Åndelig formørkelse, hekseafbrændinger, inkvisitionen, en korrumperet kirke, der udnytter og undertrykker almuen.

Sådan er den populære opfattelse af Middelalderen, og islamistiske stater betegnes ofte som Middelalderlige, når der virkelig skal sættes trumf på karakteristikken af dem som tilbagestående og formørkede. Men hvordan har Middelalderen gjort sig fortjent til den lidet flatterende betegnelse?

Historiker og forskningschef ved Frederiksborgmuseet Steffen Heiberg udgiver på fredag bogen En Ny Begyndelse; Europas kulturhistorie i Middelalderen og han forklarer, at Middelalderens dårlige ry skyldes i høj grad to ting:

“Det er et virkeligt voldsomt sammenbrud, der sker, da oldtiden afløses af Middelalderen. Rom skrumper fra at være en by med næsten en million indbyggere til at blive på størrelse med Roskilde, og Roms fald får betydning for hele Europa. Allerede dengang glorificerede man oldtiden, så overgangen fra oldtid til middelalder bliver tidligt defineret som et tilbageskridt,” siger han.

Men især i den protestantiske del af Europa skyldes den negative opfattelse kirkens indflydelse.

“Den katolske kirkes magt voksede sig meget stor i Middelalderen og var i mange sammenhænge undertrykkende og udnyttende over for folket. I virkeligheden overtog kirken blot den udbytterrolle, som Rom tidligere havde haft, men især i de protestantiske lande har man senere opfattet det som særligt anstødeligt, fordi Guds navn blev misbrugt.”

Nemmere at begribe

Men i virkeligheden har vi meget mere tilfælles med mørkemændene fra middelalderen end med de antikke tænkere.

“Den opfattelse at kærligheden har ret, ser man første gang i ridderromanerne. At man skal have lov til at gifte sig med den, man elsker, og ikke kun den ens familie synes, man skal gifte sig med, eller den det ville være mest passende at gifte sig med,” siger Steffen Heiberg og påpeger, at mange litterære værker fra Middelalderen stadig læses den dag i dag for eksempel Njals Saga, The Canterbury Tales og Decameron, mens de antikke tragedier måske omtales og glorificeres, men læses?

“Man finder de samme klichéer og konflikter i moderne sæbeoperaer, som i ridderromanerne. Det middelalderlige univers er langt nemmere at begribe end det antikke, simpelthen fordi der er mange moderne værdier og moralsæt, der har sine rødder i Middelalderen.”

Og det er ikke kun i det litterære univers, vi finder lighedspunkter mellem det moderne og det middelalderlige.

“I 799 beskrives Karl den Store som pater europae i et digt. Europas Fader. Det er første gang, at Europa omtales som noget andet og mere end et geografisk område. Det bliver til en identitet og frankerkongen er dens fader. Man forsøger altså at skabe en ny fælles identitet.”

Den politiske horisont

Europa består efter Roms fald af mange nationer og fyrstedømmer, mens universelstaten bliver meget svag. For eksempel består det tysk-romerske rige i århundreder frem, men udvikler sig til i realiteten til at være mellem 200-300 magtfulde fyrstedømmer og til sidst er kejseren blot en ubetydelig leder af et østrigsk fyrstedømme.

“Nationalstaten er stadig en realitet, men universelstaten lever også videre i kraft af kirkens overordnede magt. Og at man kalder Karl den Store Europas Fader er et udtrykt for, at man ønsker denne universelstat med kristens udgangspunkt - nu blot med frankisk lederskab. Den seneste variant af dette ønske er EU,” siger Steffen Heiberg, men afviser, at politikere i dag skulle være bevidste om, at EU har rødder i Middelalderen.

“Den politiske horisont går typisk kun til Anden Verdenskrig, så jeg tvivler på, at de ved, hvor meget vi skylder Middelalderen.”

Middelalderen er også en tid med opfindelser, systematiseringer og organisation.

“Det er for eksempel i Middelalderen, at uret bliver opfundet. Før var der ganske vist soluret, men det er jo svært at lave aftaler efter. Ting bliver simpelthen sat på mål, man kan forholde sig til. Derudover kan man nævne bankvæsenet. Alle udtryk man bruger i bankverdenen stammer fra italiensk, og det skyldes, at man i Italien oprettede et slags bankvæsen, der gjorde det muligt for købmænd at flytte penge og varer rundt, uden at de selv skulle tage den farefulde færd for eksempel over Alperne. Vores måde at forvalte økonomi på har i høj grad rødder i Middelalderen.”

Steffen Heiberg håber på, at hans bog kan være med til at give opfattelsen af Middelalderen som mørk et hak.

“Jo mere man beskæftiger sig med Middelalderen og ikke bare tager til takke med flosklen, jo mere forstår man, at når Pia Kjærsgaard kalder muslimer for middelalderlige, så kan man vælge at opfatte det som en kompliment. Det er muligvis ikke hensigten, men det kan man jo så bare vælge at overhøre. Man ved bedre.”

En ny begyndelse; Europas kulturhistorie i Middelalderen udkommer fredag på Gads Forlag.