BOSTON - Demokratiske ledere i Washington overvejer seriøst at indkalde USA’s kongres til en ekstraordinær samling lige efter præsidentvalget den 4. november for at vedtage en økonomisk pakke, som sigter mod at skabe én mio. nye job og skåne udsatte sociale grupper for de negative effekter af den økonomiske krise.
Pakken vil mindst koste 150 mia. dollar. Under et møde mandag opfordrede økonomer med tilknytning til Det Demokratiske Parti og Barack Obamas valgkampagne kongreslederne til at fremlægge en pakke til en værdi af 300 mia. dollar, skrev The Wall Street Journal i går.
Ifølge avisen vil demokraterne kun tage initiativet, hvis Obama vinder præsidentvalget, og partiet udvider sit flertal i Kongressens to kamre. Det spår alle meningsmålinger p.t. Obama-lejren skal være aktivt involveret i diskussionerne, og Obama skulle have berørt emnet i samtaler med Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus.
Obama holder imidlertid en direkte støtteerklæring til udspillet tilbage af frygt for at blive beskyldt for at ‘måle gardiner i Det Ovale Værelse’ tre uger inden valget. Under fremlæggelsen af sit udvidede økonomiske program mandag i staten Ohio sagde Obama dog:
“Vi har behov for at vedtage en økonomisk stimuleringspakke for middelklassen, og det kan hverken være om fem dage eller næste år. Det skal være nu.”
McCains udspil
Den republikanske præsidentkandidat, John McCain, fremlagde i går i staten Pennsylvania en ny udvidet version af sit økonomiske program, der primært sigter efter at hjælpe pensionister og små virksomheder. Ældre amerikanere skal kun betale 10 pct. skat af kapital, som de trækker ud af deres pensionsfond de næste to år. Investorer skal have lov til at trække 15.000 dollar i tab på aktiemarkedet fra på selvangivelsen i stedet for den hidtidige sum på 3.000 dollar.
McCain foreslår desuden at halvere kapitalvindingsskatten til syv pct. og vil indstille beskatningen af arbejdsløshedsunderstøttelse i 2008-09. Pakkens samlede udgift løber ifølge hans økonomiske rådgiver, Douglas Holtz-Eakin, op i 53 mia. dollar.
Samtidig holder McCain fast i et kontroversielt forslag om at lade forbundsstaten betale for omfinansiering af tre-fire mio. husejeres hypoteklån, således at deres afdrag og renter svarer til deres boligers nye og lavere værdi.
“Dette er, hvad forbundsregeringen gjorde under den store depression i 1930’erne. Hvis vi hjælper familier, som risikerer at gå i betalingsstandsning, og hvis huse kan blive sat på auktion, vil det stimulere økonomien,” sagde John McCain i går.
Planen vil koste 300 mia. dollar og skal tages ud af de 700 mia. dollar, som Kongressen har bevilget til at løse finanskrisen.
Bushs nye pakke
I går meddelte præsident George W. Bush, at hans regering agter at skyde 125 mia. dollar ind i landets ni største banker i form af aktiekapital. Formålet med initiativet er at genskabe den indbyrdes tillid bankerne imellem og dermed løse op for det tilsandede kreditmarked. I kraft af sin status som mindretalsaktionær vil forbundsregeringen have ret til at sætte et loft over dividender, bonusordninger og gyldne håndtryk.
Et tilsvarende beløb på 125 mia. dollar skal skydes ind i flere tusinde mindre banker, således at hele den amerikanske banksektor i de næste år vil være delvist nationaliseret. Det er regeringens håb, at kapitaloverførslen vil løfte bankernes kreditværdighed og derved tiltrække ny privat kapital. Under den sidste måneds krise har aktionærer såvel som indskydere trukket deres kapital ud af banker og placeret dem i bl.a. amerikanske statsobligationer.
Både Bush og finansminister Hank Paulson gav i går udtryk for stærk misbilligelse over at skulle anvende ressourcer på at gøre forbundsregeringen til mindretalsaktionær i banksektoren. Men deres første plan - at opkøbe realkreditobligationer og andre finansielle produkter knyttet til dårlige hypoteklån - fik en ordentlig medfart af børs- og lånemarkederne i sidste uge. Det vides ikke, om denne redningsaktion nu er blevet opgivet.
Ingen ved, om den delvise nationalisering af banksektoren - baseret på den britiske premierminister, Gordon Browns, udspil i sidste uge - vil virke efter hensigten. Men det er en ide, som tilsyneladende blev foreslået af flere demokratiske lovgivere og embedsfolk i Finansministeriet på et tidligere tidspunkt, og som blev afvist af Bush-regeringen af ideologiske grunde.
Barack Obama har givet tilsagn om fuld støtte til regeringens nye udspil på 250 mia. dollar. Hans rival John McCain syntes derimod at lægge forsigtig afstand til udspillet i sin tale i Pennsylvania går. Republikaneren nævnte ikke Bush-planen direkte. Han nøjedes med at sige, at han som præsident vil “få staten væk fra at give økonomisk støtte til erhvervslivet og væk fra at investere i aktier; staten skal begrænse sig til at regulere”.
Obamas nye økonomiske udspil til en pris på 175 mia. dollar har to hovedelementer. Han vil give delstaterne et bloktilskud på 50 mia. dollar til at investere i reparation, vedligeholdelse og udbygning af infrastruktur, hvilket skulle skabe én mio. nye arbejdspladser.
Familier med en årsindkomst under 250.000 dollar vil hurtigst muligt modtage en skattelettelse I form af en check, hvilket vil koste forbundsstaten 65 mia. dollar i 2009. De højere indkomstgrupper vil opleve en skattestigning, når Bushs skattelettelser udløber i 2010.
Dertil foreslår Obama en forlængelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen, udstedelse af flere madkuponer til fattige, et forhøjet tilskud til delstaternes sundhedsudgifter samt en tre måneder lang indstilling af tvangsauktioner for huse. De to kandidater vil diskutere økonomi under deres tredje og sidste tv-debat i aften.
Følg valget på bloggen Amerikanske Perspektiver på www.luftskibet.information.dk
Kommentarer