“Vi bliver nødt til meget snart at forstå, at der skal investeres massivt i udvikling af et alternativt samfund. Vi taler om at skulle reducere udledningerne af drivhusgasser med 80 pct. i 2050. Det er bizart meget, og det er ikke nok at sætte sparepærer i og slukke for computeren, når man går hjem. Det er en helt anden model, vi skal bygge op. Det er beklageligt, at der ikke er nogen politikere, der tør sige det.”
Meldingen kommer fra en af Danmarks fremtrædende, globalt orienterede erhvervsledere, Steen Riisgaard.
Riisgaard er administrerende direktør for Novozymes, der med en omsætning sidste år på 7,4 milliarder kroner og 4.500 medarbejdere i en række lande producerer enzym-baserede biologiske løsninger til både erhvervsliv og forbrugssektor.
Og Riisgaard er ikke den eneste tunge erhvervsleder, der opfordrer til større visionskraft og mere offensive indsatser fra politisk hold.
En anden er Jørgen Mads Clausen, indtil for nylig administrerende direktør, nu bestyrelsesformand i Danfoss-koncernen, der producerer køle- og varmeautomatik på egne fabrikker i 25 lande med 23.000 ansatte og et salg i 2007 på 22,2 milliarder kroner. “Politikerne har fået rimelig lang respit, og det tager for lang tid. Nu må de da finde ud af at gøre noget. Man spørger sig selv: What’s holding them back?” siger Jørgen Mads Clausen.
De to taler om den dobbelte og forbundne udfordring, der ligger i den økonomiske og klimamæssige krise.
Internationalt har der ved udsigten til økonomisk recession i kølvandet på den akutte finanskrise rejst sig en debat om en New Green Deal, en form for offentlig-privat samfundskontrakt om en massiv støtte- og investeringsindsats på energi- og klimaområdet som redskab til på én gang at bringe økonomien på ret køl, skabe arbejdspladser, hvor de måtte mangle, og samtidig mindske sårbarheden i energiforsyningen og bremse klimaændringer og miljøødelæggelse.
Grøn omstilling
Et af flere udspil er f.eks. det netop foreslåede investeringsprogram for USA, Green Recovery, udformet i fællesskab af University of Massachusetts og Center for American Progress.
Steen Riisgaard og Jørgen Mads Clausen er enige om, at den akutte finanskrise kræver de indgreb i form af redningspakker fra regeringer og nationalbanker, som nu er undervejs.
Men når finanspanikken er drevet over, er det tid til initativer med et mere langsigtet og bredere perspektiv.
“Det er bydende nødvendigt, at vi skynder os at kaste os over opgaven, når støvet fra finanskrisen har lagt sig. Opgaven bliver jo ikke mindre af, at den får lov at ligge stille i seks måneder,” siger Steen Riisgaard.
“Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis Danmark kunne gøre, som vi gør i Novozymes, når vi står over for en stor og vanskelig opgave: Vi mobiliserer alle gode kræfter i virksomheden, formulerer nogle store projekter, der vil kunne bringe os i mål, og giver så enorm opmærksomhed og ressourcer til disse projekter. På den måde er vi altid kommet i mål.”
“Danmark har en udfordring om en bestemt reduktion af vore CO2-udledninger i 2020. Den skal vi ikke klare ved at købe CO2-kreditter i den tredje verden, for det bliver vi jo ikke stærkere af, og det bliver der ikke lavet nye ting af. At vi som værtsland for næste års klimatopmøde kan finde på sådan noget, synes jeg er meget forkert. I stedet skal vi sige: Vi har dette mål - hvordan når vi det, hvilke forskningsindsatser skal der til osv.,” siger Riisgaard.
Jørgen Mads Clausen påpeger, at selve redningspakkerne under finanskrisen måske kan stimulere en grøn omstilling.
“Med nationalbankernes tiltag har bankerne jo stort set fået ubegrænsede kreditmuligheder, så nu må de kunne låne penge ud til nye bæredygtighedsprojekter. Så på investeringssiden vil der formentlig være tilstrækkelig adgang til penge. Og der er helt klart ting at gøre, som der er endnu mere mening i dag, end der var i går,” siger Clausen og nævner som eksempel omstilling af varmeforsyningen, bedre isolering og energirenovering i byggesektoren.
Et område, der giver dobbelt mening, hvis Danmark rammes af økonomisk tilbagegang med ny arbejdsløshed.
Offentlig støtte
Det store behov er efter hans mening offentlig støtte til forskning og udvikling af de nye løsninger.
“Der er to sektorer, hvor det er meget dyrt at skabe nye løsninger: energi og medicin. Her koster det ufattelig meget at udvikle nye teknologier, og det kræver en vedholdende indsats år efter år. Hvis ikke man vælger det, vælger man fra. Den ene milliard i offentlig støtte til forskning og udvikling på energiområdet, som staten når op på i 2010, er slet ikke nok,” mener Danfoss-formanden.
Steen Riisgaard nævner den amerikanske regerings vedholdende støtte til udvikling af en bioethanol-industri som den rette model, en model, som Novozymes selv nyder godt af i USA.
“Man kan lide den konkrete teknologi eller ej, men den amerikanske regering har fulgt en fuldstændig velorkestreret model med støtte til konkurrerende virksomheder og en klar køreplan lagt for ti år siden. Det betyder, at USA fra 2010 som de første vil være i gang med 2. generations-bioethanol. Sådan noget virker,” siger Steen Riisgaard.
Han påpeger, at den statslige hjælp lige såvel kan bestå i, at man hælder “rigtig mange penge” i forskning og udvikling, som i, at man giver erhvervslivet sikkerhed for, at der vil være et marked for de nye løsninger.
“Hvis man siger ‘denne opgave skal løses, og hvis I løser den, så er der et bestemt marked’, ja, så vil vi for egne penge og risiko drøne afsted. Men det kræver altså en helt fast politisk køreplan, sikret ved lovgivning, så vi ved, at markedet er der, når vi når i mål,” siger Steen Riisgaard.
Jørgen Mads Clausen mener, at dagens trængte økonomiske situation rummer en åbning for at kombinere bæredygtighedsdagsordenen med den økonomiske.
Han kunne godt ønske sig samme handlekraft, når det drejer sig om klimaet, som den der netop nu demonstreres under finanskrisen.
“Det er desværre ,som om der skal katastrofer til, før man gør noget,” siger han.
Spænder finanskrisen ben for klimakampen? Eller kan der skabes en model for bæredygtige investeringer og støtteordninger, der både bringer økonomien på fode og sikrer en ambitiøs bæredygtighedspolitik?
Information interviewer en række erhvervsledere og fagfolk om perspektiverne i et grønt økonomisk program.
Kommentarer