CAMBRIDGE, MASSACHUSETTS - Jeffrey Wong ligner ikke ligefrem den typiske McCain-fan. Han er søn af kinesiske immigranter og vokset op i den demokratiske højborg San Francisco. Han studerer på Harvard-universitetet, hvor det i disse hede valgdage kan være næsten umuligt at opstøve unge republikanere.
Som formand for Harvard-republikanerne er Wong en overbevist McCain-loyalist. Så overbevist, at han under en valgdebat mellem unge demokrater og republikanere, arrangeret på Harvards Kennedy-skole nogle timer inden den tredje og sidste tv-debat, flere gange sælger John McCains politiske budskab bedre end præsidentkandidaten himself.
“Folk er bange lige nu. Alle vores forældre bekymrer sig om, hvorvidt vi kan finde et job efter endt uddannelse. Jeg ser Barack Obama som den gale leder på det gale tidspunkt, mens McCain er den rette mand på det rette tidspunkt,” siger han i sin indledende bemærkning.
“I Chinatown i San Francisco ejer mange kinesisk-amerikanere aktier, og de ønsker ikke at betale mere i skat. Obama foreslår en kæmpe stigning i de offentlige udgifter. Han vil endda have omforhandlet frihandelsaftalen med Canada og Mexico. Sidste gang, vi reagerede på en økonomisk krise med protektionisme, var i 1930’erne, hvor det endte med den store depression.”
Lærestykke for McCain
Nogle timer senere bringer McCain frihandelsaftalen NAFTA på bane og siger i en sarkastisk tone til Obama, at en præsident ikke bare kan beslutte sig til at lave om på en traktat. Indvendingen giver ingen point. Hvis McCain havde talt om protektionisme som en forløber for en værre økonomisk krise, ligesom hans unge beundrer på Harvard, ville han sikkert have scoret.
Wongs medstuderende Colin Motley er kasserer for de unge republikanere på Harvard. Også han taler godt for McCain, da fem af udspørgerne, formanden for republikanerens kampagne i Massachusetts, Jean Inman, vil vide, hvad McCains og Obamas unge stedfortrædere mener om frihandel.
“Vi kan bare kaste blikket på Den Europæiske Union og se, hvor godt frihandel har været. Det har også været en kæmpe succes i det nordamerikanske område,” siger Motley.
“Priserne på forbrugsgoder er faldet, fordi vi har kunnet importere varer til en lavere pris, end vi selv kan producere. Det har betydet, at folks realløn er vokset. Så når demokrater taler om vigende indtægter i middelklasse-familier, er det ikke rigtigt. Folk har kunnet købe mere for deres indkomst.”
Det argument kunne McCain også have brugt til sin egen fordel.
Obamas robotter
Colin Motley synes også at have mere indsigt i årsagerne til den finansielle krise end hans præsidentkandidat. Hans lærer David King, der er dagens ordstyrer, vil vide, om krisen skyldes for megen liberalisering af finanssektoren eller den gale slags regulering af banker og finanshuse.
“Det er min overbevisning, at al talen om manglen på regulering får os ind på et vildspor. Pointen er, at reglerne blev fulgt og håndhævet. Det egentlige problem var de offentligt støttede realkreditinstitutter Freddie Mac og Fannie Mae, som hjalp folk med dårlige finanser at købe bolig,” påpeger Motley.
De unge Harvard-demokrater er også troppet op med deres to repræsentanter - formand Jonathan Hawley og næstformand Eva Lam. Begge er lige så skarpe og velorienterede som deres republikanske modparter. Alle fire kender Obamas og McCains valgprogram mindst lige så godt som kandidaterne. De kan tale i komplekse detaljer om sundhedspolitik og skatteforslag, som om de allerede arbejder i et ministerium eller i Kongressen.
Til forskel fra McCains stedfortrædere er de to demokrater mindre tilbøjelige til at improvisere. De holder sig næsten konsekvent til Obamas valgprogram og velkendte argumentation. Jonathan Hawleys entusiasme svømmer til tider over, mens Eva Lam kunne minde om den følelseskolde Hillary Clinton i begyndelsen af valgkampen. Leveringen virker robatagtig.
Men det er Lam, som leverer aftenens bedste replik. Jean Inman spørger hende, hvordan Obama planlægger at få økonomien på fode igen. Først taler hun om Obamas skattelettelser for middelklassen og undlader - ligesom Obama i selve tv-debatten - at nævne hans og demokraternes forslag om at skabe flere millioner arbejdspladser gennem offentlige investeringer i forbedring af transportnettet.
Spaniens Zapatero
Men så bringer hun en original pointe op.
“Som præsident vil Obama være langt bedre til at koordinere og samarbejde med andre lande om en løsning af finanskrisen. Han har hele tiden sagt, at han vil tale med og føre dialog med alle verdensledere. John McCain har derimod sagt, at han ikke vil møde Spaniens statsminister.”
Henvisningen til den socialdemokratiske José Luis Rodríguez Zapatero, som trak Spaniens styrker ud af Irak og vakte Bushs og McCains vrede, fremkalder latter fra salen.
Et andet sted i universitetsbyen Cambridge virker stemningen mindre højtidelig. Magasinet The New York Review of Books og Harvard Bookstore har indbudt fire venstreintellektuelle til at diskutere valgkampen i en biograf og senere se tv-debatten på en storskærm. Hverken paneldeltagerne eller publikum - alle Obama-tilhængere - har grund til at være foruroligede. I den seneste meningsundersøgelse har Obama øget sin føring over McCain.
Ikke desto mindre maner forfatteren og lektoren Mark Danner til besindelse. Han har lige tilbragt en uge til valgmøder med begge kandidater og deres makkere.
“Jeg er ikke villig til at give Obama sejren endnu,” siger Danner.
“Man må erindre, at McCain trods hans mangler er en krigshelt. Han gør en bemærkelsesværdig skikkelse på scenen med sine akavede gang. Han er den hvideste præsidentkandidat, jeg nogensinde har set i mit liv. Kontrasten til Obamas mørke hudfarve kunne næppe være større.”
Kommentarer