Forskerne kan i dag lave skabninger, som er blandinger mellem mennesker og dyr - men der er god grund til at være påpasselig med at benytte metoden, mener Peter Øhrstrøm, der er medlem af Etisk Råd og professor i informationsvidenskab på Aalborg Universitet:

“Jeg mener, at vi skal have en høj grad af varsomhed i de her spørgsmål. Man skal som forsker kunne levere en virkelig god begrundelse, hvis man skal bruge de her teknikker, og det skal igennem kontrolinstanser,” siger han.

“Vi skulle nødigt komme til at stå i en situation, hvor vi ikke kan bestemme, om noget er et dyr eller et menneske.”

Dermed mener han i store træk, at forskernes retningslinjer skal være, som de er i dag. I dag er det tilladt at overføre menneskelige celler til et forsøgsdyr - en teknik, som bruges flittigt af eksempelvis cancer- og diabetesforskere. Men det er ulovligt at skabe et foster, som er en blanding af et menneske og et andet dyr - hvilket eksempelvis er tilladt i Storbritannien:

“Jeg mener ikke, vi skal gøre som i Storbritannien. Vi har tilsluttet os en europæisk konvention, som blandt andet forbyder os at frembringe menneskelige fostre til forskningsbrug alene, og det mener jeg, at der er en god grund til, at vi har. Det er ud fra en tanke om, at mennesket er et mål og ikke kun et middel. Det er et vigtigt princip, som jeg ikke mener, at vi skal sælge ud af.”

Respekt for menneskeliv

- Heller ikke, hvis den type forskning kan redde menneskeliv?

“Det er et rigtig godt formål at helbrede syge, men spørgsmålet er, om det mål berettiger midlet. Det mener jeg ikke, at det gør i dette tilfælde.”

Problemet er, at anvendelse af teknikken med produktion af menneskelige fosteranlæg ved hjælp af koæg til forskningsformål indebærer en fundamental krænkelse af respekten for menneskeliv som sådan, mener Øhrstrøm:

“Jeg er godt klar over, at forskerne i dag siger, at de kun vil lade disse fosteranlæg leve i et par uger. Men hvis først vi har sagt god for det, så vil den næste generation måske sige ‘hvorfor ikke prøve lidt længere’.”

“Teknikken fra Storbritannien skal ikke bare ses som et biologisk problem. Det er et juridisk, etisk og filosofisk problem, som blandt andet handler om rettigheder og synet på det menneskelige som sådan. Man kommer næppe uden om at tilskrive et sådant væsen værdighed og integritet som menneskeligt liv. Alene derfor bør denne produktion afvises,” siger han.

“Kan nogen overhovedet overskue de principielle og etiske konsekvenser af fremstilling af menneskelige liv i koæg?” spørger Peter Øhrstrøm.