MILWAUKEE, Wisconsin - De to fagforeningsledere, Jim Burnham og Rich Ableson, er udmattede. De har lige tilbragt lørdag formiddag med at gå fra hus til hus i et arbejderklassekvarter i det sydlige Milwaukee for at opsøge medlemmer og overbevise dem om at stemme på den demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama.
“Det er hårdt arbejde - også psykisk,” fortæller Ableson, formand for den lokale afdeling af de offentlige ansattes forbund (AFSCME).
“Kvarteret er middelklasse og meget konservativt. De fleste fagforeningsmedlemmer er høflige, men der er også nogle ubehagelige mennesker, som smækker med døre og råber ubehageligheder op i ansigtet på os.”
Kun de færreste arbejdervælgere nævner direkte ordet. Men alle ved, at det drejer sig om den demokratiske kandidats hudfarve.
“Nogle af dem siger, at de ikke kan udstå John McCain og tilføjer uden nærmere forklaring, at de ikke kan få sig selv til at stemme på den anden fyr, selv ikke i en økonomisk krise, hvor det ville være naturligt, at vælgerne foretrækker en demokrat til at forsvare deres interesser,” siger Ableson.
Det er ikke noget nyt, at demokratiske præsidentkandidater må kæmpe bravt for at skaffe tilstrækkelig opbakning fra hvide arbejderklassevælgere til at vinde Det Hvide Hus. I 1996 gjorde Bill Clinton kunststykket, men det mislykkedes for Al Gore og John Kerry i 2000 og 2004. Ingen kan derfor undre sig over, at udfordringen er langt større for en sort kandidat - også efter otte år med en upopulær republikansk præsident.
Stejl opstigning
De industrielle midtvest-stater spiller ofte en udslagsgivende rolle for et præsidentvalg. I store svingstater som Ohio, Pennsylvania og Wisconsin udgør arbejdervælgere og medlemmer af fagforeninger en usædvanlig stor andel af de vælgere, som faktisk stemmer. Her i Wis-consin bor f.eks. en tredjedel af vælgerne i en husstand med mindst et fagforeningsmedlem. Derfor har fagbevægelsen sat kolossale kræfter ind på at få deres medlemmer til at sætte krydset ved Obama.
“Men det har virkelig været op ad bakke,” fortæller Bill Rodgers, formand for postarbejdernes forbund i Milwaukee.
Rodgers og syv andre postarbejdere har fået tre måneders orlov til at engagere sig i præsidentvalget.
Sammen med aktivister fra alle andre lokale fagforeninger i Milwaukee-området har de organiseret en kampagne for Obama. De producerer deres egne brochurer og bruger adresselister til at kontakte fagforeningsmedlemmer.
Weekender er især vigtige. I lørdags mødte 320 frivillige op og blev sendt til fortrinsvis hvide arbejderkvarterer. Sorte nabolag får der-imod ingen besøg.
“Vi sender heller ikke vores sorte brødre til hvide kvarterer. Det ville være ren idioti,” forklarer Jim Burnham fra AFSCME.
De eneste sorte frivillige, man kan øjne i hovedkvarteret, er kvinder, som sidder foran en computer og ringer tøvende vælgere op. Kassereren og direktøren for Milwaukee Labor Council, en paraplyorganisation for alle fagforbund, er afro-amerikaner.
“Jeg har konsekvent holdt mig i baggrunden. Vi sorte fagforeningsledere bliver nødt til at holde lav profil. Ellers vinder Obama ikke,” fortæller Sheila Cochran.
Overdrevet føring
De seneste meningsmålinger fra Wisconsin - som Gore og Kerry vandt med 0,2 og 0,4 pct. i 2000 og 2004 - giver anledning til optimisme. Obama skulle have et forspring på mellem 10 og 17 procentpoint. Men i fagbevægelsen nærer man ingen illusioner.
“Vi går fra dør til dør. Vi registrerer hver dag, hvad der rører sig i folkedybet, og jeg skulle hilse og sige, at sådan som situationen står lige nu, er Obama kun foran med fem procentpoint. Vi har virkelig en kæmpe opgave foran os i de næste to uger,” siger Rich Ableson, som er en veteran fra tidligere præsidentvalg.
Interne opinionsundersøgelse af fagforeningsmedlemmer i Wisconsin taler deres tydelige sprog. For en uge siden nød Obama kun opbakning fra 54 pct. I 2000 og 2004 vandt Gore og Kerry tilslutning fra 70 pct. i denne vælgergruppe.
“Vi kan ikke være sikre på at vinde, medmindre Obamas tal forbedres,” forudsiger Sue Ledbetter, der anfører fagbevægelsens valgoperation i Wisconsin.
“Men jeg tror, at vi kan klare opgaven. Heldigvis er der en stor klump fagforeningsvælgere, som endnu ikke har besluttet sig for en kandidat. I den sidste uges tid har vi bemærket, at de fleste bevæger sig i retning af Obama.”
Uvant med racisme
Bill Rodgers, der leder valg-operationen i Milwaukee, er ikke så sikker.
“Jeg foretrækker at være en kende pessimistisk. I 2004 var jeg sikker på, at Kerry ville vinde. Efter tre måneders utrætteligt arbejde tilbragte jeg hele dagen efter valget i min seng,” siger han.
Til forskel fra sorte er de fleste hvide fagforeningsaktivister uvant med at blive konfronteret med racisme. På nogle har det gjort et dybt indtryk.
“Jeg kan virkelig blive nedtrykt, når jeg tænker på, at Obama ikke har så stor tilslutning fra fagforeningsmedlemmer, som Gore og Kerry havde. Det er deprimerende, at hvide arbejdere ikke kan tænke hinsides Obamas hudfarve og acceptere, at han ville være langt bedre for dem end Gore og Kerry,” siger Rodgers.
Hvide vælgere kan være lige så følelsesmæssigt engageret i at stemme på en sort præsidentkandidat som sorte. Sue Ledbetter fortæller om en hvid veninde, der besluttede sig til at afgive sin stemme tidligt. (Det antages, at en tredjedel af amerikanske vælgere vil stemme inden valgdagen, red.)
‘Historisk øjeblik’
“Hun gik ind i stemmeboksen på sin kommuneskole, og da hun skulle til at sætte krydset ud for Obama, brød hun sammen i gråd. Hun var fuldstændig overvældet af sine følelser, af det historiske øjeblik.”
Sheila Cochran, sort kasserer for Milwaukee Labor Council, fortæller om den hvide formand for byggearbejdernes fagforbund i Milwaukee.
“Indtil for nylig var han ikke særlig villig til at give en hjælpende hånd i kampagnen. Så en dag går han til den sædvanlige bar omkring hjørnet for at spise morgenmad. Tjeneren er gift med et af hans medlemmer. Hun siger et eller andet nedsættende om Obama og kalder ham “en nigger”. Det næste, der sker, er, at han får sin fagforening dybt involveret i at få medlemmerne til at stemme på Obama,” fortæller Cochran.
Cochran fortsætter: “Vores hvide kammerater er dybt chokerede over den udbredte racisme, de pludselig har opdaget blandt vores medlemmer. I ledelsen var vi nu godt klar over det. Vi har lavet fokusgrupper, hvor medlemmer talte om Obamas muslimske baggrund og om, at han ikke er født i USA.”
Når de hvide fagforeningsaktivister og frivillige begiver sig ud i nabolaget for at tale Obamas sag, medbringer de forskellige pjecer. En af dem viser billeder af kandidaten med hånden på biblen, viser ham i kirke og med et amerikansk flag i knaphullet og henviser til hans fødselsattest fra Hawaii.
USA’s tidligere udenrigsminister, general Colin Powell, har besluttet at støtte Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama.
Powell, der var udenrigsminister under USA’s Republikanske præsident, George W. Bush, har været en ofte arg kritiker af Bushs Irak-politik. Republikanernes præsidentkandidat, John McCain, støtter Bushs Irak-politik.
Powells støtte til Obama faldt under tv-stationen NBC’s udsendelse Mød Pressen, hvor den tidligere udenrigsminister fastslog, at Obama bedre end McCain vil være i stand til at forbedre USA’s image i verden.
Powell udtrykte samtidig skuffelse over den negative tone i McCains kampagne og over hans valg af Alaskas guvernør, Sarah Palin, som sin vicepræsidentkandidat.
Powells støtteerklæring faldt på dagen, hvor det det kom frem, at demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, i september har rejst over 150 millioner dollar (833 millioner kroner) til sin kampagne. Han slår dermed sin egen rekord fra sidste måned. Obamas kampagnestab siger, at 632.000 nye donorer er kommet til i september, og at 3,1 millioner amerikanere nu støtter Obama med penge.
Med 150 millioner dollar i september har Obama fordoblet sin hidtidige rekord fra august, hvor han fik 66 millioner dollar (knap 367 millioner kroner) i støtte fra vælgerne.
ritzau/Reuters
Kommentarer