"En af idéerne med universitetsloven er at skabe mere rum for ledelse. Derfor er det helt naturligt, at vi styrker bestyrelsernes ansvar, i takt med at grundlaget er blevet etableret."
Det ovenstående citat er fra en pressemeddelelse, som videnskabsminister Helge Sander udsendte den 4. september i år. Her 42 dage senere står det klart, at den samme minister kun ønsker at lade universiteterne råde over 10 procent af de tre milliarder kroner, der i denne omgang uddeles af globaliseringspuljen. De resterende 90 procent skal politikerne øremærke til bestemte puljer og strategiske formål. Dermed udstiller ministeren endnu en gang sin grundlæggende mistillid til universiteterne - og sådan set også til regeringens egen universitetslov fra 2003. Som Helge Sander så rigtig skriver, så var en af idéerne med loven at give universiteternes ledelser mulighed for at handle hurtigt og træffe vigtige beslutninger uden forhindringer. Virkeligheden siden 2003 har imidlertid været, at universiteterne i helt ekstrem grad bliver styret oppefra, og nu signalerer regeringen altså endnu en gang, at politikerne ved mere end universiteterne om, hvordan man driver universiteter - i dette tilfælde, hvad det er fornuftigt at forske i.
Det må være noget af en skuffelse, de eksterne medlemmer af universitetsbestyrelserne - mange af dem er topfolk fra private virksomheder og offentlige organisationer - er blevet udsat for. Der gik de og troede, at de skulle træffe vigtige beslutninger og prioriteringer af største betydning for samfundet - og så bliver de i den grad styret oppefra af en regering, som end ikke betror dem at beslutte, om de studerende skal gå til eksamen i grupper eller hver for sig. Sagt med andre ord: Hvis de ikke skal bestyre, hvad er det så lige præcis, vi skal med bestyrelserne?
Ministeren er selv taget på efterårsferie, men de konservative forsvarer i dagens avis den store politiske styring af globaliseringsmidlerne med hensynet til erhvervslivets behov og den aktuelle mangel på arbejdskraft. Men selv i Dansk Erhverv mener man imidlertid, at regeringen er gået for vidt, og at universiteterne selv skal råde over mange flere af pengene. Dansk Erhverv påpeger også problemet i, at det fremover kan blive svært at rekruttere kompetente folk til bestyrelserne, når man ikke giver dem den nødvendige tillid og frihed.
Bestyrelsesformændene har flere gange påtalt over for ministeren, at den er gal med friheden. Han svarede ved sidste år at nedsætte et udvalg, som fik til opgave at 'regelforenkle'. Sammen fandt så frem til nogle småjusteringer, som den ovenstående pressemeddelelse præsenterer, og det er alt sammen fint. Men når det kommer til de væsentlige områder, så stoler ministeren altså tydeligvis ikke på universitetsledelserne. I pressemeddelelsen står der også, at frigørelsen af universiteterne er en "vedvarende proces, der ikke slutter i dag". Deri må ministeren siges at have ret. ville
