De fleste af Folketingets forskningsordførere tager de små universiteters parti i deres interne kamp med de store universiteter om, hvordan forskningsmidlerne fremover skal fordeles. De små universiteter - repræsenteret ved Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København og RUC - mener, at universiteternes evne til at uddanne studerende skal veje tungt. Helt præcist 50 procent, når basismidlerne skal fordeles. Og det synes Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti er en rimelig fordeling:
"Jeg mener, at de små universiteter har ret. Det gælder om at bevare den forskningsbaserede undervisning, og derfor skal undervisningen også have stor vægt som parameter, når der skal tildeles forskningsbevillinger. Så jeg mener, at 50 procent er den rigtige model."
Evnen til at forske
Samme holdning har både Enhedslisten, SF og de radikale. Dermed gør de fire partier også op med det forslag, som de tre store universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU, har sendt til Videnskabsministeriet og de øvrige forskningsordførere. De store mener, at uddannelsesevnen kun skal tælle 30 procent, og at man i stedet skal prioritere evnen til at forske - hvilket vil resultere i flere basismidler til de store universiteter, fordi disse universiteter traditionelt er meget forskningsaktive. Men det mener SF's Jonas Dahl er en kortsigtet løsning:
"Hvis man prioriterer forskning på bekostning af uddannelse, når man fordeler midlerne, så vil universiteterne blive mere orienterede mod forskningen - de vil rette blikket den vej for at få penge. Men for at kunne bevare forskningen er det samtidig vigtigt, at vi uddanner folk på højeste niveau. Derfor bør uddannelse veje lige så tungt som forskning," siger Jonas Dahl.
Regionale hensyn
Hos Socialdemokraterne har man endnu ikke lagt sig fast på en fordelingsnøgle, men også her hælder forskningsordfører Kirsten Brosbøl til de små universiteters side:
"Forskningsbaseret undervisning er lige så vigtig som forskningen. Og det skal afspejle sig i fordelingsnøglen," siger Kirsten Brosbøl og tilføjer, at man også bør tage regionale hensyn, når man fordeler midlerne - hvilket igen peger retningen af en model, hvor uddannelse vejer tungt, fordi det typisk er på de regionale universiteter, som eksempelvis Aalborg Universitet og RUC, at man er gode til at uddanne studerende.
Åben for kompromis
De store universiteters forslag om kun at lade undervisningen vægte 30 procent får slet ikke politisk opbakning. Men hos Venstre mener forskningsordfører Malou Aamund, at det kan komme på tale at lave et kompromis:
"Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes universiteterne at komme med en fælles indstilling på det her område. Men selv om de store og de små universiteter er uenige, tror jeg nok, vi skal finde en løsning, der tilgodeser alle parter. Det er ikke sikkert, at undervisningen kommer til at vægte hverken 50 eller 30 procent. Måske ender det med et kompromis," siger Malou Aamund.
