Lever vi i sammensværgelsernes epoke? Noget kunne tyde på, at vi befinder os i en guldalder for spekulationer, der antager form af myter og spreder sig - i reglen via internettet - som en virus.
Det sker også, at konspirationsteorierne trækkes frem fra den periferi af offentligheden, hvortil de før var fortrængt, og bliver til dominerende politisk tema.
En udbredt konspirationsteori går ud på, at ‘en global elite’ - via institutioner som Bilderberg-gruppen og Council on Foreign Relations m.fl. - søger at virkeliggøre lumske planer om at etablere en ‘verdensregering’, som beherskes af denne elite selv i stedet for de nationale regeringer. Undertiden tilføjes konspirationen folkloristiske detaljer, når bagmændene tænkes at inkludere Illuminati, frimurere, rosenkreuzere eller naturligvis - som altid - jøder.
En slags grundfortælling for alle konspirationer af denne art er Tsarruslands antisemitiske falskneri om Zions Vises Protokoller. Rænkemagerne er altid en hemmelighedsfuld elite med stor magt og onde målsætninger. Historisk ses en tendens til at dyrke det samme tema: angstfremkaldende, ukontrollable samfundsforandringer, der drives frem af veluddannede urbaniserede kosmopolitter.
De dårligt uddannede
Kendere af Weimar-republikkens historie ved, hvordan pludselige rystelser og normskred - en accelereret urbanisering, et opbrud i de traditionelle familiemønstre og sociale bånd, lempelser af de seksuelle restriktioner og økonomiske sammenbrud - gjorde tyskerne modtagelige for forsimplede teorier, som forekom at have svar på deres forvirring og give mening til deres lidelseshistorie.
På samme måde hævder den såkaldte 11. september Truth Movement, at al-Qaedas angreb på Tvillingetårnene var ‘et insiderjob’. I den muslimske verden tror millioner af mennesker på, at israelerne stod bag, og at alle de jøder, som arbejdede i World Trade Centers bygninger, var advaret om ikke at møde op den dag.
I reglen florerer konspirationsteorier der, hvor folk er dårligt uddannede og en uafhængig presse mangler. Hvordan kan det være, at disse teorier i dag er begyndt at få flere tilhængere i USA og Vesten?
Konspirationsteoriers eksplosive vækst næres af de samme betingelser, som skaffede dem udbredelse i fortiden: hurtige sociale forandringer og dyb økonomisk usikkerhed. En klart udpeget ‘fjende’ med en umiskendelig ‘plan’ er psykisk mere beroligende end den kaotiske udvikling i de sociale normer og den tøjlesløse kapitalisme. Og selv om konspirationsteorier ofte er indlysende irrationelle, kan de spørgsmål de søger at besvare, godt være fornuftige, uagtet at svarene savner enhver dokumentation eller er indlysende knald i låget.
Tro på skjulte kræfter
Ved at søge efter svar reagerer teoriernes tilhængere for så vidt rationelt på en irrationel virkelighed. Mange borgere mener med rette, at medierne ikke er gode nok til at undersøge og dokumentere magtmisbrug. Aviserne i de højt udviklede lande kæmper i disse år en overlevelseskamp, hvor undersøgende journalistik af forhold, der i udgangspunktet lyder tvivlsomme, ofte skæres fra som det første.
At ejerskabet af de store medier koncentreres i stadig færre hænder nærer yderligere den folkelige mistillid og lægger op til, at folk selv må finde forklaringer, når medierne nu ikke kan eller vil. Hvortil kommer, at det i en tidsalder, hvor lobbyister har fået frie hænder til at præge, hvis ikke udforme de politiske beslutninger, ikke bør undre, at mange mennesker ikke længere føler sig repræsenteret af deres folkevalgte. Dermed vokser tilbøjeligheden til at tro på skjulte kræfter. Endelig kan en grund til, at selv rationelle mennesker er blevet mere modtagelige over for visse konspirationsteorier være, at vi i de senere år har set nogle ganske sofistikerede sammensværgelser: Med opdigtede beviser konspirerede Bush-regeringen om at føre amerikanerne og andre bag lyset for at få tilslutning til indlede en ulovlig krig.
Og når selv 11. september-undersøgelseskommissionen tog afstand fra sine konklusioner (fordi de til dels byggede på oplysninger, der var fremskaffet ved tortur), er der intet sært i, at så mange ønsker en ny undersøgelse.
Ofte er det borgerne, som - i et forsøg på at teste deres teorier - selv støder på nyheder, som mainstreammedierne ignorerer. F.eks. skulle der er en ‘konspirationsteoretiker’ ved navn Alex Jones til for at dokumentere, at FBI bruger mikrobølgeteknologi til at udspionere borgerne. The New Yorker bekræftede historien langt senere - uden at kreditere den originale kilde.
Miljø af feberfantasier
Mainstreammediernes uvilje mod at efterprøve eller undersøge, hvad der rent faktisk kunne have nyhedsinteresse i internettets konspirationsteorier, afspejler i vidt omfang en fordomsfuld holdning. Konspirationsteorier ses som underlødige, så selv gode, kritiske spørgsmål eller veldokumenterede data afdækket ved borgeres egen efterforskning, vil ofte blive afvist af journalisterne.
Det store problem ved konspirationsmanien er, at den efterlader borgerne følelsesmæssigt oprørte, men uden at give det solide grundlag af beviser, som kunne underbygge deres mistro eller give konstruktiv retning til deres vrede. Dette er grunden til at så mange potentielt interessante diskussioner hurtigt forfalder til hatespeech og paranoia. I et miljø af feberfantasier uden redaktionel validering eller troværdig kildeangivelse kan borgerne blive bytte for demagoger, som vi så, da Sarah Palin i præsidentvalgkampens slutfase forsøgte at få vælgerne til at tro på konspirationsteorier fra internettet, der skildrede Barack Obama som terrorist eller i ledtog med terrorister.
Vi må ændre informationsstrømmen. Internettet burde i højere grad udnyttes til at give borgerne mulighed for at lække oplysninger, opsnappe historier og tippe de professionelle reportere med ledetråde, der er værd at efterforske. Ligesom borgerefterforskerne burde uddannes i journalistikkens grundregler: At finde data, der bekræfter historien med to uafhængige kilder, at citere ansvarligt og undgå anonymitet - det vil sige at stå ved deres bylines, som konventionelle journalister gør.
Kun sådan kan borgerne forvente at blive taget alvorligt (og tage sig selv alvorligt) som dokumentarister og efterforskere af vor fælles situation. I en tid med officielle løgne burde deres sunde efterforskningsenergi kaste lys frem for kun at frembringe varme.
© Project Syndicate og InformationOversat af Niels Ivar Larsen








Kommentarer
Denne kommentar er anbefalet af: