Socialdemokraterne stod sammen med regeringspartierne bag universitetsreformen i 2003 og universitetsfusionerne i 2007. Jeg er godt tilfreds med, at vi med universitetsloven og fusionerne har fået rustet universiteterne til at stå stærkt internationalt. Det er dog sjældent, at ændringer i kultur og organisationer møder virkeligheden smertefrit. Og universitetsloven er ingen undtagelse med ny ledelsesstruktur og bestyrelser, hvor flertallet af medlemmerne ikke kommer fra universiteterne selv.
Det er vigtigt, at debatten om universiteterne er baseret på fakta og ikke på myter. Derfor er jeg glad for, at vi har fået forpligtet regeringen til en evaluering af universitetsområdet til næste år. Imidlertid ønsker Socialdemokraterne et noget bredere fokus for evalueringen, end regeringen lægger op til. Vi ønsker en evaluering, som tager udgangspunkt i hensigterne bag den politiske aftale om universitetsreformen og gør status efter de første seks år med den nye universitetslov. Evalueringen skal se på erfaringerne med loven, og hvorvidt den har levet op til det formål, den var tiltænkt.
Det er afgørende for evalueringens legitimitet, at den bliver foretaget uafhængigt at ministeren, og at den inddrager både de forskellige medarbejdergrupper, studerende og ledelsesrepræsentanter. Samtidig lægger Socialdemokraterne meget vægt på, at evalueringspanelet skal have kendskab til den danske universitetsverden, som er væsentlig anderledes end f.eks. det angelsaksiske system. Derfor har vi foreslået, at evalueringspanelet får en stærk nordisk repræsentation og en formand fra et nordisk land.
Evalueringspanelet skal have frihed til at tage de problemstillinger op, som de vurderer, er relevante. Men der er en række punkter, hvor vi på forhånd kan sige, at der er behov for et serviceeftersyn.
Frihed fra central styring
Ønsket om en grundig evaluering skal ikke ses som et udtryk for mistillid til sektoren eller til de nye ledelser. Tværtimod skal det ses som et udtryk for, at vi tager universitetslovens ord om øget frihed og selvstyre til universiteterne alvorligt, og vi ønsker, at loven skal fungere efter hensigten. Vi mener fortsat, at ledelsesreformen med indførelse af bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere var fornuftig og nødvendig.
Et af de helt centrale formål med universitetsloven var øget selvstyre til universiteterne. Lovteksten fra 2003 er ikke til at tage fejl af på dette punkt: “En række af de centralt fastsatte regler, der begrænser universiteternes muligheder for at træffe strategiske beslutninger og fastlægge fokuserede handleplaner, skal ophæves,” og videre: “Styrket ledelse skal kombineres med øget frihed fra central statslig styring - især på uddannelsesområdet.”
De nye universitetsbestyrelser har imidlertid langt fra modtaget den nødvendige tillid fra regeringens side. Socialdemokraterne har løbende kritiseret regeringen for dette. F.eks. var vi lodret imod regeringens ideologiske og centralistiske beslutning om at afskaffe gruppeeksamen, og vi er imod regeringens finansieringspolitik, som synes at bygge på en manglende tillid til universiteternes evne til selv at prioritere forskningen. Derfor vil Socialdemokraterne kræve, at der sættes fokus på målet om øget frihed fra central styring i forbindelse med evalueringen af universitetsloven.
Forskningsfriheden
Det var afgørende for Socialdemokraterne, at forskningsfriheden blev slået fast med syvtommersøm i forbindelse med universitetsloven. Derfor indgår den også som et grundlæggende princip for universiteternes virke. Nogen hævder imidlertid, at ledelsesreformen har medført en indskrænkning af forskningsfriheden. Men der er efter min mening ikke noget modsætningsforhold mellem forskningsfrihed og en stærk ledelse, som udstikker nogle retninger. Det kræver bare, at der er ressourcer til rådighed til den frie forskning.
I sommer bragte Information en undersøgelse, som viste, at en alarmerende stor del af især de yngre forskere forventer at forlade universitetet. En af årsagerne var, at “den styrede forskning med korte ansættelser fylder stadig mere og grundforskningen stadig mindre - det giver mindre frihed og større usikkerhed for de ansatte, hvilket giver dårligere forskning.”
Oplevelsen af forskningsfrihed hænger tæt sammen med den økonomiske balance mellem frie basismidler og konkurrenceudsatte midler. Mange forskere oplever, at de bruger mere og mere tid på ansøgninger, og at forskningen defineres uden for universitetet, fordi en stadig større del af finansieringen skal hentes hjem i konkurrence.
Universiteterne kan ikke konkurrere med det private erhvervsliv på løn, men traditionelt har netop forskningsfriheden været dét trækplaster, der gjorde en universitetskarriere attraktiv. Derfor er et centralt spørgsmål i diskussionen om forskningsfrihed, hvor meget tid den enkelte forsker reelt har til fri forskning.
Socialdemokraterne kæmper for flere frie basismidler til universiteterne, da forskningsfriheden i høj grad er afhængig af en solid basisfinansiering. I modsætning hertil ønsker regeringen at konkurrenceudsætte en stadig større del af forskningsmidlerne, som forskerne skal søge i forskningsråd og fonde.
Central rolle
Evalueringen bør vægte spørgsmålet om forskningsfrihed tungt, ikke mindst i lyset af finansieringsmekanismerne og de økonomiske rammer, der er til rådighed for universiteterne.
Med universitetsloven indførte vi som nævnt bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere på universiteterne. Baggrunden var, som Forskningskommissionen påpegede, at “systemet med en blanding af kollegial og demokratisk ledelse, hvor lederne på alle niveauer fremkommer ved valg af og blandt en særlig gruppe ansatte, begrænser (-) mulighederne for at udøve ledelse”.
Dermed gik man bort fra en årelang tradition for valgte ledere. Medarbejderne og de studerendes medbestemmelse blev i stedet forankret i de demokratisk valgte ‘akademiske råd’, som skal rådgive ledelsen om akademiske forhold af betydning for universitetets virksomhed, herunder den interne fordeling af bevillinger. Imidlertid tyder det på, at de akademiske råd mange steder ikke har fået den centrale rolle, de var tiltænkt, men nærmere er reduceret til en tildelingsinstans for doktor- og ph.d.-grader. Derfor er der brug for, at evalueringen ser på de akademiske råds rolle og organisatoriske placering.
Ledelsen på institutniveau er afgørende for, at medarbejdere bliver inddraget i beslutninger vedrørende instituttets kerneopgaver. Evalueringen bør se på, hvordan samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere kan styrkes på institutniveau, herunder hvordan man kan sikre løbende evaluering af ledelsen.
Parate til lovrevision
Informationsniveauet mellem ledelse og studerende opleves som meget lavt. Dette kan hænge sammen med, at ansvaret for uddannelserne er delt mellem dekan, studienævn og institutleder, mens ansvaret for forskningen ligger entydigt hos institutlederen. Der er behov for at se på, hvordan vi kan styrke koblingen mellem forskning og uddannelse samt sikre de studerendes medbestemmelse, særligt for så vidt angår uddannelserne, og valgproceduren i forbindelse med studentervalg.
Hvis evalueringen peger på, at der er behov for en egentlig lovrevision, så er vi Socialdemokrater parate til det. Ellers ville der være tale om evaluering for evalueringens skyld og ikke et reelt ønske om at sikre, at loven fungerer efter hensigten, og at universiteterne har de bedste rammer for forskning og uddannelse i verdensklasse.
Det handler om at kombinere en handlekraftig og kompetent ledelse med traditioner som medindflydelse, forskningsfrihed, ytringsfrihed og ejerskab over forskningen. Universiteternes ledelser skal have reel mulighed for at påtage sig det ansvar.
Kirsten Brosbøl er forskningsordfører for Socialdemokraterne
Kommentarer