'Der er behov for nye finansielle spilleregler'

I Frankrig fremlagde præsident Nicolas Sarkozy mandag en finansiel hjælpepakke til 360 milliarder euro. Og det er netop måden at standse nedsmeltningen på, lyder det fra Poul Nyrup Rasmussen, der samtdig efterlyser fælles regler. Foto: scanpix

Mandag var store 'finansiel redningsdag' i Europa.

Den tyske regering vedtog en gigantisk redningspakke for finansbranchen på 500 milliarder euro. I Frankrig fremlagde præsident Nicolas Sarkozy en pakke til 360 milliarder euro, Holand garanterede 200, mens Spanien smed 100 milliarder euro på bordet, og den britiske regering meddelte, at den vil investere op til 37 milliarder pund i tre storbanker.

Samtidig vil de europæiske centralbanker sammen med USA's centralbank yde ubegrænsede lån i dollar til de kommercielle banker i perioder på syv, 28 og 84 dage til fast rente.

De mange forskellige tiltag kom efter, at stats- og regeringslederne fra de 15 eurolande og Storbritannien søndag holdt hastemøde i Paris, hvor de blev enige om at udstede regeringsgarantier, så bankerne igen vil begynde at låne af hinanden.

Til trods for at der har været kritik af et manglende fælles europæisk fodslag under finanskrisen, var søndagens aftale, at redningspakkerne og indgrebene skulle ske på nationalt niveau. Og det er der ikke nogen vej udenom, mener tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

"Det har været vanskeligt at finde fælles fodslag i Europa, fordi vi endnu ikke har et europæisk regelsæt. Man kan ikke lave en fælles europæisk nødpakke, når man ikke har fælles regler for indskydergaranti eller solvens og insolvens for bankerne. Derfor kan landene ikke gøre andet, end de gør nu," siger Poul Nyrup Rasmussen, der dog godt kunne have ønsket sig, at gårsdagens indgreb var kommet for en eller to uger siden.

Ikke plads til slinger

"Alting er jo i princippet for sent. Det er derfor, vi har en krise. Men jeg tror på, at man med den indsats, der bliver gjort i Europa nu, og med det der bliver gjort i USA og forhåbentlig også snart i Japan, kan standse nedsmeltningen," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Derfor er det vigtigt, at Europas stats- og regeringsledere, når de samles i morgen til topmøde i Bruxelles, slår fast med syvtommersøm, at alle EU's lande står bag den europæiske kurs, og at søndagens planer bliver en realitet.

"Der må ikke være nogen slinger nu. Nu skal de her hjælpe- og krisepakker sættes i værk hurtigst muligt ved at vedtage den nationale lovgivning, der skal til. Ligesom vi har gjort det i Danmark. Når det så er gjort, så kan man gå i gang med at løse de bagvedliggende strukturelle problemer, vi har på finansmarkedet. Der skal simpelthen laves nogle nye spilleregler for de finansielle aktører," siger Poul Nyrup Rasmussen, der står bag en rapport om større regulering af kapital- og hedgefonde, som er blevet vedtaget i Europaparlamentet, og som EU-Kommissionen nu skal kigge på.

"Det, som har ført os frem til krisen, er en strukturel forandring af bankernes økonomiske rolle i samfundet i løbet af de sidste seks-otte år. Bankerne har simpelthen kappet forbindelsen mellem deres långivning og deres medansvar for de lån, de har givet til kapitalfonde, hedgefonde, virksomheder og private. De har udstedt en lang række lån, uden at der var en sikkerhed, der på en rimelig måde afspejlede renteniveauet og prisen på det pågældende papir," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Går den, så går den

Samtidig, efter at dotcom-krisen havde været på sit højeste i 2000-2001, var der et enormt opsparingsoverskud i Asien og Tyskland, der skabte et stort likvidt marked. Kombineret med, at renten desuden var historisk lav fra 2001 til 2007, betød det, at der blev udstedt dårlige lån med høj risiko i store mængder.

"I løbet af en seksårig periode voksede omfanget af uigennemskuelige kreditpakker til over 10 gange verdens bruttonationalprodukt. Advarselssignalerne kom fra både Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank og fra finanstilsynsmyndighederne i USA og Storbritannien, men vi ved jo også godt, at et en af svaghederne ved politikere og regeringer er, 'at så længe det går godt, så går det godt'," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han mener, at de nationale centralbanker nu skal tvinges til at samarbejde meget mere direkte end tidligere. Det skal ikke være frivilligt, hvor mange oplysninger man vil udveksle. Samtidig skal bankerne bevare mindst fem procent af medejerskabet i de lånepakker, de udsteder helt hen til lånets udløb, så de ikke løber unødige risici.

"Der ligger meget arbejde forude, og det bliver ikke let, men det er lettere, fordi det sker på baggrund af den her krise. Alle kan se, at feberen nu er slået ned, men at patienten endnu ikke er helbredt. Det kræver nogle ekstremt vigtige operationer at undgå, at vi står i en ny finanskrise af samme karakter igen om seks-otte år. Men vi skal i gang, for det har vi simpelthen ikke råd til," siger Poul Nyrup Rasmussen.