Giv os studenter-demokratiet tilbage

"Et nyt studenteroprør ulmer," skriver ritzau. Og hvis man kigger godt efter, så vejer der også et enkelt banner på pladsen foran Vor Frue Kirke, hvor det danske studenteroprør startede for 30 år siden. Indenfor summer Alexandersalen på Københavns Universitet af liv. Tre dj's vender plader i et hjørne. Folk skriver sig på mailinglister. Flere af de mandlige studerende har ladet håret gro. Langt, højt og krøllet. Og programmet for dagens debatmøde om en ny universitetslov er da også peppet op med både happenings og workshops, hvor de studerende skal finde på idéer til aktioner eller kulturelle arrangementer mod brugerbetaling eller for mere medbestemmelse på universiteterne.

Det er Studenterrådet på Københavns Universitet, der står bag dagens arrangement. 'NY UNI-LOV'-mødet skal starte debatten om, hvad der skal ændres i den udskældte universitetslov, der skal kigges efter i sømmene næste år.

"Videnskabsministeren vil gerne have OECD til at evaluere universitetsloven, så han helt undgår at spørge os, der har den tæt inde på livet," indleder næstformand i Studenterrådet på KU Mikkel Zeuthen.

De seneste fem år har universiteternes ansatte og studerende måttet vænne sig til en ledelse, hvor magten er flyttet op, og indflydelsen er flyttet væk. Før blev ledelsen på universiteterne valgt af de ansatte og studerende - i dag er alt fra rektor til institutleder ansat af ledelsen. Det medarbejdervalgte organ er blevet erstattet af en bestyrelse, der har et flertal af eksterne medlemmer. Og de tilbageværende nævn og råd, hvor de ansatte og studerende stadig kan blive valgt ind, har langsomt mistet deres betydning.

"Problemet er ikke, at vi har fået en mere professionel ledelse, men at vi er i en situation, hvor vi har nogle ledere som groft sagt er ligeglade, fordi ledernes bagland ikke længere er de studerende og ansatte, men de andre ledere," lyder det fra Mikkel Zeuthen fra Studenterrådet.

De studerende på KU kræver derfor en ny universitetslov, der sikrer de studerende og ansatte mere indflydelse og slår princippet om gratis uddannelse fast.

Penge eller demokrati

"Når tillidsfolkene på Københavns Universitet i protest må forlade samarbejdsudvalgsmødet med ledelsen, så er det jo, fordi de ikke har nogen som helst indflydelse på ledelsens beslutninger," siger Mogens Ove Madsen, der er lektor på Aalborg Universitet.

Han mener, at der er masser af eksempler på, at lederne går uden om de kollegiale organer og trumfer deres egne beslutninger igennem,

Mads Eriksen fra Dansk Industri skal ene mand forsvare universitetsloven i dagens debat, hvor videnskabsminister Helge Sander har meldt afbud.

"Vi er godt tilfredse med den udvikling, loven har sat i gang. Universiteterne skulle have mere handlekraftige ledere og bedre kontakt til det omgivende samfund, og det synes jeg faktisk, de har fået," siger Mads Eriksen.

Christoph Ellersgaard fra studenterinitiativet Reboot68 bryder sig ikke om de nye handlekraftige ledere, der ikke lytter til de studerende. Men som industriens mand påpeger, så kan gode ledere selvfølgelig også lytte. Lektor på humaniora Sune Auken mener, at ledelsen på KU er fuldstændig døve over for medarbejdere og studerende.

"Men hvordan slipper vi så af med nogle dårlige ledere? Det er svært, for universiteternes bestyrelser er ikke ligesom i erhvervslivet ansvarlige over for aktionærerne. Universitetsbestyrelserne er blevet en selvsupplerende loge," siger Sune Auken.

Mads Eriksen fra Dansk Industri giver ham ret i, at det er et problem, hvis universitetsbestyrelserne selv kan udpege nye medlemmer uden indblanding udefra:

"Det er ikke i samfundets interesse, hvis det foregår på den måde."

Tiltag er ren overflade

Anders Ehlers, der har været studentermedlem i både det gamle konsistorium og den nye bestyrelse, mener, at alt for meget er kommet til at handle om overfladiske succeser i det nye universitetsstyre.

"Det kan godt være, at der var rigtig mange kampe i det gamle system, men de var faglige og drejede sig om at skabe gode uddannelser. Med det nye system er der blevet indført en masse præmier, brugt enormt mange penge på reklamer og igangsat en masse tiltag, så ledelsen kan prale af deres succeser, men det er ren overflade. Det er tydeligt at mærke, når du går rundt på universitetet i dag. Det handler om at blive færdig og få en titel og ikke om, hvad du har lært," siger Anders Ehlers.

Wenche Quist fra Dansk Jurist- og Økonomforening mener, at de studerende skal fokusere mere på flere penge til uddannelserne: "Når der kun er to timers undervisning på nogle semestre på de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, så er det jo ikke, fordi underviserne ikke gider undervise. Det er, fordi der ikke er penge til at undervise. Det giver jo ikke mening at snakke om alt det her, hvis de studerende er så lidt på universitetet, så er der jo ingen uddannelse," siger Wenche Quist.