Fødevareministeren overvåger kritiske borgere

Det er chokerende … at Eva Kjer Hansen er en kraftesløs nikkedukke der er topstyret i ekstrem grad var ingen hemmelighed, men at der ligefrem foregår den slags registrering - sig mig, hvad fanden er meningen? Det er jo at sammenligne med de nazister, der sad og tog billeder af anti-nazi demonstranterne i 1999 for at føre dem ind i deres arkiv over ‘fjendtlige’. Fjendtlige kombatanter, kunne man måske endog sige. Jeg er faktisk decideret rystet.. det er, for nu at bruge et godt gammelt udtryk, fanme’ uhyggeligt det der.

“Det erklærede formål er, ifølge kommunikationschefen, at tilbagevise enhver kritik, der rettes mod landbruget.” –––––––— Tja. Hvis de så i det mindste havde skrevet: “Det erklærede formål er, ifølge kommunikationschefen, at tilbagevise enhver GRUNDLØS kritik, der rettes mod landbruget.” –––––– P.S: Finder ingen grund til at beklage sig over registrering: Man er nemlig umådeligt naiv - hvis man tror at den slags alligvel ikke finder sted i langt større omfang end man helst vil tro.

i protest.

Jeg foreslår at alle interesserede følger nedenstående URL og ser hvad det egentlig er vi har skrevet i FoodCulture - herunder hvad jeg egentlig er citeret for. Det bliver svært at finde referencer til sorte lister eller andet efterretningsarbejde, som kun findes i Kjeld Hansens fantasi. Der står vist nærmest bare at vi læser aviser og interesserer os for hvad andre mener. Men læs selv og døm selv. http://www.foodculture.dk/Arkiv/Numre/2008/26/Tema.aspx

Jeg undrer mig bare over hvad vi skal lære at det link. Sorte lister bliver vel ikke ligefrem annonceret på nettet?

Jeg kan da se et forsøg på hvidvaskning. Nød lærer nøgen kvinde at spinde. (Undskyld).

Jeg ved ikke om vi er troskyldige … men jo .. det er så enkelt at vi bare interessere os for hvad der står i avisen - herunder for hvad der står i debatspalterne. Det ville vel være mere besynderligt hvis vi var ligeglade med hvad andre mener om os. Vi giver jo netop også i temaet hver enkelt spalteplads til at give udtryk for netop deres kritikpunkter. Jeg lagde under alle omstændigheder linket til FoodCulture her så alle kan danne sig deres egen opfattelse. Jeg har ualmindeligt vanskeligt ved at få øje på det kartoteksaktige - men lad det nu være. Det sete afhænger som bekendt at øjet der ser.

Det er nu nok ikke jer i Landbrugsrådet, klaus Nørskov, som folk interesserer sig særlig for. Men vel, så tager jeg dig på ordet og forventer, at du forholder dig til, hvad vi i Frie Bønder, som er den internationale bondeorganisation Via Campesinas afdeling i Danmark, siger om landbrugets fremtid. Det kan du blandt andet læse om på: www.levende-land.dk eller i vores tidsskrift, som man godt kan abonnere på, uden at være medlem.

Osse jeg har den tvivlsomme ære af at være nævnt som een af “Tordenskjolds Soldater i landbrugets “lyse ansigt ud af til” - i propagandabladet FoodCulrure. Det kan jeg for så vidt godt leve med - men hvis det sker i sammenhæng med en egentlig stigmatisering af kritiske røster af det konventionelle landbrug, stiller sagen sig helt anderledes. H V I S Fødevareminister EKH er vidende om eller har tilrådet en egentlig “sortliste” af landbrugets kritikere, må hun gå som minister. Som medlem af et parti som påberåber sig “ytringsfrihed”, “dialog” og “åbenhed” burde hun forvalte sin position langt bedre. Det er velkendt at landbrugstoppen bruger alle kneb for at tilgodese deres medlemmer - læs: De konventionelle bønder. Dette turde fremgå af den blotte eksistensen af Landbrugsrådet, 12-mandsforeningerne, “Patriotisk Selskab”, kyniske landboforeninger landet over etc. etc. Hertil kommer at Axelborg råder over de dygtigste eksperter på landbrugsområdet. Det konventionelle landbrug bør snarest omlægges - en egentlig landbrugsreform er ønskelig. Holger Ø. Mortensen

I stedet for at sidde og registrere og mistænkeliggøre folk, burde Landbrugsrådet gå ind og sponsorere flere kommunale skolelandbrug, så befolkningen fik lidt mere begreb om det helt basale landbrug. I Farum har vi et skolelandbrug, men det er ustandselig truet af nedskæringer. Den altid overhængende nedlæggelse kunne måske undgås, hvis Landbrugsrådet meldte sig på banen med en pose penge?

Hold da op en debat! Jeg læser al den kritik i pressen, jeg overhovedet kan komme til. Det er vigtigt for mig - både for at blive klogere og for at kunne tilbagevise misforståelser. Og jeg kan konstatere, at Kjeld Hansen (KH) er fuldstændig galt afmarcheret og meget langt fra sandheden, når han beskylder mig for at overvåge og “føre bog” over borgere og journalister, der beskæftiger sig med kritisable forhold i landbruget . Jeg troede ærlig talt, at KH ville blive en smule glad over, at jeg gider læse hans indlæg, hvoraf adskillige er ganske fornuftige - og bruge tid på at svare ham. I stedet får jeg at vide, at jeg “stigmatiserer borgerne”. Jeg forsøger netop at tage debatten med alle, der er kritiske. Hvis jeg bare arkiverede kritikernes indlæg lodret uden at forholde mig til indholdet, ville der netop være grund til at skælde mig ud. Så kære Kjeld Hansen, tør øjnene og lad være med at se spøgelser. Jeg synes netop, at landbrugets kritikere har en vigtig rolle at spille i debatten. Men hvor ville det være rart, hvis de var en smule mindre selvhøjtidelige.

Den kære Eva skriver at krittikere er selvhøjtidelige. Ja men som jeg tidligere har sagt, så er landbrugsindustrien og Eva k. hansen slet ikke integreret i det danske samfund. Selvhøjtidlighed og arrogance er synonymer til dansk landbrugsindustri. Man opfører sig som om man er i besiddelse af mere ret til dansk jord, vand og luft end andre borgere, som dog betaler skat. Bliver fornærmet over at man ikke bare pr. automatik får lov at udvide sin forretning, fornærmet over at blive kontrolleret, føler sig forfulgt af alt og alle, der mener noget andet. Se det er selvhøjtideligt. vi andre der forlanger frisk luft uden indhold af ammoniak, støv og døde hudceller med evt. smittekilder bliver gang på gang forsøgt latterliggjort. Eller bare ignoreret. Men hvis industrilandbruget ville være så venlig at rense deres udgangsluft for støv, ammoniak og stank, så ville megen sympati og anerkendelse blive dem tilstilet. Så kunne vi undgå at landet bliver gyllegrønt og giftigt, og vores grundvand kunne fremtidigt drikkes uden tilsætning af kemikalier. Stå tør øjenen du kære Eva og kom ned fra elfenbenstårnet. Husk at tage dine legekammerater fra landbrugstoppen med. De er ikke eneherskere i Danmark selvom de tror det.

P.S.: Prisstigningerne på dagligvarer o.lign - er selvfølgeligt ikke noget problem, hvis lønstigningerne ( mindst ) følger med.

Debat =dialog eller ej? Jeg forstår simpelthen ikke den forskrækkelse over at nogen - ministre organisationer eller andre - svarer på de debatindlæg der bliver skrevet om landbruget - eller om alt muligt andet for den sags skyld. Er det ikke netop for at skabe debat og dialog at man skriver indlæg? Jeg har i al beskedenhed funderet lidt over det på min blog. Alle er mere end velkomne til at sige mig imod på … http://www.landbrugsraadet.dk/view.asp?id=15527

Med en måneds forsinkelse vil jeg gerne yde mit bidrag til ovenstående debat. Jeg blev også interviewet til den omtalte udgave af FoodCulture, og jeg synes, at Kjeld Hansens udlægning er temmelig misvisende og i øvrigt ikke særlig hensigtsmæssig. Andre har linket til online-udgaven af magasinet, hvor man ved selvsyn kan danne sig et indtryk, så jeg vil blot knytte endnu en kommentar til debatten: FoodCulture er et magasin, der ofte bringer særdeles interessante artikler om fødevarer, landbrug og kultur. Man kan opfatte den pågældende udgave af magasinet som et forsøg på at latterliggøre landbrugets kritikere, men personligt kan jeg ikke se, hvori latterliggørelsen består. Visse af kritikernes synspunkter er muligvis meget følelsesladede, men der er i lige så høj grad tale om videnskabeligt velfunderede problemer - hvis nogen bliver latterliggjort her, så er det vel snarere de mennesker, der kun i begrænset grad tager kritikken seriøst…!? Fødevareproduktionen står for størstedelen af verdens ressourceforbrug, og især husdyrproduktionen er problematisk, idet den ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) “fremstår som en af de top-to eller top-tre væsentligste bidragsydere til de mest alvorlige miljøproblemer, på alle niveauer fra lokalt til globalt” (citat: Livestock’s Long Shadow, FAO 2006). Jeg tvivler på, at det gavner visionerne om et bæredygtigt landbrug at udbrede konspirationsteorier om magtens korridorer i Landbrugsraadet og Fødevareministeriet. “Sort bog”, “opsyn”, “overvågning”, “stigmatisering” - alt sammen begreber, der fremmaner et billede af en abstrakt sammensværgelse. Den slags er med til at dehumanisere tilgangen til at løse de enorme udfordringer, som husdyrsektoren vitterlig præsenterer os for. Fortalere for et bæredygtigt landbrug er ikke oppe imod et fascistisk diktatur med hemmelige efterretningstjenester - nej, udfordringen er derimod i høj grad et spørgsmål om kulturelle forestillinger og social opvækst. Tag f.eks. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen fra Landbrugsraadet. Fredag den 7. november deltog han i en paneldebat om GMO i Landstingssalen på Christiansborg, arrangeret af Europabevægelsen. Han argumenterede her for, at der i forhold til kødforbruget er en “global udvikling”, som “vi bliver nødt til at forholde os til”, underforstået at vi må producere det kød, der efterspørges. (Mange andre har formuleret sig på lignende vis.) Jeg tvivler på, at denne tankegang er baseret på en ondsindet konspiration. Jeg ser den derimod som udtryk for en kulturel ideologi, der anser samfund med et højt kødforbrug for at være højere udviklet end samfund med et lavere kødforbrug. Dvs. antagelsen er, at ethvert samfund som et led i dets naturlige udvikling nødvendigvis må, skal og vil spise mere kød. (jeg har analyseret denne udviklings-ideologi mere uddybende i en artikel i et tidsskrift for international politik, der kan læses på: www.ipmonopolet.dk) Vejen mod global bæredygtighed går - som jeg ser det - ikke igennem konspirationsteorier. Den går derimod snarere igennem en forståelse af forestillinger og praksis blandt almindelige mennesker af kød og blod - såvel i Landbrugsraadet og Fødevareministeriet som andre steder i samfundet.