Når politikere fra Folketingets partier i dag mødes for at evaluere den omstridte forældreansvarslov, håber Birgitte Holmberg Pedersen, at de beslutter sig for ikke at pille ved den. Loven er nemlig ganske glimrende, som den ser ud i dag, mener hun:

Jeg er stadig meget glad for loven, fordi har den har to hovedprincipper: barnets perspektiv, og at forældre skal føle medansvar for barnet gennem livet,” siger Birgitte Holmberg Pedersen.

Hun er retspræsident ved Helsingør Retskreds, og som repræsentant for Børnerådet var hun med i det lovforberende arbejde for et par år siden.

Ifølge Birgitte Holmberg Pedersen er der flere fordele ved loven:

Før handlede det mest om at overbevise retten om, at den anden part var uegnet til at have forældremyndigheden. Nu har vi muligheden for både at dømme fælles forældremyndighed, bopæl og samvær. Vi kan altså lave en pakkeløsning til familien. Tidligere skulle parterne tilbage i statsforvaltningen og få afgjort samvær, hvilket skabte mange problemer.”

Dynamisk familie

Kritikere af loven hævder, at der er alt for svært at få ophævet den fælles forældremyndighed. Men det afviser Birgitte Holmberg Pedersen:

Man var jo ikke naiv, da man lavede loven. Vi ved godt, at det ikke kan lade sig gøre at have fælles forældremyndighed i alle tilfælde. Men i de situationer, hvor politikerne mener, at der ikke skal være fælles forældremyndighed, står det beskrevet i loven og dens bemærkninger. Og det dømmer vi efter i retterne.”

Kritikken er også gået på, at skilsmissesager ikke bliver afsluttet, men kan fortsætte i årevis.

Selvfølgelig skal sager kunne tages op. Familien udvikler sig jo dynamisk i takt med, at børnene bliver større.”

Birgitte Holmberg Pedersen peger på, at loven er blevet vedtaget på et tidspunkt, hvor statsforvaltninger og domstole gennemgår store strukturændringer:

Desværre har en række erfarne medarbejdere i statsforvaltningerne valgt at gå på pension før tid, fordi de ikke orker at være med i de store reformer. Det giver et erfaringstab. ”

At den ny lov har været med til at tvinge børn til at have samvær med deres voldelige forældre, som kritikere har hævdet, er ifølge Birgitte Holmberg Pedersen meget sjældne undtagelser.

Man kan altid finde eksempler på, at det er gået galt. Men desværre er der en kedelig tendens til at lovgive på baggrund af enkeltsager.”

Som eksempel nævner hun, at den unge generation aldrig har været mere lovlydig, men at politikerne alligevel lader sig påvirke af presseomtale om enkeltstående, grumme sager med kriminelle unge.

Strid om skolevalg

Derfor er repræsentanten for Børnerådet også stærkt kritisk, når en politiker som Mette Frederiksen plæderer for at ændre loven på baggrund af henvendelser, som hun har fået fra personer, der er kommet i klemme.

Det er useriøst. For man bliver nødt til at se på enkeltsager i forhold til det store flertal. Når organisationer som LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, red.) og Dansk Kvindesamfund præsenterer os for enkeltsager, er der ofte tale om partsindlæg. De var jo også modstandere af muligheden for at kunne dømme til fælles forældremyndighed under det lovforberedende arbejde.”

I det store og hele håber Birgitte Holmberg Pedersen altså, at dagens møde blandt politikerne ikke vil føre til ændringer af loven, og at man venter til SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) er klar med deres evaluering af loven i 2011.

Bortset fra på ét område: Valg af skole.

Ifølge loven skal forældre blive enige om skolevalg. Det var med udgangspunkt i, at den ene forældre vil have barnet på en katolsk skole og den anden på en socialistisk lilleskole. I det tilfælde kan man ikke have forældremyndighed. Men i de fleste sager handler det om, hvorvidt barnet skal på den ene eller anden kommuneskole. Og så vil det være godt, at domstolene kan træffe afgørelse om skolevalg, uden at man behøver ophæve den fælles forældremyndighed,” siger Birgitte Holmberg Pedersen fra Børnerådet.

Serie: Skal forældreansvarsloven skrottes?

Et enigt folketing står bag forældreansvarsloven, som trådte i kraft for godt et år siden. Kritikere hævder, at loven tvinger børn til at være sammen med deres voldelige fædre, og at børn bliver gidsler i fars og mors langtrukne skilsmissekamp. Det har fået justitsminister Brian Mikkelsen til at indkalde partierne bag loven til møde i dag.
Men hvad er der egentlig galt med loven, og hvorfor skal den allerede laves om?
Det giver Information en række bud på i interviews med nøglepersoner på området.
Tidligere interview i serien: Thorkil Vestergaard-Hansen, leder af Mandecentret i København (5. november), socialdemokraten Mette Frederiksen (10. november) og Inge Schmidt fra Mødrehjælpen (11. november).
Hermed er serien slut.