Som at slå i en dyne

En høj gennemsnitsalder og en topstyret ledelse har gjort det umuligt at diskutere i den radikale gruppe, siger Simon Emil Ammitzbøll, der har mistet tilliden til Margrethe Vestager
Folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll melder sig ud af Det Radikale Venstre og bliver løsgænger. Udmeldelsen kommer efter, at han søndag aften havde et møde med den radikale leder, Margrethe Vestager. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Han er ikke så glad for at kalde sin exit fra Det Radikale Venstre for et smæk med døren. Alligevel er frustrationen hos Folketingets nyeste løsgænger, Simon Emil Ammitzbøll, tydelig over, at det ikke har gungret mere i de radikale mure, når han har prøvet at råbe ledelsen op.

"Det siger meget, at reaktionen fra Margrethe Vest-ager - den gruppeformand, som jeg lige har sagt, at jeg ikke har nogen form for tillid til - er, at jeg bare kan komme tilbage. Det viser præcis den måde, som man diskuterer tingene på i Det Radikale Venstre: At det glemmer vi bare. Lad os komme videre."

Offentligheden har gentagne gange måttet lægge øre til Simon Emil Ammitzbølls frustration over tingenes tilstand. I maj erklærede han sig her i Information som lodret modstander af parti-linjen i spørgsmålet om dommeres tørklæder. Og i sidste måned gik han i frontalangreb på Margrethe Vestagers strategi under efterårets valgkamp. Det skete i en kronik kort før partiets landsmøde - som han i øvrigt ikke deltog i, fordi han skulle til FN's Generalforsamling i New York.

"I dag ærgrer det mig, at jeg ikke var med til landsmødet, for det irriterer mig at skulle se mig selv omtalt som krysteragtig. I forhold til alle dem, der mener det samme som mig, men aldrig siger deres mening, så ved jeg godt, hvem det begreb bedre dækker over," siger Ammitzbøll.

Vestagers forræderi

Han mener, at der er alt for meget, der ikke bliver sagt højt i den radikale folketingsgruppe, "men bliver sagt på de små kontorer".

Uenigheden handler først og fremmest om den linje - eller mangel på samme - som Simon Emil Ammitzbøll oplever, at den radikale ledelse under Margrethe Vestager har ført lige siden valgkampen.

"Politiske partier vælger jo tit, om deres strategi er at stemmemaksimere eller at indflydelsesmaksimere. Vi har så valgt én, hvor man ikke gør nogle af delene".

For Ammitzbøll skete det store 'forræderi', da Margrethe Vestager under valgkampen valgte entydigt at pege på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister og i øvrigt at nedtone uenigheden med S om 24-års-reglen. Det var ifølge ham et brud med den strategi, som var lagt i hovedbestyrelse og gruppe.

"Jeg var formentlig ikke den eneste kandidat, der havde svært ved at forklare dét skift for vælgerne midt i valgkampen. Der var ingen på nær Margrethe Vestager og næstformanden Morten Østergaard, der vidste, hvad der foregik. Men da vi så kom til efter valget, så nægtede de begge, at de overhovedet havde brudt strategien".

Ifølge Simon Emil Ammitzbøll har hele den strategiske diskussion været "tabuiseret" i den radikale folketingsgruppe. Det har været som at slå en dyne, siger han og peger på den radikale folketingsgruppes høje gennemsnitsalder som en af forklaringerne.

Tæppet ved at glide ned

Da de radikale mistede syv mandater ved sidste valg, sagde de også farvel til en række yngre folketingsmedlemmer - og med Ammitzbølls exit stiger gennemsnitsalderen fra 52,5 til 55 år.

"Samtidig var vi også i den meget uheldige situation som parti, at vi ikke fik én eneste nyvalgt og dermed ikke ny energi ind i gruppen".

"En stor del af gruppen ved godt, at de nok ikke er her på Christiansborg særlig meget længere. Selv om man er utilfreds med nogle forhold, så gider man ikke længere tage kampene, for man ved godt, at tæppet er ved at glide ned."

Simon Emil Ammitzbølls endelige beslutning om udmeldelse kom efter en samtale med Margrethe Vestager fredag og en række samtaler med andre radikale på og uden for Christiansborg i weekenden.

"Efter det må jeg konkludere, at jeg ikke kan have tillid til den personlige relation mellem mig og Margrethe Vestager - og til at Margrethe Vestager kan lede det Radikale Venstre".

- Hvad vil det sige?

"Jeg har aftalt med Mar-grethe, at vi ikke refererer indholdet af vores samtale, så det vil jeg holde mig til".

Simon Emil Ammitzbøll fastholder, at han ikke er på vej over i et andet parti.

"I første omgang betragter jeg mig som borgerlig, humanistisk fritænker, og dét kan der være brug for i Folketinget. Jeg er stadig interesseret i at påvirke samfundet, og det kan man altså også gøre andre steder end i den radikale folketingsgruppe."

- Hvorfor træder du så ikke helt ud af Folketinget?

"Jeg har nu i første omgang truffet én meget voldsom beslutning, så nu vil jeg tage den derfra," siger Simon Emil Ammitzbøll.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Jeg forstår glimrende Simon Emil, han ville være én grund til, at jeg ville kunne have stemt på de radikale engang. Men det er et voldsomt problem, at oppositionen - og i meget udpræget grad de radikale - ikke står frem med en formuleret og offensiv linje i kontrast til regeringen. Langsomt begynder socialdemokraterne, men de radikale er simpelthen ikke til at få øje på i de væsentlige diskussioner om f.eks. velfærdsstatens udvikling.

Hvis det er personer som Simon Emil der har været med til at gøre Margrethe Vestager mindre synlig, er det en god ting, at han har forladt partiet. Det kan godt være, han er en god radikal, men han er tydeligvis ikke nogen god holdspiller, når den nye chef er en cirka jævnaldrende kvinde.

Jeg ved ikke hvad hans projekt er, men det finder vi vel ud af.
Jeg kommer personligt bestemt ikke til at savne ham.

Kom nu på banen, Margrethe. Vi kommer aldrig af med skandalen Farlige Fogh og co alene med Helle T.S. i spidsen (eller den dygtigste af jer: Søvndahl).

mener PeterH ikke velfærdstatens afvikling

Jeg er selv i den aldersgruppe, som SEA finder utjenlig til noget som helst.

Egentlig synes jeg han er en tand for selvcentreret og ret umoden i sin frustration over ikke at blive taget alvorligt - han er simpelthen for ringe.

Egentlig ville det være velgørende at få styr på hvem der går ind for 24-års-reglen, og i så fald, hvilken gren af den man kan støtte: VKO's eller S-SF's.
Hvad mener R og hvad mener Simon Emil Ammitzbøll præcis om den sag?

Jeg kan virkeilg godt følge Inger Sundsvald, det er uhyre svært hitte rede i, hvad oppositionen overhovedet mener, og det er - her er jeg helt uenig med Simon Emil - latterligt, at der nu igen ikke synes at være en enhed mod regeringen, især nu, hvor det er som om, folk igen får synet tilbage og ser, hvor meget der er blevet ødelagt.
Der synes dog i denne konflikt at være tale om en reel personkonflikt, der måske så er des mere latterlig, men som dog er mere respektabel end folkevalgte, der pranger med deres holdninger.

"A Tragic Failure of Leadership"
Nelson Mandela 2008