Grundlæggeren af verdens største rederi, A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et hidtil ukendt omfang. Det fremgår af en ny bog Forræderi på Første Klasse, som Gyldendal netop har udgivet. Ifølge breve, som forfatteren og journalisten Asger Liebst har fået adgang til, støttede skibsreder Møller flere gange den stærkt antisemitiske og antidemokratiske politiker Victor Pürschel, der i 1939 oprettede partiet Nationalt Samvirke for at forfægte sine synspunkter.
I dagens mønt ville støtten svare til cirka 350.000 kroner, skriver Asger Liebst.
Ifølge flere historikere bekræfter de nye oplysninger, at den magtfulde danske skibsreder både før og under besættelsen havde stærkt antidemokratiske holdninger.
Hemmelig partistøtte
A.P. Møllers økonomiske støtte til Nationalt Samvirke fremgår af to maskinskrevne breve, som skibsrederen har sendt til partiets grundlægger, generalauditør Victor Pürschel, der offentligt hyldede Hitler og advarede mod jøder.
Den 17. februar 1939, kort før Folketingsvalget, skrev skibsrederen et personligt brev til Pürschel, hvor det bl.a. hedder: "Som lovet sender jeg Dem hermed Anvisning Kr. 12,500,- til Deres politiske Formaal." Brevet bærer overskriften "Strengt fortroligt," og A.P. Møller udbeder sig, at støtten forbliver en hemmelighed.
"Dette bidrag ønskes ikke offentliggjort eller omtalt til andre," skriver han i brevet, hvor han dog beder Pürschel kvittere for pengene, før han underskriver sig "Med Højagtelse A. P. Møller."
Kort efter valget er den antisemitiske partiformand igen i pengenød, og den 26. april 1939 træder skibsreder Møller igen til med 10.000 kr., en betragtelig sum på et tidspunkt, hvor en almindelig arbejder tjente otte kroner om dagen. Først skriver skibsreder Møller dog et henholdende brev til Pürschel, hvor han gør opmærksom på, at han ikke bryder sig om Pürschels valgopråb. Alligevel vælger han altså at støtte den højreradikale politiker nok en gang.
Bekræfter billedet
Victor Pürschel
Victor Pürschel beskrives
af historikerne som en ultrakonservativ liberalist med klare antisemistiske holdninger.
Han har bl.a. sagt følgende:
Om jøderne:
Mens generalauditør Victor Pürschel var medlem af det Konservative Folkeparti har han bl.a. sagt, at han har forståelse for jødehad. I andre lande har jøderne nemlig »skabt en Stat i Staten«, og »de marxistiske Ideer er undfanget og sikkert i væsentlig Grad udbredt ved Jødernes Medvirken.« Han har gjort den iagttagelse, »at man ogsaa herhjemme paa visse Punkter maaske kan spore en Indflydelse, der er noget stærkere, end Flertallet af Landets Befolkning finder det rimeligt, og man kan vel heller ikke nægte, at der paa visse Omraader har vist sig et jødisk Kædetræk, som har vakt Uvilje hos de Folk, der har været stillet over for en derved vanskeliggjort Konkurrence.« Pürschel opfordrer til en strammere politik over for flygtende jøder fra Nazityskland: »Regeringen vil ikke gøre nogen god Gerning ved at aabne Dørene for Jøder i stort Tal.
Sagt under finanslovsdebatten i Folketinget den 10. november 1938
Om diktatur:
»Jeg er, naar visse Forudsætninger er til Stede i et Samfund, Tilhænger af Diktatur ... Omslaget fra Demokrati til Diktatur sker med en for en overfladisk Betragtning forbavsende Lethed ... Et Flertal af de paagældende Folk har fundet det rigtigt at give en enkelt Mand Magten til at styre Landet under den Form, som han fandt rigtig .»Naar Hitler foranstalter en Folkeafstemning og faar 98 procent af Stemmerne for sig, saa er det naturligvis en Ting, som daarligt passer i Krammet, hvor man vil hævde, at Socialismen i Tyskland er undertrykt med Vold.«
Sagt under en radiotransmitteret debat i 1937
Om Hitler:
skriver Pürschel bl.a., at han »uforbeholdent anerkender den i Verdenshistorien enestaaende Indsats, der af Hitler og hans Mænd er gjort for at genrejse det tyske Folk«.
I bogen Ord til rolig Eftertanke, 1942
Om fjernelse af jøderne:
Han skriver bl.a., at »det store Flertal af det danske Folk inderst inde ikke holder af Jøderne og med Sindsro eller endog med en vis Tilfredshed vilde se dem fjernede fra alle Nøglestillinger f. eks. i Administration, Bankvæsen, Handel, Industri og Presse for at nævne noget af det vigtigste, naar det kan ske paa en lempelig og human Maade. Heri er jeg ogsaa enig.«
Uddrag af brev til den tyske besættelsesmagts øverste repræsentant i Danmark, Cecil von Renthe-Fink, marts 1942
At A. P. Møller støttede det antidemokratiske parti bekræftes også af notater, som Pürschel selv har lavet. Flere historikere siger, at de nye oplysninger understreger billedet af A.P. Møller som en mand, der nærede klare højreradikale sympatier.
"Det overrasker mig ikke, at de breve er dukket op. Støtten til National Samvirke ligger helt i forlængelse af de sympatier, som A.P. Møller havde," siger historieprofessor Ole Lange fra Copenhagen Business School.
"Pürschel var ikke nazist, men han var klart tilhænger af en stærk mand og en stærk stat, han var tæt på den yderste højrefløj og flirtede helt klart med fascismen," siger Lange, der forsker i bl.a. dansk erhvervsliv under besættelsen.
Historieprofessor Henrik Lundbak fra Frihedsmuseet er heller ikke overrasket. Han har selv set papirer, hvor Pürschel nævner skibsrederens økonomiske støtte.
Henrik Lundbak understreger, at Victor Pürschel ikke var nazist.
"A.P. Møller var formentlig enig med Pürschel langt hen ad vejen, men en vis beundring for Hitler var ikke usædvanlig i 30'erne. Det gjorde ikke folk til nazister," siger han.
"At folk satte spørgsmålstegn ved det parlamentariske demokrati, kan i vore dage være svært at forstå, men dér har vi ofte en tendens til at være for firkantede," mener Lundbak.
Småtingsafdelingen
Historieprofessor Claus Bryld fra Roskilde Universi-tetscenter er heller ikke overrasket over, at skibsrederen støttede et højreekstremt parti.
"Pürschel flirtede klart med fascismen, i dag ville man nok kalde ham højreekstremist eller antidemokrat," siger Bryld og understreger, at Møllers støtte til Nationalt Samvirke hører til i småtingsafdelingen, når man tager i betragtning, at den A. P. Møller-ejede virksomhed Dansk Industri Syndikat, DISA, (dengang kendt som Riffelsyndikatet) blev kendt skyldig i værnemageri og pålagt en bod på næsten 100 millioner nutidskroner for at have leveret våben store mængder til Hitler-Tyskland.
Claus Bryld og hans kolleger peger desuden på, at A.P. Møllers beundring for Hitler bl.a. stak hovedet frem, da han i 1942 - midt under besættelsen - holdt tale til en magtfuld forsamling i det dengang toneangivende debatforum Studenterforeningen.
Ifølge Politiken citerede skibsrederen "Hitlers Ord i Mein Kampf om Værnepligten, hvorpaa et Folks Kraft beror, og tilføjede: Deri har han Ret som i saa meget andet."
De sidste ord tolkes af historikerne som en generel beundring for Hitler.
A. P. Møllers ånd
Forfatteren til Forræderi på Første Klasse, Asger Liebst, er enig i, at Møllers antidemokratiske holdninger ikke var usædvanlig i 1930'ernes Danmark.
"Hvad der gør hans holdninger og støtte til en højreekstremist interessante er, at A.P. Møller-Mærsk koncernen den dag i dag hylder A.P. Møller. Ifølge en ny bog af erhvervsjournalisten Niels Lunde lægges A.P. Møllers synspunkter stadig til grund for koncernens styrende værdier," siger Asger Liebst.
Han henviser bl.a. til et standardbrev, der ifølge Lunde er blevet udleveret til nyudnævnte mellemledere. Heri pålægges de nye chefer blandt andet at "ihukomme... Herr A.P. Møller - hans grundlæggende retlinede synspunkter - hans ånd."
A. P. Møller-Maersk koncernen ønsker ikke at kommentere afsløringen af afdøde skibsreder Møllers forbindelse til Pürschel. En forbindelse, der i øvrigt understreges af et andet brev, som Asger Liebst har fundet i arkiverne. Her fremgår det, at A.P. Møller hjælper Pürschel så sent som i 1954, da den tidligere politiker er blevet pensionist og igen fattes penge.
I et brev til skibsrederen beder han om at få en gratis rejse sydpå med et af rederiets skibe. Og det får han - til Den Persiske Bugt.




Per Thomsen
15. oktober, 2008 #
"Ny bog afslører, at skibsreder A.P. Møller betalte store summer til det nationalsindede parti Nationalt Samvirke, som antidemokraten Victor Pürschel dannede i 1939. Støtten er helt i tråd med Møllers holdninger i øvrigt, siger historikere."
Så har A. P. Møller vel også doneret penge til Dansk Folkeparti?
Erik B.
15. oktober, 2008 #
Eller EL, måske? DF er et proletarparti, Thomsen, eet af Danmarks sidste rigtige folkepartier Mon dog at hr. Møller støtter den slags skidt?
Når det er sagt, tror jeg hr. Møller har udvist rettidig omhu ved at yde økonomisk støtte til samtlige af folketingets partier.
Lars AC
15. oktober, 2008 #
Godt han ikke støttede kommunisterne, så havde jeg virkelig ikke kunnet lide ham. Stalin slå stadig langt flere mennesker ihjel og truede verden meget mere. APM og hans søn støtter og støtede mange partier i DK med penge.
Sabine Behrmann
15. oktober, 2008 #
Det er godt nok nogen år siden, men koncernen offentliggjorde faktisk på et tidspunkt en opgørelse over den partistøtte, den havde udbetalt.
DF var en af modtagerne.
Martin Stoltze
16. oktober, 2008 #
Nogle gange ligger fakta kun ligger et museklik borte, hvilke naturligvis ikke behøver at distrahere debattørerne:
http://www.folketinget.dk/samling/20061/almdel/FIU/PGF/16/spm/7/svar/end...
Deraf ses, at Mærsk var én af fire bidragsydere til DF ved valgkampen i 2005. En anden var danske rederiforening. Man kan ikke se, hvor store de enkelte bidrag er (blot at de er over 20.000) Men den totale støtte til får DF var trods alt kun 750.000 kr. De store beløb gives til venstre og især til de konservative.
S fik så stadig støtte fra nogle forbund, men sammenlagt fik regeringssiden langt de største bidrag.
Søren Andersen
16. oktober, 2008 #
Hvad der det egentlig A.P. Møller har gjort, som er så galt? Victor Pürchel var vel ikke værre end så mange andre. Han var jo hverken nazist eller kommunist, men bare en god og hæderlig dansk mand, der så lidt skævt til parlamentarismen.
Niels-Holger Nielsen
16. oktober, 2008 #
Hej SA
Vi er nogle, der studerer historien for, om muligt, at drage en lære af den. Du studerer den tilsyneladende for at identificere dig med taberne - de der tabte fordi de heldigvis fik verdens folk imod sig. Herregud de er jo også mennesker. Hvad kan du bruge det til i dag, hvad har du lært? Hvordan vil du udøve rettidig omhu?
Venlig hilsen
Niels-Holger Nielsen
R.H. Ristinge
16. oktober, 2008 #
Victor Pürchel var fascist og antidemokrat af den type der menta at kun et fascistisk diktatur kunne sikre en fremtid der ikke var socialdemkratisk og i deres øjne socialistisk. Men han og A.P. Møller var kun toppen af et kæmpe isbjerg. Den eneste reelle indre trussel mod demokratiet Danmark nogensinde har haft.
Folk der taler om smågrupper ude på den yderste marginaliserede venstrefløj i 1970erne som en trussel ved ikke hvad de taler om. Den største og mest alvorlige trussel dansk demokrati nogensinde har haft kom fra højrefløjen, ikke fra venstrefløjen.
Mange af disse, Victor Pürchel, inclusive, havde i periode næret en endog nærmest næsegrus beundring for Hitler, for nogens vedkommende blev denne slidt af med besætelsen omend de fleste rent faktisk hørte til blandt de folk der støttede udsendelsen af danske frivillige til østfronten.
Men havde disse follk fået det Danmark som de drømte om i tiåret før, så er det uden for diskussion at Danmark var endt op som en allieret lydstat på Hitlers side.
fået et anschluss snarere Hvis disse menneskeret ikke , men det
Søren Andersen
16. oktober, 2008 #
Hej Niels-Holger Nielsen,
Jeg læser skam ikke historien for at identificere mig med tabere generelt. Men når jeg støder på omtalen af en person som Victor Pürschel, som jeg i vid udstrækning deler værdier med, kan jeg ikke lade være med at identificere mig med ham.
Victor Pürschel var politisk aktiv i en tid, hvor vel omkring halvdelen af Europas lande havde sagt farvel til demokratien. Dengang var der - i modsætning til hvad der har været tilfældet i hele efterkrigstiden - et reelt alternativ til demokratiet. Og hvad var dog mere naturligt for en god retsindet nationalt orienteret dansker end at spekulere på, om ikke de nationale og højreorienterede værdier bedre kunne realiseres i en effektivt socialt ansvarlig étpartistat end i et parlamentarisk demokrati, hvor alle bekæmper alle, men ingen ser på helhedens interesser.
Demokratiet er jo ingenlunde en garanti for, at flertallets interesser varetages. Se bare på hvorledes de kulturradikales har redet i det jævne danske folk som en mare op gennem 1960'erne og helt frem til systemskiftet i 2001. Alt hvad der var hæsligt, perverst, idiotisk og mindreværdigt blev fremhævet som noget ophøjet. Stillede man spørgsmålstegn ved den kunstneriske værdi af klatmalerier, hesteslagtninger og ubekvemme designermøbler, eller såede man tvivl om reformpædagogikken eller kapitallogikkens visdom, blev man hængt ud som et reaktionært svin, der knap nok havde ret til at leve. På grund af de kulturradikale hegemoni over den offentlige mening kunne jeg - hvis forældre tilhører arbejderklasse - i min ungdom ikke invitere mine gymnasie- og studentervenner hjem og hilse på mine forældre, uden at blive håbløst til grin. De havde jo hverken den rigtige modernistiske litteratur på reolerne, de rigtige non-figurative billeder på væggene, de rigtige designermøbler og - for at slå hovedet på sømmet - så havde de ikke én eneste PH-lampe.
Med hensyn til dit spørgsmål om, hvad jeg har lært af historien, vil jeg svare, at jeg i hvert fald har lært, at intet varer evigt. Der kommer altid et paradigmaskifte, der afslører hulheden af, hvad der hidtil er blevet opfattet som selvfølgelige sandheder.
PeterH **
16. oktober, 2008 #
Søren Andersen, du lyder som prototypen til Rune Lykkebergs glimrende bog.
Jeg ved ikke, hvornår du gik i gymnasiet; men i min tid var det efterhånden ca. 40% af vores årgang, så den slags klasseskamfuldhed, du refererer, var der ikke rigtig basis for.
PeterH **
16. oktober, 2008 #
Det problematiske ved dit synspunkt, Søren Andersen, er, at du sætter landet før det, som landet er (blevet). Men et Danmark, der ikke var et frit samfund med en vis evne til at omfordele værdier fra rig til fattig, ville ikke i nær samme grad være værd at kæmpe for, endsige bevare.
R.H. Ristinge
17. oktober, 2008 #
Du er enten fascist eller et forbandet vrøvlehoved Søren Andersen.
'Demokratiet er jo ingenlunde en garanti for, at flertallets interesser varetages.'
Victor Pürschel gik ikke ind for flertalsstyre, han gik tværtimod ind for at et mindretal skulle styre diktatorisk over flertallet. Flertalsstyre var i gode Victors øjne lig med pøpelvælde (I disse år med Dansk Folkeparti ved roret er man af og til fristet til at give ham ret)
R.H. Ristinge
17. oktober, 2008 #
Det mindretal Victor drømte om var den konservative elite, de vel- og bedrestilledes og vbedreuddandede, de besiddende. Folk som dine forældre og deres hjorte og skovsø billder var sgu ikke Victors kop te. De var jo proletarer ikke?
R.H. Ristinge
17. oktober, 2008 #
Og så må man håbe dine proletarforældre ikke oven i var Jøder - for Victor ville uden blusel have sendt dem syd på, han hadede jøder af et godt hjerte.
R.H. Ristinge
17. oktober, 2008 #
som videre læsning kan jeg kun anbefale denne her udmærkede artikel
http://www.information.dk/167640
R.H. Ristinge
18. oktober, 2008 #
Og lad mig så lige sige at mine forældre ogfså var ufaglærte og at jeg voksede op i et hjem med masser af kitch på vægende herunder en hjort og en skovsø, men at jeg opfatter 1960erne og 70 erne som en stor befrielsestid, hvor demokrati og frihad for folk der var anderledes blev udvidet. Jeg har aldrig skammet mig over mit 'proletariske' ophav og mener i modsætning til Purschel og proselutter at Socialdemokratiets bløde socialisme og PH's kulturradikale smagsdommeri var Danmarks redning.
Havde Purchel. AP Møller og venners fået ret som de havde agt ville Danmark være gået ad helvede til. Vi ville have været en vasalstat til det trefje rige, Dele af Danmark, Bornholm ikke mindst ville efter krigen havde været en del af den sovjettiske besættelseszone - velbekomme - og vores nation ville have været på den allierede fjendeliste.
Velkommen til virkeligheden
Søren Andersen - eller hvad du hedder
Chris Henriksen
19. oktober, 2008 #
Det er korrekt at der har været en tendens til at bagatellisere højrefløjen før Anden Verdenskrig, men 9. april 1940 var skillelinjen. Det viste sig ved det retsopgør, som udspandt sig efter Besættelsen.
At faren ved kommunismen heller ikke bør undervurderes, viser sig netop i den alvor, som både Hedtoft og H.C. Hansen udviste i deres holdning til venstrefløjen. Kampen mod kommunismen blev ikke vundet af industrimagnaterne og de konservative, men på arbejdspladserne og fagforeningerne, hvor socialdemokraterne på demokratisk vis holdt kommunisterne ude fra indflydelse. Særlig efter valget i 1945, hvor kommunisterne fik 18 mandater ind i Folketinget (dengang var der kun 149 medlemmer i alt), var bekymringen stor.
Når den yderste, anti-demokratiske højrefløj ikke fik afgørende indflydelse, er det noget man kan takke f.eks. Christmas Møller for. Han satte afgørende stop for Carsten Rafts KU-brigader.
Bill H
19. oktober, 2008 #
Søren Andersen skriver:
"Når jeg støder på omtalen af en person som Victor Pürschel, som jeg i vid udstrækning deler værdier med, kan jeg ikke lade være med at identificere mig med ham...
Hvad jeg har lært af historien, vil jeg svare, at jeg i hvert fald har lært, at intet varer evigt. Der kommer altid et paradigmaskifte, der afslører hulheden af, hvad der hidtil er blevet opfattet som selvfølgelige sandheder."
ALtså du har intet lært.
Du tror at historien gentager sig - men det er kun tilsyneladende at historien går i ring. Menneskets historie - som de naturens super-genmasser vi er - bevæger sig i en opadstigende spiral. Der er fejl vi ikke gentager - Nazismen er en af dem.
R.H. Ristinge
19. oktober, 2008 #
oh Chris Henriksen, du under vurderer ekstremismen på højrefløjen og overvurderer samtidig DKPs. Højrefløjsekstremismen var netop samlet i stuerne hos nøgle erhvervsfolk i perioden 1900 til 1940 som var bange for - ikke kommunister - men socialdemokraterne og deres voksende indflydelse. Det var ikke partipolitik eller medlemskab af partier der i den sammenhæng havde betydning. Men korridor, middags og logesnak der var afgørende. Det var disse folk der lokkede Kongen ud i vanviddet i 1920 og det var dem der i Danmark (akkurat ligesom i Tyskland) gav pengestøtte til antidemokratisk ekstremisme. AP Møller var bare en blandt mange tunge drenge, og han var ligesom dem, ikke medlem af noget parti. Demokrati var for dem i denne periode, en tiltagende trussel og der var en god portion hysteri med.
DKPs representation var lige efter krigen præget af moderate folk, ikke af ekstremister, hvad også blev ret tydeligt da opbruddet kom i 56. Den påståede trussel fra venstrefløjen var hysteri. den eneste virkelige trussel mod demokratiet kom netor fra visse grupper af erhvervsfolk som var hysteriske ved tanken om et Danmark styret af folk som Borgbjerg og Stauning og dermed af - i deres feberfantasier - fagbevægelsen..
Thomas Allan
20. oktober, 2008 #
"http://www.folketinget.dk/samling/20061/almdel/FIU/PGF/16/spm/7/svar/end..."
Hvad fortæller denne opgørelse os af vigtige fakta, når denne tilsyneladende ikke dækker over den periode som artiklen omhandler?
At nogle af debattørerne her udråber sovjetkommunisterne som en langt større trussel mod selve verden end det racerene nazityskland, er simpelthen ubegribeligt når tyskerne først og fremmest var væsentligt mere offensive og invaderede unægteligt langt flere lande end de sovjetiske magthavere og stod til at opnå noget nær verdensherredømme hvis ikke det var den samlede front imod Hitler.
Derudover er det tvivlsomt at russerne skulle have slået så mange ihjel som Bent Jensen og resten demagogkorpset hævder. Læs om resultaterne og de nyere fakta der blev behandlet ved åbningen af sovjetarkiverne i 1990. Disse viser at McCarthy-flokkens talmagi er en klar overdrivelse af virkeligheden, selvom der naturligvis ikke kan herske tvivl om at Stalin m.fl. var nogle rædderlige jernnævediktatorer.
Thomas Allan
20. oktober, 2008 #
"Højrefløjsekstremismen var netop samlet i stuerne hos nøgle erhvervsfolk i perioden 1900 til 1940 som var bange for - ikke kommunister - men socialdemokraterne og deres voksende indflydelse. Det var ikke partipolitik eller medlemskab af partier der i den sammenhæng havde betydning. Men korridor, middags og logesnak der var afgørende. Det var disse folk der lokkede Kongen ud i vanviddet i 1920 og det var dem der i Danmark (akkurat ligesom i Tyskland) gav pengestøtte til antidemokratisk ekstremisme."
Giver et meget godt billede af hvorfor bourgeoisiet bør afskaffes.
Bill H
20. oktober, 2008 #
Påskekrisen er en af socialdemokratiets og fagbevægelsen fineste politiske aktioner.