Bandekrig er en kamp om værdighed

'I gadekulturen kan man finde andre måder at blive en mand på. Man kan udføre alternative manddomsprøver, man kan demonstrere, at man behersker kvinder eller man kan skræmme medlemmer af den dominante kultur,' siger udviklingsforsker Steffen Jensen om sin nye bog 'Gangs, Politics and Dignity in Cape Town'. Foto: Colourbox

Steffen Jensens nye bog Gangs, Politics and Dignity in Cape Town er bygget på hans feltarbejde i Sydafrikas slumkvarterer, men han bliver dagligt mindet om sine egne konklusioner, når han følger mediernes dækning af bandekrigen på Nørrebro.

"Ligesom i Cape Town er det de færreste af Nørrebros indbyggere, som er i direkte berøring med banderne og narkohandlen, og dermed møder de også kun bandekrigen gennem medierne. Det giver dem et billede af virkeligheden, som er bundet op på nogle stereotyper, som reducerer nogle enkle karakteristikas som 'ung mand med mørk hud' til nogle meget få bestemte handlinger som for eksempel narkohandel og kriminalitet," forklarer Steffen Jensen, som er seniorforsker på Rehabiliterings- og Forskningscenter for Tor-turofre. Han påpeger, at man både i Cape Town og på Nørrebro udpeger den unge farvede fattige mand som problemet og truslen.

"I Sydafrika er de raciale stereotyper selvfølgelig af en anden og dybere karakter, for de har haft 350 år til at udvikle sig. I Danmark er stereotyperne hverken så uddybede eller så internaliserede, til gengæld har de unge farvede mænd i Danmark ikke mulighed for at skabe en anden identitet i religionen. I Sydafrika kan man rense sig selv for stereotyperne ved at vælge religionen, men den mulighed eksisterer ikke på Nørrebro. Her vil en ung mand blive opfattet som en lige så stor trussel, hvis han vælger at være stærkt troende muslim, som hvis han bliver kriminel."

Impotens

Værdighed er et af de vigtigste begreber i Steffen Jensens forskning, for de farvede unge mænd kæmper for at bevare omgivelsernes respekt på trods af stereotyperne. En kamp som ofte fører dem ind i kriminalitet.

"Det er meget svært for en sydafrikansk farvet ung mand at få et almindeligt job, så han kan blive en familiefar, som brødføder sin kone og børn. På den måde er den gængse maskuline værdighedsposition blevet utilgængelig, og hvis man ikke kan blive en mand på den måde, så søger man andre veje. Og her kan det være en vej at blive en stor og farlig mand - a bad motherfucker, som det hedder i den amerikanske tradition"

Sociologer og antropologer fra hele verden genkender billedet af den vrede unge mand, som søger sin værdighed i storbyens underverden. Steffen Jensen har selv mødt ham, både i Cape Town, men også da han deltog i et forskningsprojekt om mødet mellem politiet og de unge i Karlebo i Nordsjælland.

"I gadekulturen kan man finde andre måder at blive en mand på. Man kan udføre alternative manddomsprøver, man kan demonstrere, at man behersker kvinder eller man kan skræmme medlemmer af den dominante kultur. Under feltarbejdet i Karlebo blev det beskrevet hvordan de unge var ekstremt larmende på gaden, for hvis de ikke kunne få omgivelsernes respekt, så kunne de i hvert fald gøre dem bange."

"Af samme grund skal man også passe på med at tage de unges egne fortællinger om bandekriminalitet for pålydende. De vil hellere end gerne fortælle om hvordan deres kriminaliteten er organiseret og disciplineret, selvom det i virkeligheden er langt fra sandheden. Jeg har siddet i tonsvis af interviews og hørt på de unge fyre fortælle, hvor drabelige de er. Jo mere deres fortælling chokerer det omkringliggende samfund, jo bedre er det."

- Men i modsætning til Sydafrika har de unge i Danmark jo et helt uddannelsessystem til rådighed, hvor de kan finde en anden form for værdighed?

"Ja, i den danske velfærdsstat har vi jo en tro på, at uddannelse er det eneste saliggørende, men det er ekstremt svært for disse unge at finde en vej ind i uddannelsessystemet. Det danske uddannelsessystem har en masse middelklassekoder, som disse unge ikke kan benytte sig af, og derfor producerer uddannelsessystemet nederlag i stedet for værdighed. Desuden betyder mange af disse koder, at de unge skal opføre sig på en måde, som de betragter som feminiseret, og det er ikke et alternativ for en ung mand på jagt efter identitet."

Kampen om kvinderne

Steffen Jensen har ikke bare mødt de sydafrikanske mænd. I sin bog beskriver han også den familiestruktur, som er opstået omkring slumkvarterernes stærke kvinder, som forsørger familierne, når mændene ikke kan.

"I hele verden har staten jo indgået en alliance med de fattigste kvinder, hvor staten får lov til at intervenere i familien og så får kvinderne til gengæld økonomiske midler. I et af de projekter, som Center for Rehabilitering og Forskningscentret for Torturofre lavede i Karlebo kommune fremgik det, hvordan indvandrerne indtil videre modsætter sig den alliance af al kraft. Deres største angst er at få børnene fjernet fra familien og det er også stadig sjældent, at indvandrerbørn bliver tvangsfjernet, men samtidig kan man se, at staten hamrer på for at etablere denne alliance. Når det sker, vil vi se langt flere skilsmisser og langt flere tvangsfjernelser af indvandrerbørn."

Hvor de fattige farvede mænd har mistet mulighed for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, ser det anderledes ud for både de sorte piger i Sydafrika og den muslimske piger i Danmark. Mange af dem klarer sig godt hvilket kan få den paradoksale konsekvens, at familierne bliver yderligere destabiliseret.

"Når man ser pigen, som arbejder som tandklinikassistent eller måske endda læser medicin, kan man spørge sig selv, hvad det for en familie, hun skal hjem til. Noget tyder nemlig på, at volden stiger, når de patriarkalske strukturer er under pres. Det er klart, at mændenes i forvejen svage maskulinitet bliver truet, når kvinderne får flere ressourcer. Også i Sydafrika har der været historier om gangrape og massevoldtægt, og her er der en del forskere, som argumenterer for, at det er et forsøg på at genskabe patriarkatet på gadeplan."

Trap konflikten ned

I sin forskning har Steffen Jensen valgt også at undersøge politiets samspil med de vrede unge mænd. Hvor bandemedlemmerne er udenfor majoritetssamfundets logik og rækkevidde, er hans håb, at man kan nedtrappe konflikterne ved at se kritisk på politiets indsats.

"Jeg mener, at man forfejler sin indsats overfor narkohandlen, hvis man går meget hårdt efter gadebanderne. Det er klart, at politiet og medierne synes, at det er nemmest at håndtere, når vi har en klar fjende, men det skaber endnu mere modstand, hvis man går ind og reagerer på en bandekonflikt. Jeg har tit tænkt på, at det nogle gange ville være bedre, hvis politiet gjorde konflikten mindre end den var. Talte sådan lidt 'Nåja de er ikke så farlige', når de forholdt sig til bandekrigen, fordi den anden attitude spiller sammen med bandernes egen overdrevne selvforståelse. Det er hårfin balance at skulle agere på det, som banderne gør, uden at man samtidig gør problemerne endnu større. Bander opstår jo ikke bare af sig selv. Det sker i konstant interaktion med det omkringliggende samfund. Det lidt tragiske er jo, at politiet ikke er interesseret i konflikt, men den ligger der hele tiden og lurer i alle møder mellem dem og de unge med indvandrerbaggrund. Jeg tror på, at man kan reducere konflikterne med relativt små ændringer. Under projektet i Karlebo foreslog vi for eksempel, at de unge politibetjente aldrig måtte køre alene i en politibil. Det ender alt for nemt med voldsomme optøjer, fordi mødet pludselig bliver til en potensmåling mellem medlemmerne af to maskuline ungdomskulturer."

'Gangs, Politics and Dignity in Cape Town' af Steffen Jensen er udkommet på James Currey i 2008