Alt for mange tosprogede børns urolige adfærd begrundes med kulturelle og sociale årsager. Men som Information kunne berette i går, skyldes problemerne ofte en ADHD-diagnose, der ikke bliver stillet. Og det skal der gøres noget ved, mener flere politikere.
“Mange tosprogede unge med psykiske lidelser får ikke den behandling, de har krav på. Man tror, at en anden kulturel baggrund gør, at unge slår nogen ned eller brænder skoler af. Det er rigtig bekymrende at se, at selv fagpersoner diskriminerer,” siger SF’s socialordfører Özlem Cekic.
Hun efterlyser et øget politisk fokus på området, bedre screeningsmetoder til pædagoger og lærere samt flere penge til indsatsen. I øjeblikket forhandler partierne om de såkaldte satspuljemidler, og Özlem Cekic anslår, at en øget indsats mod ADHD vil koste mellem seks og 10 mio. kroner.
“Det er vigtigt at give fagfolkene redskaber til at screene børnene, så man kan fange en ualmindelig adfærd, uanset om hudfarven er hvid, gul eller brun,” siger hun og betoner desuden behovet for en bedre multikulturel forståelse.
Minister ind i sagen
Af gårsdagens udgave af Information fremgik det, at tosprogede børn stort set ikke optræder på de ni involverede skoler med specialtilbud i ADHD. Formand for uddannelsespolitisk udvalg i lærerforeningen, Dorte Lange, medgiver, at tallene taler for sig selv.
“Lærerne møder stadig større udfordringer for at sikre, at alle får den undervisning, de har krav på. Det viser helt tydeligt behovet for, at lærerne bliver understøttet bedre,” siger hun.
Samme melding kommer fra Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini. Hun efterlyser flere såkaldte AKT-personer (med speciale i adfærd, kontakt og trivsel, red.), som han bistå lærerne med en professionel tilgang til børn med ADHD. Og så skal skolernes samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning styrkes.
“De er mange steder hårdt presset, og det afspejler den stramme økonomi, kommunerne har,” siger hun og pointerer behovet for et økonomisk løft.
Ifølge Dorte Lange gør den enkelte lærer en stor indsats, men også i folkeskolen er man påvirket af de forklaringsmodeller, der hersker i resten af samfundet i forhold til de tosprogede børn, mener hun.
“Jeg så gerne, at flere lærere blev uddannet i faget ‘dansk som andetsprog’ for at få bedre kendskab til børnenes kulturelle baggrund. Men det er ofte et ressourcespørgsmål, og kommunerne er presset økonomisk,” siger Dorte Lange.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er klar til at undersøge problemet nærmere. Han roser forslaget om, at flere lærere uddanner sig i ‘dansk som andetsprog’, men afviser behovet for flere ressourcer.
“Vi har ganske mange penge til efteruddannelse. Men det er meget vigtigt, at lærerne er opmærksomme på problemet, for det er altid betænkeligt, hvis man tolker et sygdomstegn eller en problembeskrivelse som noget kulturelt - det skal man være på vagt over for,” siger undervisningsministeren, som “glæder sig over, at der er sat fokus på problemet”.
Det samme gør DF, som vil bede ministeren afklare, om der er behov for forskning i problemets omfang og eventuelle underliggende årsager. Ifølge uddannelsesordfører Martin Henriksen kan der være en sammenhæng mellem både miljø, genetisk arv og ADHD-diagnosen.
“Det har jeg læst mig til, og det bør vi vide mere om. Under alle omstændigheder er det helt uholdbart, hvis lærerne har en berøringsangst, der gør, at man ikke tager fat på problemet i tide,” siger han.
Kommentarer