Grundlæggeren af verdens største rederi, A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et hidtil ukendt omfang. Det fremgår af en ny bog Forræderi på Første Klasse, som Gyldendal netop har udgivet. Ifølge breve, som forfatteren og journalisten Asger Liebst har fået adgang til, støttede skibsreder Møller flere gange den stærkt antisemitiske og antidemokratiske politiker Victor Pürschel, der i 1939 oprettede partiet Nationalt Samvirke for at forfægte sine synspunkter.
I dagens mønt ville støtten svare til cirka 350.000 kroner, skriver Asger Liebst.
Ifølge flere historikere bekræfter de nye oplysninger, at den magtfulde danske skibsreder både før og under besættelsen havde stærkt antidemokratiske holdninger.
Hemmelig partistøtte
A.P. Møllers økonomiske støtte til Nationalt Samvirke fremgår af to maskinskrevne breve, som skibsrederen har sendt til partiets grundlægger, generalauditør Victor Pürschel, der offentligt hyldede Hitler og advarede mod jøder.
Den 17. februar 1939, kort før Folketingsvalget, skrev skibsrederen et personligt brev til Pürschel, hvor det bl.a. hedder: “Som lovet sender jeg Dem hermed Anvisning Kr. 12,500,- til Deres politiske Formaal.” Brevet bærer overskriften “Strengt fortroligt,” og A.P. Møller udbeder sig, at støtten forbliver en hemmelighed.
“Dette bidrag ønskes ikke offentliggjort eller omtalt til andre,” skriver han i brevet, hvor han dog beder Pürschel kvittere for pengene, før han underskriver sig “Med Højagtelse A. P. Møller.”
Kort efter valget er den antisemitiske partiformand igen i pengenød, og den 26. april 1939 træder skibsreder Møller igen til med 10.000 kr., en betragtelig sum på et tidspunkt, hvor en almindelig arbejder tjente otte kroner om dagen. Først skriver skibsreder Møller dog et henholdende brev til Pürschel, hvor han gør opmærksom på, at han ikke bryder sig om Pürschels valgopråb. Alligevel vælger han altså at støtte den højreradikale politiker nok en gang.
Bekræfter billedet
At A. P. Møller støttede det antidemokratiske parti bekræftes også af notater, som Pürschel selv har lavet. Flere historikere siger, at de nye oplysninger understreger billedet af A.P. Møller som en mand, der nærede klare højreradikale sympatier.
“Det overrasker mig ikke, at de breve er dukket op. Støtten til National Samvirke ligger helt i forlængelse af de sympatier, som A.P. Møller havde,” siger historieprofessor Ole Lange fra Copenhagen Business School.
“Pürschel var ikke nazist, men han var klart tilhænger af en stærk mand og en stærk stat, han var tæt på den yderste højrefløj og flirtede helt klart med fascismen,” siger Lange, der forsker i bl.a. dansk erhvervsliv under besættelsen.
Historieprofessor Henrik Lundbak fra Frihedsmuseet er heller ikke overrasket. Han har selv set papirer, hvor Pürschel nævner skibsrederens økonomiske støtte.
Henrik Lundbak understreger, at Victor Pürschel ikke var nazist.
“A.P. Møller var formentlig enig med Pürschel langt hen ad vejen, men en vis beundring for Hitler var ikke usædvanlig i 30’erne. Det gjorde ikke folk til nazister,” siger han.
“At folk satte spørgsmålstegn ved det parlamentariske demokrati, kan i vore dage være svært at forstå, men dér har vi ofte en tendens til at være for firkantede,” mener Lundbak.
Småtingsafdelingen
Historieprofessor Claus Bryld fra Roskilde Universi-tetscenter er heller ikke overrasket over, at skibsrederen støttede et højreekstremt parti.
“Pürschel flirtede klart med fascismen, i dag ville man nok kalde ham højreekstremist eller antidemokrat,” siger Bryld og understreger, at Møllers støtte til Nationalt Samvirke hører til i småtingsafdelingen, når man tager i betragtning, at den A. P. Møller-ejede virksomhed Dansk Industri Syndikat, DISA, (dengang kendt som Riffelsyndikatet) blev kendt skyldig i værnemageri og pålagt en bod på næsten 100 millioner nutidskroner for at have leveret våben store mængder til Hitler-Tyskland.
Claus Bryld og hans kolleger peger desuden på, at A.P. Møllers beundring for Hitler bl.a. stak hovedet frem, da han i 1942 - midt under besættelsen - holdt tale til en magtfuld forsamling i det dengang toneangivende debatforum Studenterforeningen.
Ifølge Politiken citerede skibsrederen “Hitlers Ord i Mein Kampf om Værnepligten, hvorpaa et Folks Kraft beror, og tilføjede: Deri har han Ret som i saa meget andet.”
De sidste ord tolkes af historikerne som en generel beundring for Hitler.
A. P. Møllers ånd
Forfatteren til Forræderi på Første Klasse, Asger Liebst, er enig i, at Møllers antidemokratiske holdninger ikke var usædvanlig i 1930’ernes Danmark.
“Hvad der gør hans holdninger og støtte til en højreekstremist interessante er, at A.P. Møller-Mærsk koncernen den dag i dag hylder A.P. Møller. Ifølge en ny bog af erhvervsjournalisten Niels Lunde lægges A.P. Møllers synspunkter stadig til grund for koncernens styrende værdier,” siger Asger Liebst.
Han henviser bl.a. til et standardbrev, der ifølge Lunde er blevet udleveret til nyudnævnte mellemledere. Heri pålægges de nye chefer blandt andet at “ihukomme… Herr A.P. Møller - hans grundlæggende retlinede synspunkter - hans ånd.”
A. P. Møller-Maersk koncernen ønsker ikke at kommentere afsløringen af afdøde skibsreder Møllers forbindelse til Pürschel. En forbindelse, der i øvrigt understreges af et andet brev, som Asger Liebst har fundet i arkiverne. Her fremgår det, at A.P. Møller hjælper Pürschel så sent som i 1954, da den tidligere politiker er blevet pensionist og igen fattes penge.
I et brev til skibsrederen beder han om at få en gratis rejse sydpå med et af rederiets skibe. Og det får han - til Den Persiske Bugt.
Victor Pürschel beskrives
af historikerne som en ultrakonservativ liberalist med klare antisemistiske holdninger.
Han har bl.a. sagt følgende:
Om jøderne:
Mens generalauditør Victor Pürschel var medlem af det Konservative Folkeparti har han bl.a. sagt, at han har forståelse for jødehad. I andre lande har jøderne nemlig »skabt en Stat i Staten«, og »de marxistiske Ideer er undfanget og sikkert i væsentlig Grad udbredt ved Jødernes Medvirken.« Han har gjort den iagttagelse, »at man ogsaa herhjemme paa visse Punkter maaske kan spore en Indflydelse, der er noget stærkere, end Flertallet af Landets Befolkning finder det rimeligt, og man kan vel heller ikke nægte, at der paa visse Omraader har vist sig et jødisk Kædetræk, som har vakt Uvilje hos de Folk, der har været stillet over for en derved vanskeliggjort Konkurrence.« Pürschel opfordrer til en strammere politik over for flygtende jøder fra Nazityskland: »Regeringen vil ikke gøre nogen god Gerning ved at aabne Dørene for Jøder i stort Tal.
Sagt under finanslovsdebatten i Folketinget den 10. november 1938
Om diktatur:
»Jeg er, naar visse Forudsætninger er til Stede i et Samfund, Tilhænger af Diktatur … Omslaget fra Demokrati til Diktatur sker med en for en overfladisk Betragtning forbavsende Lethed … Et Flertal af de paagældende Folk har fundet det rigtigt at give en enkelt Mand Magten til at styre Landet under den Form, som han fandt rigtig .»Naar Hitler foranstalter en Folkeafstemning og faar 98 procent af Stemmerne for sig, saa er det naturligvis en Ting, som daarligt passer i Krammet, hvor man vil hævde, at Socialismen i Tyskland er undertrykt med Vold.«
Sagt under en radiotransmitteret debat i 1937
Om Hitler:
skriver Pürschel bl.a., at han »uforbeholdent anerkender den i Verdenshistorien enestaaende Indsats, der af Hitler og hans Mænd er gjort for at genrejse det tyske Folk«.
I bogen Ord til rolig Eftertanke, 1942
Om fjernelse af jøderne:
Han skriver bl.a., at »det store Flertal af det danske Folk inderst inde ikke holder af Jøderne og med Sindsro eller endog med en vis Tilfredshed vilde se dem fjernede fra alle Nøglestillinger f. eks. i Administration, Bankvæsen, Handel, Industri og Presse for at nævne noget af det vigtigste, naar det kan ske paa en lempelig og human Maade. Heri er jeg ogsaa enig.«
Uddrag af brev til den tyske besættelsesmagts øverste repræsentant i Danmark, Cecil von Renthe-Fink, marts 1942
Kommentarer