Sing it out - muslim sisters

“Mange har spurgt mig, hvorfor musikken er så vigtig for mig. Hvorfor jeg ikke laver noget andet, som ikke er så provokerende. Men det er et spørgsmål om retten til at bestemme over sit eget liv. Hvad end det handler om det tøj, man har på, hvem man skal giftes med, eller hvilken karriere, man vil gå efter. Musikken er bare en del af det,” siger den pakistansk-norsk-amerikanske, men først og fremmest muslimske popkunstner Deeyah, som står bag projektet Sisterhood. Det er en samling af sange fra up-and-coming muslimske kvindelige rappere, musikere og sangere fra Europa, USA og Mellemøsten, som kan downloades på sitet Myspace. Deeyah har selv produceret samlingen af inciterende popsange i håb om, at flere muslimske kvinder vil finde en plads på den internationale musikscene.

“Hvor mange prominente kvindelige musikere med muslimsk baggrund kender du? Jeg kan komme i tanke om kristne og hinduer, men stort set ingen muslimer, og det skyldes, at der er ikke er nogen, der støtter unge muslimske kvinder, som har musikalske ambitioner. Tværtimod bliver de udråbt til en trussel mod deres religion og kultur,” siger Deeyah, som startede projektet ved at sende et opråb ud på Myspace, som opfordrede ambitiøse kvindelige musikere med muslimsk baggrund til at sende et bidrag. Hun fik over 100 svar, men kun en brøkdel af dem havde talent og mod nok til at stå frem. En af dem er indisk-yemitiske Lady Dizzla fra London, som håber på en karriere som R ‘n B-sangerinde, fordi hun i musikken kan fortælle om “om alle de begrænsninger, som jeg møder på grund af mit køn.”

In their eyes females are not to

have opinions or rights

But if she does do what she

thinks is right

For the family’s reputation she is

sacrificed

(..)

Well scratch what you think coz

I know for a fact

Only God can judge me

It’s ma choice its ma right and

im supposed to decide

I’ll do what I want dont you tell

me otherwise

Amreen: The judge

Det er ikke tilfældigt, at Sisterhood projektet mest består af kunstnere med en forkærlighed for hip hop og R’ n B, for hip hoppen har længe været den foretrukne musikalske genre blandt de unge vestlige muslimer.

Mange af de store europæiske rapstjerner har muslimsk baggrund, for de mandlige muslimer kan identificere sig med hip hoppens maskuline gangsta-univers og aggressive angreb på racisme og marginalisering. I Storbritannien og USA har kunstnere som Mecca2Medina og Native Deen har fået en stor fanskare med deres rap, som direkte prædiker islam som modsvar til den vestlige livsstil, men hvor unge muslimske mænd har nået stjernerne ved at låne attitude fra den afroamerikanske gadekultur, ser det helt anderledes ud for de muslimske kvinder, som griber mikrofonen.

“Jeg ved, at der vil være mange, som mener, at kvindelige musikere er mod islams regler. De siger, at teksterne vil korrumpere os eller at vi vil være tvungent til at stille op i bikinier for at promovere musikken,” siger Lady Dizzla fra London, 19 år, som er opdraget som troende muslim og stadig beder fem gange om dagen.

‘Vanærende’

I Los Angeles har en anden af Sisterhood kunstnerne, Shaheen, allerede sendt sit første soloalbum på gaden, selvom hendes forældre var forfærdede, da hun afslørede sin karriereplaner.

“De mente, at kvindelige musikere var billige og forsøgte at overtale mig til at læse medicin i stedet. De havde selv sendt mig til undervisning i klassisk indisk musik, og det havde nok været i orden, hvis jeg var gået den vej, men tanken om at deres datter skulle synge moderne popsange var vanærende,” siger hun.

Det er ikke bare den ældre generation, som er kritisk over for døtrenes leg med den vestlige hiphop kultur. På de islamiske hjemmesider diskuterer unge vestlige muslimer intenst om vestlig musik egentlig bør være en del af en moderne islamisk livsstil. Særligt de indsmigrende kvindestemmer og teksterne med seksuelle undertoner bliver udråbt som haram, men Deeyah mener ikke, at problemet virkelig bunder i islam.

“Det handler ikke om religion, men om de gamle patriarkalske normer, hvor kvinder ikke er respektable, hvis de tiltrækker sig opmærksomhed,” siger Deeyah. De fleste af pigerne i Sisterhood har ligesom Deeyah selv rødder i Sydøstasien, hvor den musikalske tradition har været tæt knyttet til prostitution, fordi de prostituerede var de eneste kvinder, som havde mulighed for at få undervisning i musik og dans.

I slept close to the wall lookin

for an exit strategy

Wanted to escape this

nightmare and away to serenity

I had a huge hole in my heart,

quietly burnin me

Tried to surrender to my fate n

just let it be

But it just killed me more the

thought of my life goin to waste

Everyone around me celebrated

when I got engaged

Leap of faith, Phoenix

Hvor stor risiko de kvindelige, muslimske musikere løber, ved Deeyah kun alt for godt selv. Hun blev udråbt til barnestjerne, da hun som 14-årig udgav sit første album i Norge, men måtte senere erkende, at en ung kvindelig popmusiker med pakistansk baggrund var alt for provokerende for det muslimske miljø i Norge. I 1996 valgte hun at forlade landet, efter at hun blev truet på livet under en koncert. Hendes håb var, at Londons multikulturelle miljøer bedre kunne rumme hendes musikalske ambitioner, men det vidste sig at være forkert. Da musikvideoen til sangen “Plan of my own” kom i ‘high-rotation’ på en britisk asiatisk musikkanal, begyndte chikanen igen.

“Musikken har altid været et tveægget sværd i mit liv. Som musiker bliver jeg nødt til at promovere mig selv, men så snart jeg begynder at give interviews og vække opmærksomhed, får jeg ubehagelige mails og telefonopringninger med meget håndgribelige trusler. Jeg har vænnet mig til meget af det. Jeg kan klare at blive kaldt en luder, eller at en galning siger, at han vil skære min mave op, men jeg kan ikke klare, når de begynder at true min familie,” siger Deeyah, som i en officiel udtalelse fra The Muslim Council i London fik at vide, at truslerne var et smart PR-trick. Som modsvar udsendte hun singlen og musikvideoen “What will it be?”, som viser billeder af kvinder med tape for munden og Deeyah selv, som poserer i blå burka for dernæst at tage den af og hoppe i vandet kun iført en mikroskopisk bikini. Den video skabte så meget ballade i Storbritannien, at hun valgte at flytte til USA, hvor hun lever under konstant beskyttelse og har nedtonet sine musikalske ambitioner.

“Jeg har selvfølgelig været bekymret for, om jeg i virkeligheden bare skabte problemer for pigerne i Sisterhood. Derfor har jeg gjort meget ud af at fortælle pigerne om mine erfaringer, så de vidste, hvad de gik ind til,” siger Deeyah, som har valgt at anonymisere en enkelt af Sisterhood-pigerne. Hun er fra Mellemøsten og har ikke fået lov til at deltage af sine forældre.

It was in the afternoon yet

no-one heard my cries

Duno where I was, but my life

flashed by my eyes

He stoppd in an alleyway this

was about evening

He made me sit in the back, he

was tuching n teasin

Asked me to give head but I

refused to obey

God show me the way to take my

life back

God show me the way to survive

the attack

Show me how to endure the pain

Show me how to keep myself

sane

I’m not a victim, I’m a survivor

Lady Dizzla, I won ‘t cry

Deeyah bad bevidst deltagerne på Sisterhood albummet om at bidrage med personlige sange om alvorlige emner, og det har de gjort. I sangen “I won’t cry” synger Lady Dizzla om det voldtægtsforsøg, som hun blev udsat for som teenager. Et modigt opgør med hendes baggrund, som dømmer en kvinde, der har mistet sin mødom hårdt, voldtægt eller ej.

“Jeg fik lyst til at fortælle den her historie en gang for alle, fordi der alligevel bliver sladret så meget om det. Nu kan folk høre sangen og få svar på alle deres spørgsmål,” siger Lady Dizzla. Sangeren Jus1Jam fra Bradford i Midtengland forsøger til gengæld at nedbryde nogle fordomme med sin sang The Ride, som er beskrivelse af en rutchebanetur med tydelige seksuelle undertoner.

“Jeg vil ikke lægge bånd på mig selv. Folk må tolke sangen, som de vil,” siger hun.

Deeyah er stolt over, at kunstnerne i Sisterhood har valgt at synge om både æresdrab, arrangerede ægteskaber og omverdenens racisme, og dermed gøre opmærksom på muslimske kvinders komplicerede position som personificeret slagmark midt i mellem civilisationernes sammenstød.

“Hvis du taler om de problemer, du har som muslimsk kvinde, risikerer du at skabe mere endnu mere islamofobi og racisme, som i sidste ende rammer dig selv og din familie. Det ender tit med at muslimske kvinder praktiserer en form for kompliceret selvcensur, fordi vi forsøger at være loyale mod vores baggrund,” forklarer Deeyah, som føler, at hun med Sisterhood har lagt fortidens identitetsproblemer bag sig.

“Jeg er blevet spyttet i ansigtet af muslimske fundamentalister, som har kaldt mig en luder og jeg har mødt hvide racister, som sagde, at jeg skulle tage hjem, hvor jeg kom fra. Og min konklusion er, at det ikke handler om race og religion, men om personlig indstilling. I dag føler jeg, at min ‘etniske gruppe’ består af kvinder, der som deltagerne i Sisterhood, har følt de samme begrænsninger, men som har valgt at gøre sig fri.”

She was a poet

And she did it for the love of the

words

And she said - I am poet even

before I am woman

And let me ask you again:

Why do you do it? Poet

And she said, because I have

seen it with my own eyes

And if I cant walk, then I got to fly

I am poet, and I love it

And I was born to do it

Neelofar Mir Poet

I øjeblikket overvejer Deeyah, hvordan hun kan arrangere en Sisterhood-tour, uden at det kommer til at gå udover pigernes sikkerhed, mens hun glæder sig over projektets succes. Særligt i Storbritannien har projektet fået stort opmærksomhed og deltagerne har fået et skub til deres personlige karriere. Lady Dizzla er gået i gang med et soloalbum og mødes regelmæssigt med de andre britiske deltagere. Hun ser sig selv som den første generation af muslimske piger, som for alvor får succes i showbusiness og Deeyahs erfaringer skræmmer ikke.

“Det bekymrer mig faktisk ikke, for Sisterhood-pigerne er meget selvstændige og viljestærke og vi får også så meget støtte hos hinanden,” siger Lady Dizzla og lige netop den attitude er Sisterhood største succes, føler Deeyah:

“Jeg startede Sisterhood, fordi jeg ville lave et netværk for alle de unge muslimske kvindelige musikere, og nu må de selv finde ud af, hvor de vil hen. Jeg vil forsøge at hjælpe dem så meget som jeg kan, og hvis jeg ikke kan gøre andet, så kan jeg i det mindste give dem et knus og ønske dem held og lykke.”