Socialdemokraterne mangler klare svar

Helle Thorning-Schmidt har ikke leveret klare svar på det epokeskift, som finanskrisen er udtryk for, mener eksperter

Også i Danmark prøver Socialdemokraterne at give klare, alternative svar på, hvad finanskrisen betyder for den økonomiske politik i fremtiden.

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, indledte Folketingets åbningsdebat med skarpe krav om, at den truende økonomiske krise skal afværges med investeringer i mere offentligt byggeri.

Men den løsning er slet ikke tilstrækkelig. Det vurderer professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School (CBS).

"Det er et forsøg på aggressiv oppositionspolitik, men der er ikke meget fremtid i det," siger han.

Heller ikke professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet ser nogen stor tyngde i Socialdemokraternes krav om flere offentlige investeringer.

"Det er uden noget klart nyt svar på, hvor vi nu skal hen. Jeg betragter det mere som et hjørnespark end en markering af en ny kurs".

Ingen af professorerne er i tvivl om, at finansmarkedernes nedtur og den globale krise markerer et 'paradigmeskift' i den økonomiske tænkning, der har præget regeringer i Europa og USA siden starten af 80'erne.

"Der er ingen tvivl om, at neoliberalismen, dereguleringstænkningen og markedstænkningen står klædt af til skindet i dag. Men omvendt er det svært at se, hvad der så skal afløse det. Dér synes jeg, at Socialdemokraterne har misbrugt oppositionstiden ved ikke at opbygge et nyt paradigme," siger Ove Kaj Pedersen.

S-kritik fraværende

Han mener, at Socialdemokraterne de sidste ti år har forsømt kritikken af udviklingerne på de finansielle markeder.

"Det er nærmest kun Poul Nyrup Rasmussen, der fra Europa-Parlamentet har ført en egentlig kritisk diskussion om hedgefonde og andre spekulative dele af finansmarkederne. Og det er ikke en diskussion, der i særlig høj grad har vundet genklang herhjemme," siger Ove Kaj Pedersen, der mener, at Socialdemokraterne får sværere ved at udvikle nye idéer nu.

"De har æltet sig ind i en oppositionspolitik, hvor de primært har været for accepterende over for regeringens finansielle politik," siger han.

Ligesom Ove Kaj Pedersen peger Jørgen Goul Andersen peger på de klare idéer, som prægede Nyrup-regeringen, da den overtog magten i begyndelsen af 90'erne.

Det var en opskrift, hvor man satte gang i hjulene ved at føre en mere aktiv finanspolitik - men samtidig erklærede sig enig i, at arbejdsmarkedet manglede fleksibilitet

"Men man fandt nogle løsninger i form af arbejdsmarkedsreformer og topprioritet til opkvalificering og uddannelse. Det fik en del betydning som inspiration for andre lande i EU," siger Jørgen Goul Andersen, der ser et helt stort behov for Socialdemokratiet for - ligesom i starten af 90'erne - at få formuleret en ny form for økonomisk platform.

"Det skal være et sammenhængende alternativ, der kan få den samme politiske power. Det har partiet ikke noget klart svar på endnu. De har indtil videre været noget defensive. Og de borgerlige partier har aldrig haft så stor overvægt over socialdemokraterne i økonomisk troværdighed blandt vælgerne, som de havde ved valget i 2007," siger Jørgen Goul Andersen.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Nej Socialdemokraterne skulle ikke ha´ tilsluttet sig regeringens skattestop, som i øvrigt regeringen selv har forladt og overtaget S og R´s skatteloft fra valgkampen i 2005. Det er tragiskkomisk når nu regeringen hver gang Thorning siger et eller andet, så får hun i vide at hun nu forlader skattestoppet. Jeg forstår ikke hvorfor medierne ikke har taget dette paradoks op til debat.
Fogh Rasmussens skattestop blev lanceret som at INGEN skatter eller afgifter kunne ændres hverken i procent eller i kroner og øre, Det skulle være statisk så folk viste hvad de kunne regne med.
Men kritikken er ikke helt fair over for socialdemokraterne, de er kommet med flere forslag, som de nok ikke selv har været dygtige nok til at sælge og som pressen ikke har være så interesseret i at bringe i en neutraludgave,. Fx kom Socialdemokraterne med et forslag til løsning af Finanskrisen en dag før regeringen selv meldte ud. Omtalen af de socialdemokratiske forslag gik mest på, at Løkke Rasmussen kritiserede Thorning for at løbe fra en aftale med regeringen, som Socialdemokraterne åbenbart ikke havde indgået, men ikke ret meget om indholdet i socialdemokraternes forslag. Så dagen efter kom regeringen med et næsten ens lydende forslag og straks var pressen ude med at nu spillede regeringen ud og socialdemokraterne ville godt tilslutte sig regeringens forslag. Osv…. Med den pressedækning må det ikke være let at sælge sine ideer.
Ligeledes anbefalede Socialdemokraterne også fra 2002 til 2004 hvor arbejdsløsheden begndte at stige med ca 40.000 og hvor det især var indenfor håndværker fagene. Dengang mente Socialdemokraterne at det var bedre at sende de arbejdsløse håndværkere ud og foretage nogle renoveringer på de nedslidte offentlige anlæg og bygninger. Dengang afviste både regeringen og DF denne løsnings mulighed. I dag ser det ud til at DF er mere med på forslaget om at det offentlige skal sætte nogle renoveringsarbejder i gang i stedet for at smide pengene ud til nogle små skattelettelser til den enkelte borger.

"Helle Thorning-Schmidt har ikke leveret klare svar på det epokeskift, som finanskrisen er udtryk for, mener eksperter "

Det eneste politikområde hvor Helle Thorning-Schmidt har leveret et klart svar er udlændinepolitikken. Her er svaret, at man altid er parat til at være en lille smule mere brutal end VKO.

På alle andre politikområder nøjes man blot med at kopiere Anders Fogh Rasmussens politik.

Hvis man forventer noget nyt og originalt fra socialdemokraterne i den nuværende situation, er man godt nok en meget optimistisk sjæl...

Helle Thorning kaldte i sin nytårskronik, 2008 for "Ansvarets År" og sagde at flødeskumstiden i dansk økonomi og politik var forbi. At prisen for 7 år uden omsorg for fremtiden nu skulle betales. Og socialdemokratiet har i gennem hele 2008 foreslået, at Danmark skulle lægge kursen om. Bide tænderne sammen.

Gang på gang er statsministeren blevet opfordret til en oprigtig dialog med befolkningen og oppositionen om Danmarks reelle udfordringer.

Villy Søvndal gør opmærksom på at statsministeren gang på gang advarede mod enhver begrænsning af de frie kapitalbevægelser og markedets brutale love.

... og DER ER IKKE NOGET AT KOMME EFTER.

Tiden er ikke til en konstruktiv debat om, hvad der er bedst for Danmark og danskerne, kun om hvad der er bedst for kapitalmagten.

Anders Fogh ved at han kan gennemføre hele sin asociale liberalistiske politik på Dansk Folkepartis mandater, blot han kaster nogle lunser racisme hen for fødderne af DF's folketingsgruppe.

AFR har ingen intentioner om, en konstruktiv debat hen over midten. S og SF kan være med hvis de vil - og hvis de ikke vil, bliver de beskyldt for "uansvarlig oppositionspolitik".

Og den BORGERLIGE PRESSE levner ingen plads til socialistiske synspunkter - og slet ikke debat - nøjagtig som, at ovenstående artikel, er et produkt af en borgerlig politisk analyse, der er helt uden forståelse for pressens ansvar som informationsformidling i en demokratisk stat - det er den rå pengemagt der regerer.

Det handler ikke om svar - Det handler om spørgsmål!

Et fornuftigt spørgsmål kunne være hvordan kan det være at så mange følgende på hinanden regeringer har tilladt et gennem dopet finanserings system. Det meste af det 20 århndrede har været drevet på bluf og fri udnyttelse af arbejderkarften over alt i verden. Krak er jo ikke en kedelig affære men en nødvendig drivkraft og et susses kriterie i kapitalismen.
Kapitalismen er en primitiv stopdans (den hvor der altid mangler en stol), styret af monopoler bestående af bankkarteller, en dans hvor i vi hidtil har set suveræne stater, fortrinsvis i afrika, latin amerika og store dele af asien men nu også i EU og USA tabe til disse banker. Det er et samfundnedbrydende skænsel og borte forbydes!

FORBYD DOPING AF FINANSERNE!!!

VKO råber om mere politi, til at jagte demonstanter og ballademagere i gaderne. De mener de koster samfundet en formue.
Det er dog peanuts i forhold til hvad finansmafian i bankverdnen koster samfundet. For ikke at tale om Internet svindel, der må formodes at være den hurtigst voksende kriminelle revolution siden indførelsen af post omdeling og det monetære system.
Indfør et reelt finanstilsyn med udvidede beføjelser, og styrk det internationale politi samarbejde i økonomiske sager, bla. ved at få etableret et federalt politikorps i EU, til efterforskning af økonomisk kriminalitet.

http://euro-med.dk/?p=2868

'G' -
http://www.youtube.com/watch?v=S27yitK32ds

Den 22 september 2008, sagde kongresmedlem Marcy Kaptur i Repræsentanternes Hus (uddrag): Lad os lege Wall Street Redningsplan.

Regel 1:
Hast afgørelsen igennem. Legen skal times til at ske i ugen før Kongressen skal udsættes og blot seks uger før et historisk valg, så dine modstandere vil være optaget, pressede, distraherede, og have travlt.

Regel 2:
Afvæbn offentligheden med frygt. Advar om, at hele det globale finansielle system vil bryde sammen, og verden vil falde hen i en anden Stor Depression. Kontroller medierne nok til at sikre, at offentligheden ikke vil bemærke dette. Redningsplanen vil gældsætte folket i generationer, og den fratager dem billioner af dollars, de tjente og fortjener at beholde.

Regel 3:
Skjul for offentligheden og de fleste af Kongressen, hvem der arrangerer denne aftale. Kommuniker med offentligheden gennem lækager til medieinsidere. Begræns eventuelle åbne kongreshøringer. Kommuniker med kongressen via private telekonference-opkald. Forstærk den politiske angst ved at kontakte hvert enkelt politisk parti separat. Behandl medlemmer af Kongressen nedladende, fortæl dem om, at sagen er så kompleks, at de skal stole på de få insidere, der virkelig ved, hvad der foregår.

Regel 4:
Omstil opmærksomheden og hold folk forvirrede. Forvalt nyhedscyklus, så Kongressen og offentligheden ikke har tid til at undersøge, hvem destruerer et forsigtigt bank-system, der betjente Amerika så godt i 60 år efter den finansielle nedsmeltning af 1920'erne.

Regel 5:
Altid huske på, at målet er at privatisere gevinster til nogle få og socialisere tabet til mange.

I 30 år under den ene økonomiske skandale efter den anden har Wall Street-spillefuglene beholdt milliarder af dollars af deres gevinst og flyttet deres tab over på de amerikanske skatteydere.
Når denne redningsplan er på plads, vil grådighedsspillet begynde igen.

Dette inspirerende indlæg og Ms Kaptur's fascinerende kropssprog kan ses på denne video.
http://www.youtube.com/watch?v=S27yitK32ds

Her er en anden god lille film der nemt anskeuliggøre hvordan "krisen" er blevet fabrikeret.

http://www.youtube.com/watch?v=ThXpjmfyiMQ

Andreas Trägårdh, du peger på noget vigtigt: at folk slet ikke har lært at forstå, hvor interessante parlamentsdebatter er!
Det er jo en stor svaghed for demokratiet, at man ikke underviser folk i de færdigheder, det kræver, at skulle deltage som demokratiske borgere - et svigt først og fremmest fra de elektroniske medier, der ellers i 60erne, 70erne og 80erne påtog sig et stort ansvar for at levere lødigt tv. Det kan man forvisse sig om på DR2 i denne tid, hvor den fremragende serie "Monopolets Helte" minder os om, hvor godt det engang var.

@ PeterH

Du glemmer at de elektroniske medier i 60erne, 70erne og 80erne var statskontrollerede monopoler.

Jeg er generelt enig i at befolkningens uddannelsesniveau og almene grad af interesse er en vigtig faktor for at have et velfungerende demokrati, men en tilbagevenden til monopolistiske medier, tror jeg ikke er hverken muligt eller ønskeligt.

Men se på valgdeltagelse og foreningslivet, og så vil du jo se at folk faktisk er meget engagerede, sådan generelt betragtet. Måske er demokratiet ikke så svagt endda, og folk er måske klogere end som så?

med venlig hilsen
Lennart

Anyway, så har socialdemokratiet det store problem at de allerede har løst den opgave de var sat i verden for at løse, nemlig indførelsen af en velfærdsstat.

Nu skal vi så til at komme videre, og der er to hovedretninger: Lidt mindre velfærd med lidt lavere skatter og lidt mere individuelt ansvar, eller en fastholden i status quo, med beskedne skattestigninger og fortsat frustration hos driftige skatteborgere.

Svaret findes to steder: De første går til VK (om de så kan lide O er underordnet) de andre går til SF. De ubeslutsomme hænger stadig hos S og R, mens de idealistiske føler sig trygge hos EL (og måske alliancen, hvad den end måtte have af navn i dag (Team Saxo Bank) )

Alt har sin tid, S har haft sin.

med venlig hilsen
Lennart

....men det er nu nok *lidt* en tilsnigelse at sige at EL ønsker at bevare status quo. ;-)

Iøvrigt er socialdemokratiet vel at betragte som Danmarkshistoriens mest sejrrige politiske parti. Lige med undtagelse af CEPOS og et par mindre venstrefløjsgrupper er alle socialdemokrater nu. End ikke yderfløjen i V og K (og da slet ikke O, der næstefter socialdemokratiet selv vel er det mest socialdemokratiske parti af alle) sætter spørgsmålstegn ved fornuften i den (historisk set socialdemokratisk udviklede) kombination af en markedsøkonomi og et omfattende, skattefinansieret socialt sikkerhedsnet. På det plan har socialdemokratiet "sejret ad helvede til" --- deres hovedbudskab er blevet så internaliseret i det danske samfund, at ingen længere sætter det i forbindelse med socialdemokratiet.

vh Simon

Simon Kongshøj

"Lige med undtagelse af CEPOS og et par mindre venstrefløjsgrupper er alle socialdemokrater nu"

Close but no cigar, Simon. Hvis du bytter socialdemokrater ud med soicalliberale er det derimod næsten rigtigt hvad du siger.

Socialdemokratismen afgik ved døden som politiske bevægelse i kølvandet på "Murens fald", da Tony Blair, Gerhard Schröder, Poul Nyrup Rasmussen og de fleste andre europæiske socialdemokrater fuldstændig overreagerede og i panik gik bort fra den socialistiske utopi for i stedet at bekende sig som soilaliberale.

I Folketinget er alle partier undtagen Enhedslisten socialliberale partier, der tror på markedsøkonomien og kapitalismen som den eneste måde at indrette samfundet på.

Der findes ingen socialdemokrater "classic" i Folketinget, hvis vi ser bort fra nogle marginaliserde stakler på SFs venstrefløj, som Villy Søvndal og Ole Sohn for længst har kørt langt ud på et sidespor...

Hej Per,

Socialdemokratismen i dens nordeuropæiske udformning (det, der for nogle årtier siden blev kaldt "den skandinaviske model") blev "markedsført" som "kapitalisme med et menneskeligt ansigt", snarere end som klassisk reformsocialisme, allerede længe før murens fald (så vidt jeg husker begyndte den holdning at dukke op i 1930'erne).

Det er den variant af socialdemokratisme, jeg mener, når jeg siger "socialdemokrat" i ovenstående. Ikke den egentlige reformsocialisme, som Pio, Brix, Geleff m.fl. i sin tid stod for i Danmark, og som indtil for nylig var repræsenteret hos SF.

Iøvrigt er Liberal Alliance vel ikke særligt socialliberale.

vh Simon

Kongshøj:

"Iøvrigt er Liberal Alliance vel ikke særligt socialliberale."

Det kommer vist an på hvornår man spørger dem. De skifter som bekendt politik hver anden måned. Lige nu er de nok mere liberale end de er sociale, men det kan jo hurtigt ændre sig...

Det er et held for Naser Khader at han kun har fået ordet "demokrati" tatoveret på kroppen. Hvis Khader var gået mere i detaljer med sin overbevisning er der ingen tvivl om at tatovøren i flere omgange ville have haft brug for slette-nålen...

Kongshøj:

"Socialdemokratismen i dens nordeuropæiske udformning (det, der for nogle årtier siden blev kaldt "den skandinaviske model") blev "markedsført" som "kapitalisme med et menneskeligt ansigt", snarere end som klassisk reformsocialisme, allerede længe før murens fald (så vidt jeg husker begyndte den holdning at dukke op i 1930'erne)."

Dte var mig bekendt først efter Poul Nyrups kup, at ordet "socialisme" blev slettet fra Socialdemokraterns partiprogram.

Det foregik i stilhed, men man kan ikke overvurdere katqastrofens betydning, for den socialdemokratiske bevægelser.

Siden den tid har partiet som bekendt drevet rundt som et skib der har mistet sit ror...