Østen var rødere end normalt, da børserne i Shanghai åbnede i går morges. Bankerne og forsikringsselskaberne blødte på aktiemarkedet i det ellers så usårlige Kina med dets kapitalkontrol, dets store valutareserver og dets enorme hjemmemarked som stødpude mod tumult på de globale finansmarkeder. Efter en ugelang national ferie, hvor de kinesiske børser lå stille, startede kursfaldet mandag, fortsatte tirsdagen igennem og endte i går med et dagsresultat på Shanghai-børsen på minus 3,04 pct. Hårdest ramt blev Kinas finansielle sektor med et kursfald for China Merchants Bank på 8,34 pct. et fald på 5,37 pct. for China Construction Bank og på hele 9,08 pct. for China Life, det store riges største livsforsikringsselskab.
For 14 dage siden opkøbte den kinesiske regering for første gang i børsernes 18-årige historie aktier i China Construction Bank og to andre storbanker for at bremse kursfaldet på bankaktierne, men i går tog nedturen fart påny.
“Kinas finansielle system og dets banker er relativt godt skærmet mod det kaos, der har udviklet sig i USA og andre dele af verden,” sagde for bare fire dage siden cheføkonomen på Verdensbankens Beijing-kontor, Louis Kuijs. Men han var klog nok til at tilføje:
“I tider som disse kan man ikke udelukke noget.”
Og nu spekuleres der på, hvor usårlig det store riges finansielle sektor egentlig er. Siden et toppunkt for ét år siden har Shanghai-indekset mistet to tredjedele af sin værdi, Hang Seng-indekset i Hong Kong faldt 8,2 pct. i går og er halveret det seneste år, og flere kinesiske finansielle virksomheder er de seneste uger kommet i vanskeligheder efter tab på deres samarbejde med vestlige kriseofre som Lehman Brothers, AIG og Fortis Bank.
Det ultimative mareridt for det globale finansmarked er et Kina, der ikke kan fungere som stødpude, stabilisator og lokomotiv for verdensøkonomien, men selv bliver centrum for tumult og hysteri.
“Det kinesiske banksystem er ikke i sig selv særlig godt polstret eller reguleret, og hvis vi skulle få endnu et epicenter, endnu et jordskælv i Kina, så vil dønningerne betyde ‘double trouble’,” sagde Peter Costello, Australiens forhenværende finansminister, forleden.
Hvis ikke det kinesiske finansmarked nu rammes direkte, så kan Kina i hvert fald forvente en afmatning i den ellers buldrende realøkonomis vækst, når det finansielle jordsælv i USA for alvor påvirker det amerikanske forbrug og får importen af kinesiske varer til at dale. På forhånd er ejendomspriserne i de sydlige vækstprovinser på retur, tusinder af små og mellemstore virksomheder er gået ned, og forbrugertilliden blandt kineserne er faldende.
“Stærk bekymring blandt de kinesiske forbrugere om udsigterne for kinesisk erhvervsliv på et tidspunkt, hvor lånekrisen i USA udvikler sig til en global finanskrise,” lyder diagnosen fra det kinesiske Xinhua Finance.
Mens usikkerheden om krisen indfandt sig i Kina, var der i går intet at være i tvivl om i Japan. På Tokyo-børsen styrtblødte Nikkei-aktieindekset med et fald på 9,4 pct., angiveligt det største dyk i over 20 år. Over de seneste to uger er det samlede tab 24 pct.
“Dette er kapitulation,” stønnede Masafuni Oshiden, fondsmanager ved firmaet BlackRock, der administrerer for 1,4 billioner dollar investormidler.
“Ingen kan sige, hvor bunden er. Alle føler, at der må være store værdier i de fleste papirer, men hvis du køber i dag, risikerer du at tabe yderligere 10 pct. i morgen,” sagde Oshiden til finansmediet Bloomberg.
Verdens næststørste bilproducent, Toyota, mistede med et slag 12 pct. af sin aktieværdi i Tokyo, mens Honda Motor tabte 10 pct.
“Vi står midt i recessionen,” sagde seniorøkonom Masamichi Adachi fra J.P. Morgan Chase-kontoret i Tokyo - bekræftet af nye tal, der fortæller om en stigning på 34 pct. i antallet af japanske virksomhedsbankerotter i september måned samt den højeste arbejdsløshedsprocent i to år. Som i USA har kriseramte japanske banker skruet stærkt ned for långivningen, og det gør det umuligt for mange virksomheder at holde sig likvide og præstere vækst. Når dertil både deres aktieværdier og vareefterspørgslen fra bl.a. USA falder, er konkursen så godt som sikker.
“Det vil definitivt sprede sig. Logisk set må det ske, fordi eksporten er på vej ned,” siger Adachi til Bloomberg.
“På dette tidspunkt kan man kun grine,” sagde i går en desperat japansk aktieejer, Yasunori Matsubara, der foreløbig har set halvdelen af sine værdier forsvinde.
Butikken lukket
Hysterisk latter og gråd genlød i det øvrige Østasien.
“Paniksalget fortsætter. Planerne for at polstre markederne har ingen effekt,” lød meldingen fra investeringsmanager Yoo Byung Ok på børsen i Seoul, Sydkorea.
“Der er ingen steder, man kan gemme sig (…) Vi taler om en global recession under opsejling,” lød det fra kollegaen Jason Chong i Kuala Lumpur, Malaysia, mens man i Indonesien tog konsekvensen og suspenderede aktiehandlen, da det centrale indeks i går kl. 11.06 havde tabt over 10 pct.
Det asiatiske blodbad var morgennyheden, da børsdealerne stod op i Moskva nogle timer senere. Panikken blev indtaget sammen med kaffen, og der gik kun 35 minutter, før det rubel-baserede MICEX-aktieindekset var styrtdykket med 14,35 pct., og handlen blev beordret stoppet. Omtrent samtidig suspenderedes den dollarbaserede handel under RTS-indekset, nede med 11 pct.
“Det var velbegrundet at lukke. Fejlen var nok, at der overhovedet blev åbnet,” sagde en russisk bank-dealer til Reuters.
RTS-handlen på børsen i Moskva er nu lukket på ubestemt tid, mens MICEX håber at åbne igen i morgen.
Men midt i aktienedturen - - den værste i Rusland i 10 år - er den tidligere supermagt så økonomisk velpolstret via sit olie- og gassalg til høje priser, at premierminister Putin overvejer at udfri kriseramte Island med et lån på 30 mia. kr., så staten, der har nationaliseret landets grådige, nu fallerede banker, ikke selv skal gå bankerot.
“Vi har ikke fået megen hjælp fra vore meget gode venner på den vestlige halvkugle,” sagde den islandske nationalbankdirektør David Oddsson i går, mens Ragnar Gudmundsson, medarbejder ved Kaupthing Bank, kommenterede, at “Island er på vej til at blive det lille Cuba i nord.”
Kontant geopolitik med kapitalistiske metoder, praktiseret af den socialistiske stormagt.
“Verden ændrer sig til Ruslands fordel,” fastslog Sergei Markov, Kreml-rådgiver og leder af Institut for Politiske Studier i Moskva. Den islandske journalist Omar Valdimarsson udtrykte det således:
“USA gav os fingeren. Det er som Deng Xiaoping sagde: Det spiller ingen rolle, om katten er hvid eller sort, bare den fanger mus.”
Europa bløder
Nede i Europa vågnede nationalbankdirektører, regeringschefer og børshandlere med bange anelser efter en regulær aktiemassakre mandag, efterfulgt af en usikker tirsdag, hvor aktiekurserne svingede mellem plus og minus, i nervøs venten på, om EU’s finansministre på deres møde tirsdag eftermiddag kunne præstere en tillidsvækkende krisepakke.
Det startede ikke for godt onsdag. EU-finansministrenes beslutning om bl.a. at hæve indskydergarantien for at gengive bankkunderne tillid til systemet havde ikke umiddelbart synlig effekt. Over det meste af Europa dykkede kurserne i reaktion på dramaet i Østen. Fra børsen i Paris lød nødråbet fra fondsmanager Oumkaltoum El Ouarti: “Investorerne kapitulerer!” Og på Fondsbørsen i København var C20-indekset for de største aktier allerede efter en time faldet med ni pct. Danske Bank, hvis aktionærer på ugens to første dage havde mistet 22 mia. kr. ved et aktiefald på 24 pct., var dykket med yderligere 13 pct. - landets største bank i frit fald.
Så tikkede først meddelelsen ind om den gigantiske kapitaltilførsel i form af lån, som den britiske regering nu vil yde de syge britiske banker: Sammenlagt 400 mia. pund - sammenligneligt med de samlede offentlige udgifter i Storbritannien på 618 mia. pund pr. år. Og derefter meddelelsen fra centralbankerne i USA, Storbritannien, Canada, Sverige, Schweiz og Euroland om, at de alle i en koordineret aktion sænkede renten for at stimulere låntagning og fornyet økonomisk aktivitet.
Økonomer rundt om i Vesten bifaldt aktionen, og de fleste steder vendte aktiekurverne kortvarigt. Men effekten holdt sig ikke længe. Paradoksalt nok oplever markedet de opsigtsvækkende kraftanstrengelser fra centralbanker og regeringer som netop et bevis på, hvor dyb krisen egentlig er.
“De kæmpestore hjælpepakker er med til at understrege, at det her ikke kun er et spørgsmål om en finansiel krise. Nu er det en meget alvorlig økonomisk krise, og det er selvfølgelig det signal, aktiemarkedet reagerer på,” siger Stig Nymann, analysechef hos Gudme Raaschou, til Ritzau.
På det europæiske aktiemarked endte onsdagen således med nye, store fald: 5,18 pct. i London, 6,3 pct. i Frankrig, 5,9 pct. i Tyskland og 4,84 pct. for det danske C20-indeks. Danske Bank blødte med et fald på 9,58 pct., Sydbank med hele 14,47 pct. Ved redaktionens slutning stod aktieindekserne på Wall Street til et udsving på nul pct.
Kolde afvaskninger
“Der er et globalt problem med total mistillid, som først stopper, når bunden er nået. Men hvor er den? Vi ved det ikke, men en dag vil nogen måske begynde at tænke, at prisen på banker er blevet meget lav,” siger Karel Lannoo, direktør i tænketanken Centre for European Policy.
Krisedøgnet endte med kolde afvaskninger fra Den Internationale Valutafond (IMF) i Washington.
“Verdensøkonomien er nu på vej ind i en større nedtur, konfronteret med det farligste chok på de store finansielle markeder siden 1930’erne,” hedder det i en dugfrisk sygejournal fra IMF, der forudser en global vækst næste år på blot tre pct. svarende til det niveau, hvor fonden plejer at tale om global recession. For USA spås væksten til 0,1 pct. og for de store lande i Europa til 0,8-1,8 pct.
Parallelt med dette budskab, men temmelig overset i den globale mediestrøm, afleverede Verdensbankens chef Robert Zoellick i Washington budskabet om, at finanskrisen “kan blive et ‘tipping point’ for mange u-lande.”
“Fald i eksport såvel som i kapitaltilførsel vil udløse et bortfald af investeringer. Opbremset vækst og forværrede finansforhold i kombination med monetære stramninger vil udløse virksomhedslukninger og formentlig bankkriser. Nogle lande vil glide ind i betalingsbalancekriser. Som altid er de fattigste også de mest forsvarsløse,” sagde Zoellick.
Og med disse kolde afvaskninger kunne børsdealere, centralbankchefer, politikere og almindelige kriseramte amerikanere i går lukke ned og gå i seng. I Østen er man begyndt at stå op, forberedt på nye rystelser under den globaliserede kapitalismes krampetrækninger.
New York | Den amerikanske centralbanks rentesænkning onsdag fik aktiekurserne på Wall Street til at svinge op og ned omkring 0.
Shanghai | Den financielle uro synes at have nået Kina. Aktiekurserne på Shanghai-børsen faldt onsdag med godt 3 pct. - nogle af de store kinesiske finansvirksomheders aktier faldt med mere end det dobbelte.
København | For tredje dag i træk tabte Danske Bank massivt på Fondsbørsen. Dagens tab på aktiekursen var 9.58 pct. Det samlede C20 indeks for de tyve største virksomheder faldt 4.84 pct.
London | Gordon Brown lovede de syge britiske banker nye lån for mere end 400 mia. pund. Det fik humøret til kortvarigt at stige på børsen, men ved lukketid noteredes en ny dag med fald i aktiekurserne: minus 5.18 pct.
Moskva | Efter en halv times handel på børsen i Moskva var MICEX-indekset styrtdykket med 14.35 pct. Det førte til en suspendering af al videre handel. Vi burde aldrig have åbnet, sagde en dealer.
Kommentarer