1. Ekstremisterne
Det er femte gang, det sker. Endnu en gang er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) røget ud i et værdimæssigt slagsmål, som hun endte med at tabe - og nu venter alle på, hvad konsekvenser hun vil drage af det.
I skarpe vendinger kritiserede velfærdsminister Karen Jespersen (V) i mandags den dialogorienterede linje til muslimer med ekstreme holdninger, som en embedsmandsgruppe under Rønn Hornbech lægger op til for at forebygge islamistisk terror.
“Foruroligende” kaldte Jespersen planen - men Rønn Hornbech afviste kritikken og beskyldte sin ministerkollega for at “male fanden på væggen”. Handlingsplanens forslag ligger helt inden for regeringens målsætninger om at forebygge islamisme og radikalisme, sagde hun.
Tirsdag stillede først beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og senere Venstres politiske ordfører Inger Støjberg sig dog over på Karen Jespersens side.
Der bliver ingen dialog med ekstremistiske muslimer, lyder meldingen fra Venstre-toppen - og dermed har Rønn Hornbech tabt slaget. I går var hun i Rom - og Information og en lang række andre medier måtte derfor vente forgæves på et svar på, hvilke konsekvenser hun vil drage af nederlaget.
Mønstret er velkendt. For ugens slagsmål er blot det seneste i rækken, som ministeren har tabt, siden hun tiltrådte.
2. Familiesammenføringerne
En meget sammenbidt Birthe Rønn Hornbech præsenterer - flankeret af DFs Kristian Thulesen-Dahl og Peter Skaarup - i september en ny aftale om de omdiskuterede udlændingeregler.
Forinden er gået et langstrakt forløb om EUs regler for den frie bevægelighed, der ifølge flere EU-domme giver danskerne ret til at bringe udenlandske ægtefæller til landet på langt mere lempelige vilkår end den stramme danske udlændingelov.
Udlændingeservices og ministerens egen vejledning om EU-mulighederne bliver senere kritiseret af Folketingets Ombudsmand. Men også fra regeringspolitikere og fra DF lyder der skarp kritik af Rønn Hornbech. Undervejs afviser hun et konservativt krav om at stramme op i dokumentationskravene for ansøgere i opholdssager.
Men efter et møde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg må hun i slutningen af august vende på en tallerken og i en pressemeddelelse love at “drøfte muligheden for at indføre et dokumentationskrav” med EU-Kommissionen.
Dansk Folkeparti sætter hårdt mod hårdt og truer med at blive væk fra en finanslovaftale, hvis ikke “bomben” under dansk udlændingepolitik bliver afmonteret. Rønn er med i forhandlingerne - men det er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF), der sidder for bordenden.
Med aftalen får en lang række regler, der ellers ikke har noget med familiesammenføringer at gøre, en ekstra tur. Dermed sikres “stramhedsgraden” i udlændingepolitikken, som Kristian Thulesen Dahl (DF) udtrykker det på pressemødet. Birthe Rønn Hornbech kigger ned i bordet.
3. Tørklæderne
Kort efter sin tiltræden forsvarer Rønn Hornbech kvinders ret til at gå med tørklæde. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard farer i flint og kalder Rønn Hornbechs udmelding for “dumstædig og provokerende”.
Godt et halvt år senere lancerer DF en kampagne mod domstolenes beklædningsregler, der ikke forbyder dommere at bære tørklæde. Birthe Rønn Hornbech svarer igen i en kronik i Politiken, hvor hun indirekte betegner støttepartiet som “fanatiske antimuslimer” og advarer Folketinget mod at “lovgive om den enkeltes sindelag”.
Regeringstoppen skærer hurtigt igennem og går Rønn Hornbech midt imod: Dommeres tørklæder skal forbydes.
Rønn udtrykker tvivl om, hvorvidt sådan en lov overhovedet kunne laves - men også her retter hun hurtigt ind. I et efterfølgende interview i Jyllands-Posten fortæller Rønn Hornbech, at hun overvejede at gå af på grund af tørklædesagen.
Lovforslaget bliver nu fremsat i Folketinget.
4. Udvisningerne
Birthe Rønn Hornbech erklærer i et interview med Politiken i februar, at hun “ikke er begejstret” for de regler, der giver mulighed for at udvise terrormistænkte uden at sætte dem for en dommer. Det sker efter hendes udvisning af to tunesere, der er mistænkt for at ville dræbe Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard.
Udtalelserne møder massiv kritik fra DF, fra den konservative formand Bendt Bendtsen og fra Venstres retsordfører Kim Andersen. Rønn Hornbech retter ind og erklærer i en pressemeddelelse 14. februar, at regeringen ikke har nogen planer om at ændre udvisningsreglerne.
De udviste tunesere skal også senere dukke op på ministerens bord - senest med Højesterets dom i går.
5. De afviste asylansøgere
Inden foråret 2007 - lang tid inden valget - talte Bir-the Rønn Hornbech kraftigt for, at afviste asylansøgere skulle have lov til at bo og arbejde i samfundet i stedet for at sidde passivt i årevis på asylcentrene og vente på hjemsendelse.
“Det var et spørgsmål, jeg stillede. Nu arbejder jeg ud fra regeringsgrundlaget,” siger Rønn Hornbech til Berlingske Tidende kort efter sin udnævnelse i november.
I valgkampen var der lagt op til en bred aftale om asylansøgere - men Rønn Hornbech ender i januar med at indgå et smalt forlig med Dansk Folkeparti.
Aftalen giver kun udvalgte børnefamilier lov til at bo uden for asylcentrene.
Arbejde må de ikke.
Kommentarer