Danmarks populæreste tv-station befinder sig på randen af kollaps. Tyve år efter, TV2 første gang gik i luften, er stationens økonomiske situation så katastrofal, at det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre at redde stumperne.
Hovedårsagen til TV2’s økonomiske krise er den lange række af retssager, som de kommercielle tv-selskaber SBS, Viasat og TV Danmark har anlagt ved EF-Domstolen og i det danske retssystem for at skade den statsejede tv-kanal.
Syv sager verserer i øjeblikket ved domstolen i Luxembourg og ved Østre Landsret med risiko for, at TV2 skal betale store dele af den statsstøtte, som stationen har modtaget gennem årene, tilbage. De kommercielle tv-stationer mener, at statsstøtten er konkurrenceforvridende, fordi TV2 har haft mulighed for at sænke sine reklamepriser takket være statsstøtten.
Endnu inden sagerne er afgjort, ser det imidlertid ud til, at slaget allerede er vundet. Hvis ikke det lykkes regeringen at stable en redningsplan på benene inden for de næste tre måneder, er det kun et spørgsmål om tid, før TV2 må dreje nøglen om.
Sådan lyder vurderingen fra flere medieforskere.
I øjeblikket arbejder Kulturministeriet, Finansministeriet, TV2 og konsulentfirmaet Price Waterhouse på højtryk for at finde en måde at fortsætte driften på. Deadline er 1. februar, hvor det midlertidige lån, som staten har givet TV2, udløber. Lånet er givet med EU-Kommissionens accept, men på den betingelse at der til februar ligger en langsigtet plan, der kan bringe stationen på fode igen.
Medieprofessor Frans Mortensen fra Århus Universitet beskriver situationen som yderst alvorlig.
“Jeg kan ikke se, hvordan en konkurs kan undgås. Selv hvis det lykkes at finde en opskrift, der på kort sigt gør det muligt at fortsætte driften, vil retssagerne fælde TV2 i løbet af et år eller to”, forudser han. TV2 er efterhånden så forgældet, at bankerne kun med nød og næppe vil låne selskabet penge, og derfor skal der kun en meget lille ekstraudgift til at vælte læsset helt.
Mediekrig
På onsdag falder der dom i fire af de verserende sager ved EF-Domstolen, hvor TV2’s konkurrenter kræver yderligere tilbagebetaling af statsstøtte.
I 2004 måtte TV2 betale 628 millioner licenskroner tilbage til staten, fordi pengene efter EU-Kommissionens opfattelse var blevet brugt til kommercielle formål. Det er denne afgørelse, som domstolens første instans tager stilling til i morgen.
En ekstraregning vil fuldstændig vælte TV2’s økonomi, men eftersom dommen ventes anket til selve EF-Domstolen, vil sagen først være endelig afgjort om et år eller to.
To andre sagsanlæg truer også i horisonten med risiko for, at TV2 skal betale 700-800 millioner tilbage, som staten i 2004 lånte stationen, og endelig truer en erstatningssag ved Østre Landsret med at pålægge TV2 en tilbagebetaling af alle statsmidler, som stationen har modtaget siden sin oprettelse.
TV2 på folkeaktier
Endnu før retssagerne er afgjort, har de tilsyneladende afgjort tv-stationens skæbne.
Efter EU-Kommissionens kendelse skrinlagde regeringen i 2005 sine planer om at sælge TV2, og siden har den politiske situation været fastlåst.
“De mange sagsanlæg har været altafgørende for TV2,” siger Frans Mortensen. “Som situationen er lige nu, er der kun tre mulige løsninger på problemerne. Enten må der indføres en abonnementsordning, det vil sige brugerbetaling, der må indføres licensbetaling, eller også må TV2 lukke,” siger han. “Men ingen af disse løsninger er det muligt at gennemføre i øjeblikket. Alle tre løsninger kræver jo, at regeringen opgiver sit største kulturpolitiske projekt; privatiseringen af TV2 og det er der ikke udsigt til p.t.”, siger Frans Mortensen.
Professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School er enig i, at de verserende retssager har haft store konsekvenser for TV2.
“De har jo reelt sat privatiseringsbestræbelserne i stå,” siger Anker Brink Lund, men han mener, at det i høj grader et politisk valg, at det er gået sådan.
“TV2’s krise er et politisk problem, snarere end et økonomisk,” siger han og understreger, at der er andre måder at privatisere den populære tv-kanal på end ved at sælge den til en privat køber, som regeringen oprindelig ville.
“Problemet er, at politikerne spiller Matador efter Ludo-regler i et forsøg på at bevare kontrollen med kanalen, og det duer ikke. Man må vælge, om man vil spille det ene eller det andet,” siger han og opfordrer Folketingets partier til slippe kanalen fri.
“Den eneste langsigtede og holdbare løsning er at likvidere det gamle TV2-selskab og oprette et nyt, der kan gå på børsen og sælge sine aktier. Hvis regeringen og Folketinget ønsker det, kan staten beholde en del af aktierne i det nye selskab, en del kan udbydes som folkeaktier til licensbetalerne, og resten kan udbydes til almindelig salg på børsen,” foreslår han.
“Den løsning betyder, at staten må opgive kontrollen med TV2, herunder også kontrollen med, hvorvidt TV2 skal være en public service-kanal eller en kommerciel kanal. Det bør være op til de nye ejere at afgøre det spørgsmål”, siger Anker Brink Lund.
Han mener hverken, at licensfinansiering, brugerbetaling eller lukning af TV2 er reelle muligheder, simpelt hen fordi ingen af løsningsmodellerne kan samle politisk flertal.
Kommentarer
Citat fra artiklen: “To andre sagsanlæg truer også i horisonten med risiko for, at TV2 skal betale 700-800 millioner tilbage, som staten i 2004 lånte stationen” Øh! Man truer altså med at tvinge TV2 til at betale sin gæld tilbage til staten, og det kan TV2 ikke overleve.
Plejer man ikke at betale sin gæld tilbage? Er det ikke det, der ligger i det at låne?
Regeringen har lusket med sin støtte til TV2. Man har ikke tøvet med at holde hånden under TV2, stik imod den politik man fører over for DR, der kan få lov til at rådne op i det økonomiske morads DR er blevet tvunget ud i af de selv samme politikere. Eneste forsøg på at kamuflere sin uforbeholdne støtte til TV2 består i at kalde sine donationer for lån, hvad de langt fra er tænkt som. Og det var slet ikke artiklens intention at få den lille detalje frem. Den kom bare med, indirekte.
Politikerne har længe forsøgt på at bygge TV2 op som et kommercielt alternativ til DR. Fogh-regeringen har via radiorådet sat sit fede ideologiske præg på DRs produkter, men kan ikke sikre sig, at publicservicekanalen ikke svinger bort fra den afstukne ideologiske linie igen, hvis det politiske flertal igen skulle svinge over i oppositionens favør i de folkevalgte institutioner. Med en stor kommerciel kanal i landet ville man derimod være sikker på altid havde en gigant på sin side i det store elektroniske mediebillede.
Vi andre, der anser de kommercielle succeskriterier for at være et kæmpe problem for den fri meningsdannelse og den mere hensigtsmæssige og funktionelle sociale selvbeskrivelse ( http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-32.pdf ), kan ikke andet end fryde os over, at TV2 bliver tvunget til at opgive alle sine ambitioner om at fremstå, som om den var andet end et statsstøttet kommercielt projekt. TV2 vil ende med lige så lave seertal, som de andre kommercielle kanaler lever på, når man skal til at fylde fladen med endnu flere rekvalmer, satse endnu mere på bred forskelsløs underholdning og sprot.
Det lyder logisk, at TV2 nødvendigvis må gå konkurs.
Hvis fallitboet TV2 får lov til at afhænde deres sendetilladelse (primært til TV signaler), er der sikkert basis for at et nyt, privat selskab vil ønske at etablere en kommerciel TV station.
Fallitboet har givetvis udstyr og bygninger de ønsker at frasælge, bl.a. for at kunne betale deres gæld til den danske stat. Et nyt selskab kunne givetvis være interesseret i nogle af aktiverne.
Kan det snart hedengange TV2 selskabs velvilje blandt seere overføres til det nye TV selskab, må det give anledning til, at det nye selskab kan opnå en betydelig omsætning straks.
Om det nye TV selskab kan lykkes med at ansætte nogle af TV2’s kendte mediestjerner, er endnu et usikkerhedsmoment i puslespillet. Folkets velvilje og TV stationens identificeres sikkert i vid udstrækning til disse kendte personer.
TV2 regionaludsendelser er en særlig public service forpligtelse, som staten muligvis kan overføres til DR? At tilbyde denne public service funktion til en ny TV station forekommer ikke nødvendigvis logisk, men kunne måske være det, såfremt de regionale udsendelser hjalp den kommercielle TV station til at opnå flere seere og dermed større reklameindtægter.
Måske skulle staten erkende, at gældende EU regler ikke giver mulighed for etablering af en ny TV station, og derfor satse entydigt på et bedre DR? Hvis staten f.eks. fritog licensafgiften for moms, kunne licensafgiften øges med 25% uden af private skulle betale mere end i dag, og øge DR’s budget med (næsten) 25%. Dette ville kunne financiere prestigebyggeri, samt sikre et substantielle og væsentlige public service programmer på P1, P2 og DR2 kan reetableres.
At etablere en ny TV station bør givetvis sammentænkes med en fremadrettet mediestrategi, pga. de tekniske muligheder der findes og løbende kommer til. TV kiggeri vil givetvis i løbet af få år være en saga blot, da de fleste på sigt næppe vil lade TV stationers sendeplaner diktere hvad de ser, og hvornår.
Alternativet til en ny kommerciel TV station er vel i praksis, at lade DR overtage de kanaler de ønsker, og sælge resten til højestbydende?
” Tyve år efter, TV2 første gang gik i luften, er stationens økonomiske situation så katastrofal, at det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre at redde stumperne.”
Hvorfor er det lige at stumperne med vold og magt skal reddes? Hvorfor ikke bare tage konsekvensen af at TV2 har været en gigantisk fejltagelse og så lukke stationen?
For en gangs skyld er jeg enig med Per Thomsen. Hvis kanalen ikke kan køre rundt, må man lukke den.
Man kan ikke hævde at der ikke er dansk-sprogede kanaler nok at vælge imellem, og folk kan jo bare betale for at få dem leveret.
DR kan de ikke vælge fra eller til; der er tvungen opkrævning, og det kan man altid diskutere om det er den rette model.
med venlig hilsen
Lennart
I 1988 skænkede den danske Stat en gruppe pengestærke medieaktører omkring Jordan og Rubin deres helt egen landsdækkende fjernsynskanal. De fik så Burg, Meyerheim, Bubber, Silberbrandt, Rachlin og hvad de alle sammen hedder, til at sætte sig ind i studierne og begynde at underholde folk. TV 2 - eller Tel Aviv 2, som en vis radikal højskolemand har udtrykt det - har nu udspillet sin rolle som indoktrinator af den danske befolkning i markedsøkonomiens velsignelser og som talerør for regeringen Fogh-Kjærsgaard.
(den ikke-gradbøjelige Ytringsfrihed betyder bl.a., at man risikerer indlæg som ovenstående)
“Hovedårsagen til TV2’s økonomiske krise er den lange række af retssager, som de kommercielle tv-selskaber SBS, Viasat og TV Danmark har anlagt ved EF-Domstolen og i det danske retssystem for at skade den statsejede tv-kanal. ”
Hvorfor behøvede de også at belemre os med det…
Uden at køre alt den tænkte snak og den tildels politisk funderede ved-siden-af-argumentation, så prøv lige realiteterne af:
http://damsted.wordpress.com/2008/10/19/hvorfor-tv-2-har-det-ad-helvede-…
Sonia Eriksen
Godt link, Sonia - tak for det.
TV2 er på samme kurs som skrivemaskinen var det i 1985, nemlig på vej ud.
med venlig hilsen
Lennart
Se på det som et medie -eksperiment, hvor konklusionen må være, at en publicservice + kommerciel TV-station ikke kan overleve.
Utroligt at tænke på når man tager højde for deres nærmest ubegrænsede adgang til penge.