I takt med økonomiens nedtur falder nu også priserne på CO2-kvoter markant. Da EU’s marked for handel med udslipsrettighederne lukkede i går, var kvoteprisen knap 18 euro pr. ton CO2, et fald på næsten 40 pct. i forhold til i sommer, da prisen toppede omkring 29 euro.

Fagfolk er bekymrede for, at den lave pris på retten til at udlede drivhusgasser kombineret med faldende kulpriser og økonomisk afmatning får elselskaber og industrier i EU til at udskyde investeringer i CO2-reduktioner. Hos DONG Energy forsikrer man dog, at man tænker langsigtet og ikke lader sin klimastrategi påvirke af krisetegnene.

Prisern dykker

Kvoterne på den europæiske CO2-børs er tilladelser til CO2-udledning og kan købes af virksomheder og energiselskaber, som forventer større udledninger end det kvoteloft, de på forhånd har fået defineret af myndighederne. Sigtet med systemet er, at et stramt kvotemarked skal skabe mangel på kvoter og dermed presse markedsprisen op, så det bliver økonomisk tillokkende for virksomhederne i stedet at investere i energibesparelser, vedvarende energi og andre CO2-reducerende teknologier.

Men nu falder CO2-kvoteprisen stærkt.

“Der er ikke så meget efterspørgsel på kvoter nu, fordi man med den økonomiske krise forventer afmatning i energiforbruget og afmatning i salget af varer fra den energiintensive industri. Og når efterspørgslen på kvoter falder, falder også prisen. Man kan ikke udelukke, at prisen falder endnu mere de kommende måneder,” siger Jørgen Abildgaard, direktør i rådgivningsselskabet ECON Pöyry.

“Set fra klimavinklen er det ikke særlig godt. Lavere kvotepriser giver mindre fokus på at fremme løsninger med lavere energiforbrug og mindre CO2-udledning.”

DONG fastholder strategi

Den økonomiske afmatning vil i sig selv føre til en opbremsning i energiforbruget og CO2-udledningernes vækst. Hos investeringsselskabet KlimaInvest peger bestyrelsesformand Marc Jeilman på, at f.eks. de tyske bilfabrikker nu begynder at holde pauser i produktionen som en konsekvens af den økonomiske recession og faldende efterspørgsel.

“Det er noget, der dæmper CO2-udledningen på kort sigt, og derfor falder efterspørgslen på kvoter og følgelig også kvoteprisen,” siger Marc Jeilman.

Han understreger, at kulprisen er faldet lige så markant som kvoteprisen.

“Tilsammen indebærer det, at mange af elselskaberne i Europa vil udskyde deres

investeringer i mere moderne kraftværker og øge forbruget af forurenende kul. Mange af de investeringer, som hidtil har været økonomiske - bl.a. nye kraftvarmeværker, hvor man kan skifte mellem kul og naturgas - er blevet mindre rentable på grund af den lavere kvotepris. Man må derfor forudse en opbremsning i den type grønne investeringer. Det er ærgerligt,” siger Marc Jeilman.

Han siger, at udviklingen allerede kan registreres.

“Modernisering af kraftværker i Europa er udskudt. Det har vi registreret den seneste måned. Det er skidt, at disse nødvendige investeringer ikke realiseres som planlagt,” siger han.

Hos DONG Energy afviser koncernøkonomidirektør Carsten Thomsen dog, at det danske elselskab ændrer kurs på grund af økonomisk krise og lave kvote- og kulpriser.

“Vi tror, at klimadagsordenen bliver fastholdt, uanset at vi er i recession. Vi holder os den langsigtede udvikling for øje, når vi investerer - ikke en kortvarig krise på to-tre år. Der er derfor ikke noget, der tilsiger, at vi ændrer vores målsætning om at øge vores produktionskapacitet med vedvarende energi - primært vind - fra 800 megawatt i 2007 til 3.000 megawatt i 2020,” siger Carsten Thomsen.

Han bekræfter, at kul i dag er et billigere brændsel end naturgas, også selv om CO2-kvoteprisen indregnes. Og markedsprisen for brændsler og CO2-kvoter afgør, hvilket brændsel DONG bruger i sine kraftværker.

“Hvis CO2-kvoteprisen steg, ville vi fyre mere med naturgas. Det ville så få prisen til at falde igen. Men netop derfor er nøgleordet for os fleksibilitet på kraftværkerne. Jo mere ustabile priserne på markedet er, desto større behov er der for, at kraftværkerne er fleksible med hensyn til brændselsvalg.”

Derfor har DONG ifølge direktøren ingen planer om at droppe eller udskyde investeringer, der muliggør, at kulfyrede kraftværker også bliver i stand til at fyre med andre, mindre CO2-belastende brændsler, herunder affald.