BOSTON - John McCain er gået i offensiven med personlige angreb mod sin rival Barack Obama i et forsøg på at aflede opmærksomheden fra den truende økonomiske krise.
Målinger i de afgørende 10-12 svingstater viser, at Obama har tilstrækkelige 'sikre' stater på sin side til at vinde et flertal på 270 stemmer i valgkollegiet, hvis præsidentvalget blev afholdt i dag. En stat er sikker for en kandidat, hvis han fører med et par procentpoint mere end den statistiske usikkerhed.
Republikanske kampagnerådgivere peger derfor på, at finanskrisen og den svækkede økonomi kun giver McCain én vej til målet. Han bliver nødt til at forvandle valgkampen til et spørgsmål om Barack Obamas egnethed til at være præsident. Ellers taber republikaneren.
McCain havde delvis succes med den valgstrategi i juli og august, hvor han fik indsnævret Obamas føring. Nu kan han oven i købet sætte sin makker Sarah Palin - der er blevet en politisk stjerne blandt republikanske kernevælgere - til at udføre det beskidte arbejde. Og Alaska-guvernøren synes at være mere end villig til at udfylde rollen som pitbullterrier.
Kammerat med terrorist
På et valgmøde i weekenden knyttede hun Obama til William Ayers, en tidligere leder i den voldelige amerikanske antikrigsorganisation The Weathermen.
"Vores modstander er en, der anser Amerika for at være så ufuldstændigt, at han er kammeratlig med terrorister, som bekæmper vort land - Han (Obama) er ikke en person, der opfatter Amerika, som jeg og I gør. Vi ser Amerika som en drivkraft for det gode i verden. Vi ser en uundværlig nation," sagde Palin.
The Weathermen gennemførte en række bombeangreb mod bygninger i Washington i slutningen af 1960'erne i protest mod det amerikanske militærs bombardementer af civile i Nordvietnam. John McCain var bombepilot i den periode. Gruppens medlemmer har siden fremhævet, at de ikke opfattede sig som terrorister, fordi de i modsætning til europæiske venstregrupper undlod at myrde civile.
Rehabiliterede i Chicago
Ayers tilbragte mange år under jorden og meldte sig frivilligt til politiet. Sigtelsen for terrorisme blev frafaldet under en retssag på grund af tekniske problemer.
Ayers og hans kone, Bernadine Dohrn - en medgrundlægger af The Weathermen - er siden blevet universitetsprofessorer i Chicago, hvor de er dybt involveret i uddannelsespolitik. De bor i samme kvarter som Obama-familien - Hyde Park.
Obama og Ayers stødte ind i hinanden i 1996, fordi de begge sad i bestyrelsen for en fond, der finansierer forskning i uddannelse. Indtil 2002 var Ayers en af de mange hundrede professorer og socialt engagerede ledere i Chicago, som Obama var i kontakt med i kraft af sit medlemskab af delstatens senat. Under primærvalgene fordømte han flere gange Ayers' tidligere voldelige aktiviteter.
"Det er umuligt at drive politik i Chicago uden at ramle ind i Ayers og Dohrn. Så aktive er de i socialt arbejde," fortæller Tim Costello, der har kendt Ayers siden slutningen af 1960'erne, hvor de begge var med i den radikale studentergruppe Students for a Democratic Society. "Selv Chicagos borgmester har sagt, at han ofte snakker med Ayers."
I weekenden skrev en journalist ved det ansete bureau Associated Press, at Sarah Palins bemærkninger om Obama og Ayers "spiller på racefordomme": "Obama er ikke kammerat med Ayers. Men vi ved, at terrorister bliver opfattet som mørkhudede ekstremistiske muslimer efter 11. september ... og Obama har været beskyldt for at være muslim og for forbindelser til islamister," skriver AP.
I en ny tv-reklame svarer Obama igen ved at kalde McCains håndtering af finanskrisen for 'uberegnelig'. I en anden reklame minder han om, at McCain var dybt involveret i den sidste finanskrise - skandalen om misligholdelsen af en kæde af sparekasser i 1989 - som kostede skatteborgerne flere hundrede milliarder dollar.



Peter Olsen
6. oktober, 2008 #
Hårde ord fra en dame der lader sig befamle
af en terrorist-mastermind :
http://images.nymag.com/images/2/daily/2008/09/20080923_conversation_560...
Anony Mouse
7. oktober, 2008 #
http://www.youtube.com/watch?v=hXBcmqwTV9s&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=5OtKt3ezHY0&feature=related
Ikke mærkeligt at "nogen" nu føler et stærkt behov for at skifte tema til "terrorisme" igen, som man tidligere ved lignede lejligheder skiftede tema til "trotskisterne", "jøderne", "heksene" osv. osv. Nu er det Obama som skal være "Folkefjenden Immanuel Goldstein".
Det har længe anet mig at den næste og sidste Hitler/Stalin alias Bush III kan blive en BIG SISTER der ser ud som en tandpastareklame og taler som en robot. Trods dyb politisk uenighed med Thatcher vil jeg tilføje: At sammenligne Palin med Thatcher er vel den groveste fornærmelse af Thatchers begrænsede, men dog, intelligens og dannelse man kan tænke sig. Thatcher var - trods alt - et produkt af en tid hvor der endnu fandtes en slags kultur, men hendes politiske indsats kom af velkendte snæversynede, økonomistiske og kulturundergravende motiver som bidrog til udbredelsen af den bundløse stupiditet som igen ender i iskolde og lumske katastrofer som Palin, Putin, Bushene osv.
Jeppe Utzon
7. oktober, 2008 #
@Peter Olsen: Det billede er fotomanipuleret. De to personer er klippet sammen.
Svend Erik Sokkelund
7. oktober, 2008 #
@ Jeppe Utzon
Hvad begrunder du din påstand med?
Det er en ret alvorlig beskyldning mod et iøvrigt seriøst medie.
Tom Clark
7. oktober, 2008 #
Hvis billedet er manipuleret, ved jeg ikke hvem, det er mest fornærmende overfor - krigsforbryderen, eller wannabe krigsforbryderen.
Martin Stoltze
7. oktober, 2008 #
Det er jo en detalje i forhold til artiklen, men Utzon har ret, det er let at se, at billedet er en montage. Lyset på personerne, kropssproget og hænderne som er helt forkerte til situationen. Kissingers hånd har nok hvilet på et bord, men er blevet frilagt.
(jeg arbejder med grafisk design og kunne have lavet det bedre)
- Hvilket ikke gør de to aktører mindre klamme, hver for sig.
Jeppe Utzon
7. oktober, 2008 #
@ Svend Erik Sokkelund:
Der er flere tegn, men det sikreste er, som Stoltze også påpeger, lyset. På Plain giver lyset en meget mørk skygge som ikke passer med belysningen i resten af billedet der er meget mere jævn. Samtidigt er det også meget dårligt klippet sammen. Se på Plains hår. Det er alt for skarpt skåret af til at være ægte. Hun er sat ind på baggrunden.
Jeppe Utzon
7. oktober, 2008 #
Fandt lige den artikel hvor billedet bliver brugt og der bliver ikke lagt skjul på at det er en illustration i billed teksten:
http://nymag.com/daily/intel/2008/09/imaginary_eavesdropping_on_sar.html
Johannes Aagaard
11. oktober, 2008 #
Det er sikkert og vist, at Sarah Palin forud for debatten har aflagt Henry Kissinger en visit for at modtage god råd.
Vi taler altså her om manden, der også en kendt under synonymet Manhattan’s Milosevic ...
Thomas Holm
11. oktober, 2008 #
Det er interessant at se de vælgere der hylder Palin:
http://www.youtube.com/watch?v=itEucdhf4Us