Kina | Det var det store land i Øst, der hev tæppet væk under den globale økonomi og ændrede spillets grundlæggende regler ved at holde Yuan’en kunstigt lav for at stimulere eksporten og opbygge en gigant reserve i fremmed valuta – overvejende dollar. De penge blev så lånt tilbage til Vesten hvor de drev renten ned og skabte boligboblen. – Samtidig havde de den frækhed at pumpe billige produkter ud på verdensmarkedet. Det holdt inflationen ned og fik alle til at tro, at de gode tider kunne fortsætte uendeligt.
Udlandet | Det er langt overvejende ’de andre’, der har glemt moralen og markedets gentlemen-regler. Imens USA’s præsident Bush taler om en verdensomspændende krise, der kræver en global indsats, mener statsminister Andres Fogh Rasmussen, at dansk økonomi grundlæggende set har det strålende. Hos støttepartiet handler det om at holde dem, der ikke kender den danske købmandsetik fra døre. Som DF’s Kristian Thulesen Dahl udtrykker det, er den danske hjælpepakkes fornemste opgave at forhindre;»at en ondsindet udenlandsk aktør kan komme ind og spekulere med statskassen i ryggen i to år.«
Osama Bin Laden | De to fly ramte ikke Det Hvide Hus. De ramte det finansielle center i New York. 11. september 2001 var begyndelsen på enden for verdensøkonomien som vi kendte den. I kølvandet på terrorangrebene blev USA’s centralbank besat af tanken om at holde renten lav for at stimulere økonomien. Og alle lånte penge mens boblen voksede til bristepunktet.
Demokraterne | Man kunne dog stadig godt have holdt finansbanditterne i en kortere snor og John McCain lyver ikke når han gang på gang påpeger, at det var Demokraterne, der blokerede for reformer af Fannie Mae og Freddie Mac. Og sidst vi tjekkede var Clinton demokrat, og det var under ham, at der for alvor satte turbo på udlån til folk, der var for fattige til at betale dem tilbage.
Thatcher og Reagan | De nuværende ledere i USA og Europa har primært svigtet ved ikke at indse hvilken dødssejler de var styrmænd på. De egentlige skurke er Ronald Reagan og Margaret Thatcher, der i 1980’erne droppede alt regulering og lagde vores skæbne i markedets usynlige hænder.
Irakkrigen | Finanskrisen startede med Irakkrigen. Det mener blandt andet Nobel-økonomen Joseph Stiglitz. Det slog bunden ud af statskassen, at USA var tvunget til at blive i landet i lang tid. Krigen var for dyr, og det skabte et underskud på statsfinanserne. For at dække dette underskud måtte regeringen optage lån forklarer Stiglitz. Konsekvensen af denne låntagning var, at der blev suget penge ud af økonomien; penge, som ellers ville være brugt til privatforbrug, mener Stiglitz. Den tydeligste konsekvens var en rentestigning: »Underskuddet på de offentlige finanser skabte større efterspørgsel efter kapital. Som følge deraf steg renten.« Det var, ifølge Stiglitz, denne rentestigning, der slog bunden ud af boligmarkedet.
Alan Greenspan | Men den amerikanske centralbankchef Alan Greenspan havde jo ikke en pistol for panden da han holdt renten lav. Han kunne have trukket i håndbremsen, for som hans forgænger William McChesney sagde: »En amerikansk centralbankchef fornemste opgave er, at fjerne punch-bovlen på præcis det tidspunkt festen for alvor går i gang.« USA holdt i en meget lang periode, fra efteråret 2003 og frem til sommeren 2004, sine korte renter helt nede på 1,0 procent. Lån kostede ingenting – man ville næste være en tåbe hvis man sagde nej – og boligpriserne i USA blev mere end fordoblet på relativt få år – og så stolede Greenspan for meget på at skelettet ville holde. Som han sagde i 2004:»Ikke alene er de enkelte fiancielle institutioner blevet mindre sårbare overfor ricici. Hele det finansielle system er blevet mere modstandsdygtig.«
Uigennemskuelige finansielle instrumenter | Derivater, futures, forwards, optioner og swaps. Det har ikke skortet på snedige Finansielle værktøjer, som det kræver en højere grad i matematik samt en udviklet abstraktionsevne, at forstå. De bruges til at skabe risikoafdækning for en given udvikling i værdien af et f.eks. aktieindeks, et værdipapir, en valuta, eller en råvare. De lovede hurtige penge til en minimal risiko og alle glemte, at der ikke er noget, der hedder en gratis frokost. Selv den ellers risikovillige spekulant George Soros udtalte »Vi ved faktisk ikke hvordan de virker«. »Det er Finansielle masseødelæggelsesvåben, der bringer med sig en fare, der nu kun er latent, men som er potentielt dødbringende,« sagde filantropisten og storinvesteron Warren E. Buffett for fem år siden.
Ekstreme bonusser | Gigantiske bonusser til finansfolk på Wall Street og i London City gjorde øjeblikkelig afkast til den eneste drivkraft. De glemte risiko, og tænke kun på den korte bane. Imens fik deres chefer så gigantiske lønninger, at der kunne leves et helt liv for et års arbejde. Hvem kærrer sig om fremtiden, når man kan købe en lystjagt i morgen hvis spekulationen lykkes i dag?
Kontrolmyndighederne | Sov…
For meget stat | Det var fordi den amerikanske stat´ faktisk gav bankerne indtryk af at de nok skulle samle dem op, at de opførte sig så uforsvarligt, derfor har nobelpristager i økonomi Vernon L. Smith kaldt Freddie Mac and Fannie Mae for »Indirekte skatteyder-støttede.« Det er undergravende for systemet, hvis bankerne betragter staten som en redning i tilfælde af hårde tider. Den amerikanske stat mente, at alle skulle have et hus, de selv ejede og ydede derfor støtte til boliglån til dårlige betalere. Nallerne væk fra markedet. Så skal det nok gå.
Moral hazard | …hedder det. Når en part, der er skærmet fra risici handler anderledes end når vedkommende står til at få det hele i hovedet, hvis det ramler. Det gælder en bilejer med kasko. Det gælder banker, der ved at, en centralbank står klar.
Medierne | Det var det der gik galt i Island, mener mange. Om årsagen til, at den islandske økonomi gik fra gejser til nedtur i foråret sagde bestyrelsesformand i Kaupthing bank, Sigurdur Einarsson. »Det er hedgefondene, der er meget optaget af at ringe til journalister for at få dem til at skrive negative artikler.« På et marked hvor man kan tjene på at det falder er det ikke usandsynligt. Medierne bærer en stort ansvar for skift i den psykologi, der styrer markedet. Som lektor Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole skrev i en kronik i Berlingske Tidende: »Medierne har båret brænde til det buldrende aktie- og boligbål, indtil store spandfulde iskoldt vand dæmpede eller helt slukkede festen.« I Storbritanien blev medierne tillagt stort ansvar for de første bank-krak, da overdrevne historier skabte panik og fik kunderne til at forlade en skude, som de havde læst allerede var sunket. Og det gælder også herhjemme, mener den liberale kommentator Steen Leth Jeppesen. »Kapitalismen afskaffes, USA vælger en Anker-Jørgensen-vej og mere af lignende sludder fremføres i TV, radio og avisartikler, så almindelige mennesker da må tro, at landet stander i alvorlig våd.«
Forbrugerne | Det er nemt nok at skyde skylden på bankerne, spekulanterne og de politikere, der lod det ske. Men der er jo ingen, der blev tvunget til at låne mere end de kunne betale for et hus for derefter at fejere det med en fladskærm - eller to.
Som nobelprisvinderen og Harvard-professor Robert C. Merton siger til Berlingske Tidende om forbrugernes ivrighed efter at blive ført bag lyset. »Det hele var lidt for godt til at være sandt. Det er som at gå til læge og få at vide, at det er sundt at ryge og drikke gin tonic hver dag. Det kan enhver sige sig selv ikke passer.«
USA’s betalings-balanceunderskud | De meget store ubalancer i amerikansk økonomi, der i flere år har kørt med enestående store underskud på både statsfinanser og betalingsbalancen har skabt en dollarkrise, hvor verdens vigtigste valuta blev handlet til småpenge.
Ejendomsmæglerne | De gjorde deres arbejde og solgte husene til højstbydende – og lidt til. Nu kan de selv sætte et Til Salg-skilt ud foran butikken.
Boliglån til fattige mennesker | Det der for alvor er skyld i krisen, er det amerikanske subprime-lånemarked. Man ydede lån til folk uden penge i forventning om, at man kunne tjene på det. Det kunne man ikke i længden.
Shortselling | Den særlige form for spekulation, hvor der spekuleres i, at markedet falder, er en af de helt grumme nyopfindelser. I et sundt marked skal køber og sælger finde hinanden og aftale en pris. Men når man ’Shorter’, låner en investor en aktie og sælger den på markedet i forventning om, at aktierne vil falde i kurs. Sker det, kan spekulanten købe en lignende aktie i markedet til den nye lave pris og levere den tilbage til den oprindelige ejer. Med et snuptag har man tjent differencen. Man kan altså sælge værdipapirer eller valuta, som man endnu ikke ejer i forventning om, at man kan få fingre i dem på et senere tidspunkt til en lavere pris. Det må gå galt.
Kapitalismen
Glem det ovenstående. Kriser er naturlige, og vil stige i styrke i takt med kapitalismens vækst. Det måtte gå galt. Vi gik bare og ventede på det.
Kommentarer