BOSTON - For tre måneder siden faldt Barry Bluestone og hans hustru for den nye version af General Motors’ personbil Malibou.
“Bilen var simpelthen super lækkert designet. Vi var på nippet til at tage springet,” siger Barry Bluestone, som aldrig kunne forestille sig at købe en europæisk eller japansk bil.
Bluestone voksede op i USA’s bilhovedstad Detroit, hvor hans far var leder af General Motors-afdelingen i bilarbejdernes fagforening (UAW). I dag er han professor i politisk økonomi ved Boston University og aktivt involveret i at bygge bro mellem management og fagforeninger på amerikanske bilfabrikker.
Parret endte med at købe en Ford Mazda, tegnet af japanske arkitekter.
“Min kone er lavstammet og har aldrig kunnet sidde bekvemt i General Motors-biler. Jeg har aldrig forstået, hvorfor GM’s ingenører kun laver bilsæder til høje mennesker. For mig at se er det et udslag af arrogance, at de ikke tager hensyn til forbrugernes behov,” siger en frustreret Bluestone.
Den berømte bilindustri i Detroit har i årtier tjent som lokomotiv for den amerikanske økonomi. Engang sagde man, at “hvad der er godt for General Motors, er godt for Amerika.”
Men på et eller andet tidspunkt røg et hjul af lokomotivet, og i dag er hele industrien blevet kørt ud på et sidespor og står nær afgrunden.
“Bilkoncernerne antog fejlagtigt, at prisen på olie og benzin ville forblive på et lavt niveau og undlod - ulig deres udenlandske konkurrenter - at investere nok ressourcer i at udvikle benzinøkonomiske biler og hybridbiler. De fortsætter med at producere benzinslugende firehjulstrækkere og lastbiler, fordi det er så profitabelt på kort sigt,” siger professor Bluestone. Nu er kendte navne som General Motors, Ford Motor Co. og Chrysler imidlertid tæt ved vejs ende. Dette års energikrise og nu finanskrisen med kreditstramningen samt en vigende efterspørgsel på nye biler kan meget vel blive sømmet i ligkisten for den største og mest kendte koncern - GM.
Økonomisk katastrofe
Men kan amerikansk økonomi (og for den sags skyld hele verdensøkonomien) tåle at lade de tre bilkoncerner køre ud over afgrunden? “Nej, det ville være en økonomisk katastrofe,” siger Bluestone.
Industriens brancheorganisation, Center for Automotive Research, offentliggjorde på valgdagen i sidste uge en analyse af de økonomiske og sociale konsekvenser af en eventuel fallit. Alene i 2009 ville tre mio. arbejdspladser forsvinde fra bilfabrikkerne, deres mange leverandører og andre firmaer afhængige af de tre bilkoncerner og de beskæftigedes indkomst.
I de følgende år ville jobtabet være 2,5 mio. og i 2011 1,8 mio. Et samlet fald i beskæftigelsen på over 9 mio. stillinger. Faldet i de lediges personlige indkomst ville det første år beløbe sig til 151 mia. dollar. Forbundsstatens efterfølgende tab i skatteindtægt beregnes til 60 mia. dollar i 2009.
Det er på den baggrund, at cheferne for de tre koncerner i sidste uge mødte op i Kongressen for at trygle om at få tilført billige lån fra forbundsstaten på mindst 25 mia. dollar - og det skal ifølge GM’s Rick Wagoner ske inden årets udgang. Ellers går det hæderkronede selskab bankerot og må søge beskyttelse fra sine kreditorer under den amerikanske konkurslov.
Vandstanden falder
De tre koncerners faste udgifter er i øjeblikket langt højere end salgsindtægterne. Vandstanden i pengekasserne falder derfor i et hastigt tempo. Udsigten til et opsving ligger alt for langt ude i fremtiden. Midt i en finanskrise tør de amerikanske banker og kapitalfonde ikke binde an med nye lån, hvis tårnhøje rente i alle tilfælde ville være en for tung byrde for bilselskaberne.
Det vurderes, at de tre store bilkoncerner ville kunne klare den aktuelle efterspørgsel uden 10 samlefabrikker med i alt 30.000 ansatte. General Motors er begyndt at skære i de faste udgifter, men eftersom alle bilarbejdere er organiserede i fagforeninger, er det ikke muligt at røre ved de tungeste poster som f.eks. sygesikringspræmier og pensionsudbetaling.
Et forslag går på at give General Motors og Ford Motor Co. adgang til den pulje på 700 mia. dollar, som Kongressen satte til side i oktober for at redde banker, finanshuse og forsikringsselskaber.
Ideen har opnået støtte fra de fleste demokrater, især lovgivere fra delstater med store økonomiske interesser på spil.
Barack Obama udtalte på sin første pressekonference i sidste uge, at han ikke vil lade bilindustrien gå ned.
Ulige konkurrence
Men præsident George W. Bush og mange republikanere er ikke udelt begejstret for at skyde kapital ind i virksomheder uden nogen garanti for, at de overlever.
Det er sket flere gange tidlligere i de sidste 25 år, og trods det har bilindustrien ikke benyttet lejligheden til at blive konkurrencedygtig med udenlandske producenter.
“Denne gang bliver politikerne nødt til at stille meget skarpe krav til industrien. Den må forpligte sig til at bygge mere benzinøkonomiske biler og en ny generation af hybridbiler. De er godt i gang, og der er ingen god grund til, at vi i USA ikke kan blive førende på dette felt,” mener Bluestone.
En anden betingelse bør være en omforhandling af overenskomsterne. Ifølge Bluestone bør det antagonistiske forhold mellem fagforening og arbejdsgiver afløses af en større grad af samarbejde om øget produktivitet og innovation.
“Fagbevægelsen skal have mere indflydelse på beslutninger taget på arbejdspladsen,” mener professoren.
Men den største hindring er de hastigt voksende udgifter til sygesikring og pension.
Amerikansk bilindustris konkurrenter nyder en ubestridelig fordel af at være produceret i nationer, hvor staten varetager disse sociale forpligtelser.
Forbundsstaten har allerede bebudet et lån på 25 mia. dollar til den amerikanske bilindustri. Det kanaliseres via energiministeriet og skal bruges til at ombygge fabrikker til bygning af hybridbiler og mere benzinøkonomiske køretøjer. Pengene må således ikke anvendes til at dække det kapitalunderskud, som alle tre koncerner lider akut af i øjeblikket.
Det hårdest ramte selskab, General Motors, måtte tage 6,9 mia. dollar fra sine reserver i dette års 4. kvartal. Der er kun 16 mia. dollar tilbage i pengekassen, og GM har behov for et lån på mellem 11 og 14 mia. dollar for at kunne fortsætte produktionen ind i det nye år.
Kommentarer