I fredags fik korrespondenten et brev fra banken. Jeg trak vejret dybt, sank et par gange og åbnede det med bævende hænder - og følte lettelse.
'Lloyds TSB', nu en af Englands største banker, tilbød mig et kreditkort, med - vent på det! - 'et garanteret overtræk på 10.000 pund'.
Det svarer til 100.000 kroner. Det er mange penge! Og lidt af en overraskelse, for den samme bank ville for to måneder siden ikke låne mig penge til et hus.
Dette er ikke skrevet for at delagtiggøre læserne i udenrigskorrespondentens til tider anstrengte økonomi, men brevet fra 'Lloyds TSB' er et sindbillede på en tendens; en, som bankerne ikke gerne taler om.
Brevet var masseproduceret. 'Lloyds TSB' er ikke den eneste bank, der har sendt breve ud til kunderne. Bankerne 'Barclays' og 'HSBC' har gjort det samme. "Det er almindelig praksis at tilbyde vore kunder favorable tilbud," lyder det undvigende fra Jo Cockburn, der er bankrådgiver i 'Lloyds TSB' i Wimbledon syd for London. Hun henviser til bankens presseafdeling for en uddybning.
Den opringning giver ikke svar. "Vi ringer tilbage om fem minutter," lyder det.
Men en time senere har de ikke ringet.
Uansvarligt
Denne praksis kritiseres skarpt af politikere:
"Det er udtryk for en alvorlig form for uansvarlighed. Det er ubegribeligt, at bankerne kan opfordre os politikere til at hjælpe dem, når de selv er så uansvarlige," siger det fremtrædende parlamentsmedlem og tidligere socialminister Frank Field fra Labour. Han er også medlem af Underhusets Finansudvalg.
Men denne sag handler ikke om ideologi, siger Field:
"Dette er ikke tiden - ej heller stedet for en ideologisk diskussion. Problemet er, at bankerne ikke holder deres del af aftalen, hvis de kaster om sig med penge," siger Frank Field.
"Som situationen er nu, er det langt fra acceptabelt. Jeg ved ikke, om det er en generel tendens, men det er noget, som jeg agter at rejse en forespørgselsdebat om i parlamentet, når vi i næste uge vender tilbage til den næste ordinære samling," siger Field. Han har tidligere været vice-minister i det britiske socialministerium.
Krystalkugle
Finanseksperter er også bekymrede over udviklingen.
"Kredit krisen begyndte i USA, og årsagen var netop, at folk ikke kunne betale deres gæld. Men kreditforeningsgæld er bedre end den gæld, man har på kreditkortet. Bankerne har i det mindste en sikkerhedsgaranti i form af cement og mursten - det har de ikke, når det drejer sig om forbrugsgæld," siger Mark McGregor, der er finansanalytiker i London.
"Overordnet set er det langt de fleste, der afbetaler deres huslån. Det er kun 0.4 procent af husejerne, der er bagud med deres afbetalinger. Til sammenligning er det 28 procent, der ikke betaler gælden på deres kreditkort," siger McGregor.
Han frygter, at bankernes 'ikke helt ansvarlige metoder', kan have vidtrækkende konsekvenser:
"Forbrugslån - og det omfatter kreditkort - suger penge ud af samfundsøkonomien. Den slags sætter muligvis gang i forbruget, men det har også negative effekter på betalingsbalancen, og det har sjældent en direkte og positiv effekt på investeringerne,"siger han.
Efter hans opfattelse er det et tegn på finanskrisens omfang, at bankerne tilbyder kunderne større muligheder for at overtrække deres konti:
"Bankerne er desperate efter at få penge. Selvom nationalbanken har pumpet penge ud i systemet i de sidste to uger, er der stadig mangel på penge. Det forsøger bankerne at dække ved forbrugslån og kreditkort. Folk betaler typisk en rente på mellem 12 og 25 procent. Det kan give bankerne hårdt tiltrængt kapital. Men det er meget risikofyldt," siger finanseksperten.
Han vil ikke udtale sig om det moralske i bankernes politik:
"Jeg er ikke moralist, men forretningsmand," siger han.
Han indrømmer dog, at 'det ikke helt lever op til ånden' af den aftale som regeringen og oppositionen indgik i sidste uge.
På et møde mellem EU-Kommissionen, den Europæiske Centralbank og regeringscheferne fra Italien, Tyskland, Frankrig og Storbritannien i Paris i lørdags blev parterne enige om, at de enkelte lande hver for sig skal understøtte finanssektoren.
"Det er for lidt, og det kommer for sent," siger Mark McGregor.
