Bæredygtig turisme i kontrasternes land

På vej mod Naryn, en af de byer hvor den kirgisiske nomadekultur stå allerstærkest. Der er langt mellem alt - også andre trafikanter. Foto: Cecilie Breivik Hansen

I dag, hvor turisme er blevet en af de hurtigst voksende markeder, har masseturismens bagside tit været at lokalbefolkningen bliver ladt i stikken, og det naturlige økosystem udsat for hårdt pres.

Det er med baggrund i disse erfaringer, at bæredygtig turisme er blevet stadig mere udbredt. I Kirgistan har man siden år 2000, haft flere vellykkede økoturistprojekter under organisationen Kyrgyz Community Based Tourism Association 'Hospitality Kyrgyzstan's' (KCBTA).

Et stædigt fjeldfolk

De forskellige Community Based Tourism-grupper (CBT), der er underlagt KCBTA, tilbyder såkaldte home stays rundt om i Kirgistan, hvor man indkvarteres i kirgiseres private hjem. Men man kan også, gennem KCBTA's Shepherd's life-grupper, besøge en jailoo hvor nomaderne hver sommer genner deres dyr på græsningsplateauer op til 3.000 meter over havet.

Kirgiserne er oprindelig et tyrkisk-nomadisk folk, som den dag i dag, har en stærk nomadisk tradition. Det siges om kirgiserne, at det først er ved deres død, de stopper deres vandring. I dag lever mange kirgisere som semi-nomader, hvor de er bofaste i de kolde måneder, men tilbringer sommeren til fjelds. Dette til trods for Sovjetunionens forsøg på at gøre kirgiserne bofaste i 1930'erne.

Måske det er det øde fjeldlandskab der har gjort kirgiserne til et stædigt folk. Deres hang til revolution og oprør går da heller ikke upåagtet hen, når kirgiserne fortæller vittigheder: En russer, en franskmand og en kirgiser rejste på et skib i Stillehavet, da båden sank. De klarede at komme i land på en øde ø, hvor der kun boede nogle primitive øboere. Russeren byggede en dacha (russisk sommerhus) og levede lykkeligt alle sine dage. Franskmanden byggede en villa og levede lykkeligt. Kirgiseren samlede øboerne til demonstrationer under slagordet 'Robinson Crusoe, forsvind!'.

Bæredygtighed

I 1916 gjorde kirgiserne oprør mod den russiske tsars imperium med det resultat, at en sjettedel af befolkningen blev dræbt. Og da Kirgistan efter Sovjetunionens opløsning i 1991, viste sig at få en stadig mere korrupt præsident ved magten, endte det i 2005 med at præsident Akayev blev tvunget til at gå af efter landsomfattende demonstrationer.

Deraf den kirgisiske vittighed som spiller på sloganet fra revolutionen i 2005 "Akayev Ketsin!" (Forsvind Akayev!), og igen mod den nye præsident i 2006, "Bakiev Ketsin!" (Forsvind Bakiev!).

Vi befinder os i 3.500 meters højde. Det ellers grønne landskab, er erstattet af efterårets brunlige farvepalet i form af sten og gule partikler. Der er sand overalt. Fjeldene ligner mere enorme sanddyner, end fjelde, og det er svært at forestille sig at disse sanddyner kan blive over 7.000 meter høje. På vores venstre side er der udsigt udover kirgisernes stolthed, deres evigblå sø, Issyk Kul. Med sine 1.500 meter over havet er den regnet som verdens næsthøjest beliggende sø, kun overgået af Titicacasøen i Sydamerika. På højre side kan man spotte turens udgangspunkt på 3.000 meter over havet; en yurt, omkranset af græssende dyr og en enkelt lada.

Mens nabolandet Kasakhstan lever højt på olien, de trækker op af det Kaspiske hav, bliver Kirgistan fortsat regnet som en af de fattigste af de tidligere sovjetrepublikker med deres landbrugsbaserede økonomi.

Men der satses på turisme i Kirgistan i disse år. Derfor er det, der før var en lang, møjsommelig proces om at få visum, blevet til ren formalitet i lufthavnen, når man lander. Der behøves ikke længere invitation (som tilfældet fortsat er i Rusland), hvis man opholder sig mindre end en måned i landet som turist, og registreringen hos de lokale myndigheders OVIR-kontor er også afskaffet.

$SUBT_ON$Mange muligheder

Det er med andre ord blevet meget nemmere at være turist i Kirgistan. KCBTA's undergrupper, CBT, har i dag kontorer spredt ud over hele Kirgistan. Deres mål er at forbedre levevilkårene i de rurale fjeldregioner ved at udvikle turisme på de lokales vilkår. Dette er også i overensstemmelse med trenden omkring bæredygtig turisme, der florerer globalt. Her lægges vægt på ansvar for lokal økonomisk vækst, miljø og det sociale aspektet ved turisme.

Som ansvarlig turist, er man med til at styrke lokalsamfundet ved at købe lokale produkter, bruge lokale guider og sørge for en bæredygtig brug af naturen. Erfaringerne fra Kirgistan, har været så gode, at turistprojekterne efterhånden har spredt sig til de øvrige nabolande i Centralasien.

Gennem CBT arrangeres der også trekking- og klatreture samt ture i fjeldet til fods eller på hesteryg, ud fra hvad der måtte være ens ønsker og behov. Og det er lige netop en vandretur i fjeldet, arrangeret af CBT og Shepherd's life, vi er begyndt nedstigningen fra. Vel fremme ved jailooen, venter en opvarmet yurt og et måltid bestående af nudelsuppen lagman med nanbrød til. Maden bliver indtaget siddende på de farverige, traditionelle filttæpper, shyrdak, som også bliver brugt som soveunderlag om natten.

Det kirgisiske køkken, er relativt enkelt, ofte bestående af kød, mælkeprodukter, ris og brød. Men nudelretten, der oprindelig er en dungansk ret, afspejler alligevel de forskellige nationaliteters indflydelse på det kirgisiske køkken.

Med en befolkning bestående af kirgisere, russere, usbekere, uighurer, dunganere, koreanere og tyrkere, for blot at nævne nogle, er Kirgistan i dag en multietnisk nation som også kan byde på et spændende, og måske til tider udfordrende, køkken for danske ganer.

Efter måltidet, bliver vi tilbudt kymyz, der er lavet af gæret hoppemælk og er en af Kirgistans mest populære drikke. En drik, der må siges at være for ganer, der elsker udfordringer.

Byliv i Bisjkek

Kymyzen og det traditionelle nomadeliv, er byttet ud med en caffe latte i en af hovedstaden Bisjkeks slipsedominerede cafeer. I hovedstaden kan man også nyde godt af kulturelle tilbud som museer, russisk teater, opera og dukketeater.

Om dagen kan man besøge en russisk badeanstalt, en banja, om ikke kun for at blive ren, så også for at se og opleve. Eller man kan fare vild blandt grøntsager, krydderier og tøj i den fantastiske basar, Osh. Her kan man også købe den obligatoriske souvenir shyrdak, det kirgisiske filttæppe, før man sulten indtager et bedre central-asiatisk måltid på restauranten, Arzu.

Aftenen afsluttes til diskomusik på den hippe, russiske natklub, Promzona hvor vi med en god, gammel bekendt fra sovjettiden, vodkaen, skyller de sidste rester af kymyzen væk fra den sarte, danske gane.

Dette er jo kontrasternes land.