Faglig konsulent i Mødrehjælpen Inge Schmidt holder til på 4. sal tæt på Nørreport Station i København.

Længere nede i samme bygning tager en række socialrådgivere imod kvinder i nød. Det kan være sager om abort, behov for retshjælp eller om børn, der er udsat for omsorgssvigt.

Her kan Mødrehjælpen tit hjælpe.

Men når det kommer til sager om skilsmisse, er det oftere langt sværere at komme med gode råd:

“I skilsmissesager, der hører under forældreansvarsloven, kommer vi tit til kort i vores rådgivning,” siger Inge Schmidt.

Hun var medlem af det lovforberedende udvalg, der for et par år siden kom med en række forslag til, hvordan en ny forældreansvarslov kunne strikkes sammen.

Mødrehjælpen var ikke enig med flertallet i udvalget, der anbefalede, at domstolene skulle have mulighed for at dømme fælles forældremyndighed, hvis man fandt, at der var potentiale for samarbejde.

En lov for alle

Og Mødrehjælpen var slet ikke enig med politikerne, der gik endnu videre og besluttede, at der skulle være “tungtvejende grunde” til at ophæve den fælles forældremyndighed

“Vi har hele tiden ment, at det ikke gav mening, at retterne kan idømme fælles forældremyndighed. I konfliktsituationer er barnets behov ikke nødvendigvis både far og mor. For barnet står uden beskyttelse, når forældre ligger i magtkamp med hinanden.”

- Er du overhovedet enig i lovens præmis om, at et barn har ret til både en far og en mor?

“Man bliver nødt til at se på, hvordan mange familier lever i dag. Der er mange enlige, kvindelige forsørgere. Og mange børn, der ikke vokser op med deres biologiske far. Vi skal hele tiden huske at tage udgangspunkt i barnets behov og ikke prøve at liste ligestillingspolitik igennem.”

Ifølge leder af Mandecentret i København, Thorkil Vestergaard-Hansen, er loven god for langt de fleste. Derfor er det en nødvendig omkostning, at nogle få kommer i klemme.

Inge Schmidt mener dog godt, man kan lave en lov, som er til gavn for alle:

“Forældre, der godt kan blive enige, kan bare underskrive en erklæring til statsforvaltningen om, at de vil have fælles forældremyndighed. Vi bliver nødt til at have en lov, der beskytter den svage part.”

Moderen får barnet

På torsdag mødes retsordførerne fra Folketingets partier hos justitsminister Brian Mikkelsen (K) for at evaluere loven. Inge Schmidt håber, politikerne vil benytte lejligheden til at afskaffe muligheden for, at domstolene kan dømme fælles forældremyndighed.

Spørgsmålet er så, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis far og mor ikke kan blive enige?

Når barnet er helt lille, er det ifølge Inge Schmidt naturligt at betragte moderen som den primære omsorgsgiver - og dermed den rette indehaver af forældremyndigheden ved skilsmisser.

Men når barnet er ude over ammealderen, kommer det an på den enkelte families situation, om far eller mor skal have forældremyndigheden. “Men vi lever så i en kultur, hvor det oftest er moderen, der får fornøjelsen af at være tættest på barnet,” siger Inge Schmidt.

Tilhængere af loven frygter en tilbagevenden til tiden, før loven trådte i kraft og myndigheder nærmest pr. automatik tildelte forældremyndigheden til moderen - en bekymring, som også socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, deler.

- Hvad mener du om Mette Frederiksens kritik af, at statsforvaltningerne hænger fast i gammeldags normer om, at moderen pr. automatik skal have børnene ved skilsmisser?

“Det ved jeg ikke noget om. Men der er ingen tvivl om, at statsforvaltningerne har en kæmpe forpligtelse til at efteruddanne sig på familieområdet. De skal ikke blot sidde bag et skrivebord og administrere loven, som de altid har gjort.”