover kigge længere efter pædagogerne end de har været vant til, fordi en stor del af landets kommuner planlægger at skære i bemandingenFoto: Martin Dam Kristensen/Scanpix

Færre pædagoger pr. barn og højere forældrebetaling. Det bliver konsekvensen i 2009, viser en ny opgørelse fra pædagogernes fagforening, BUPL.

Opgørelsen omfatter de fleste af de kommuner, som allerede har indgået budgetforlig, og tendensen er klar: Der skal spares i omkring to ud af tre kommuner. I hele 25 ud af de 32 kommuner, som BUPL har med i opgørelsen, er der lagt op til at skære på børneområdet.

I 14 af kommunerne bliver normeringen dårligere - der kommer altså færre pædagoger pr. barn.

Det gælder for eksempel i Frederiksberg Kommune, hvor vuggestuebørn fremover skal indskrives i børnehaven allerede, når de er to år og ti måneder - og ikke tre år, som normalt er. Og da en vuggestueplads er dyrere end en børnehaveplads sparer kommunen på den måde penge.

Endvidere sætter 14 af de 32 kommuner forældrebetalingen op, så det bliver dyrere at have sit barn i en skolefritidsordning. Et eksempel på det er Roskilde, hvor betalingen for en plads i skolefritidsordningen stiger, så pladsen udelukkende finansieres af forældrebetalingen.

Besparelserne vækker bekymring hos BUPL's formand, Henning Pedersen.

"Man har sparet hele vejen rundt, og nu er man inde ved kernen, når man skærer på antallet af pædagoger. Det står i skærende kontrast til regeringens varslede forbedringer af den offentlige sektor. Det er standardforringelser, der risikerer at gå ud over børnenes udvikling og presser de tilbageværende pædagoger endnu hårdere, " siger Henning Pedersen, der kalder det "en farlig udvikling".

Han bakkes op af Stig Broström, der er lektor i børnehavepædagogik ved DPU og forfatter til bogen Den danske børnehave - i udvikling?.

"Der er en kæmpe modsætning mellem statens ambitioner på børnenes vegne, om hvad de skal kunne præstere og bidrage til - der er ikke grænser for, hvad pædagoger skal kunne, uden at der er tilført en øre på området. Det er helt urimeligt," siger Stig Broström,

Han er bekymret over, børnehavernes udvikling, som han mener bliver dårligere:

"Det går jævnt ned ad bakke. Der kommer flere krav og færre ressourcer," siger han med henvisning til de pædagogiske læreplaner og dokumentationskrav, der er blevet indført de senere år.

Ifølge Stig Broström kommer de færre hænder i dagsinstitutionerne til at gå ud over børnenes udvikling:

"Samværet med pædagogen er betydningsfuldt for små børn, der har behov for nærvær og omsorg. Konsekvensen ved besparelserne bliver, at samværet med pædagogen bliver tidsmæssigt forkortet, og det kan komme til at gå ud over barnets selvværd. Samtidig bliver der mindre tid til at udfordre barnet."

Dybt deprimerende

I flere kommuner indebærer normeringsforringelserne, at der ændres på fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere, så der kommer færre pædagoger og flere medhjælpere.

I Haderslev ændres fordelingen fra 80 pædagoger og 20 medhjælpere til 60 pædagoger og 40 medhjælpere. Ifølge BUPL's beregninger svarer det til 70 stillinger over fire år, og det får ikke fagforeningen til at klappe i hænderne:

"Det er dybt deprimerende, at kommunerne vil foretage sådan en prioritering. Det stemmer ikke overens med deres egne flotte ambitioner på området. Kvaliteten er virkelig fortyndet," siger Henning Pedersen.

Sociolog og seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI), Mads Meier Jæger, peger på, at færre pædagoger kan få indflydelse på den sociale arv.

Han fremhæver i den sammenhæng, at den sociale arv allerede er lagt fast, når børnene begynder i skole.

"Hvis man skærer på budgetterne, vil det gå ud over kvaliteten i institutionerne. Så må man forvente, at evnen til at hjælpe børn fra ringe sociale kår bliver dårligere, fordi især de har brug for uddannede pædagoger," siger han.