Da mujahedinerne var helte

Film spejler virkeligheden, og når Vestens venner bliver til fjender, sker det samme i de store mainstream-produktioner. Derfor ville man i dag ikke kunne lave Bond-filmen 'The Living Daylights', hvor Osama Bin Ladens mænd er helte

James Bond har netop gennemført en halsbrækkende flugt fra de fedladne og brutale sovjetiske fangevogtere. Med sig har han en blond skønhed. Inden de sammen løber ud i den afghanske nat, kaster Agent 007 det store runde nøgleknippe til sin mørklødede medfange. Forklædt i russiske uniformer lykkes det dem at snige sig ud af luftbasen - blot for at blive overrasket af tre turbanklædte mænd, som ligger på lur. Men Bonds medfange kommer dem til undsætning:

"Jeg fortæller dem, at I ikke er russere, så dræber de jer ikke," siger han og gør med fagter mændene opmærksomme på, at Bond er en af deres. I næste klip rider de allesammen gennem bjergene, forbi udbrændte sovjetiske kampvogne og døde soldater. Galopperende vender Bond sig mod blondinen, som trykker sig ind til ham:

"Det er mujahedinernes værk," siger han.

"Mujahedinerne," spørger hun forundret.

"De afghanske frihedskæmpere," forklarer han.

I dag ville man næppe kunne lave en Bond-film som The Living Daylights, hvor Osama Bin Ladens mænd er helte, men i 1987 gav det god mening. Det var i midten af 80'erne, at Ronald Reagan kaldte mujahedinerne for 'gentlemen' og sammenlignede deres moral med Amerikas grundlæggeres, og det var dengang, vores egen senere finansminister Lars Løkke Rasmussen rejste gennem Afghanistan på hesteryg for at overrække mujahedinerne 600.000 kroner og lod sig fotografere med turban og kalashnikov.

Den røde trussel

"Det var dengang man kæmpede sammen med mujahedinerne mod russerne. Det var før, de blev terrorister, om man så må sige - og det siger jo noget om, at James Bond-filmene er meget tidsfølsomme i deres valg af fjendebilleder," siger James Bond-ekspert og lektor i audiovisuelle medier ved Københavns Universitet Palle Schantz Lauridsen.

Ifølge Palle Schantz Lauridsen spejler udviklingen af fjendebilledet i Bond-filmene ændringerne i verdenshistorien. Det kan man også se i den nye Bond-film Quantum of Solace, hvor nogle af amerikanerne pludselig er blevet onde, mens der fra 60'erne og frem til Murens fald er en klar koldkrigstankegang i filmene.

"I den allerførste Bondfilm, den fra 1962, vil skurken Dr. No sabotere amerikanske raketopsendelser. Han er klædt som kineser med høj 'kina-flip', som det hed, fordi Mao altid havde sådan en på, og i den næste film From Russia with love (1963), er det decideret russere og østeuropæere, som er fjenderne," siger Palle Schantz Lauridsen.

Han fortæller, at selvom skurkene i de tidlige Bond-film ikke altid er russere eller kinesere, så arbejder de sammen med dem og minder i deres påklædning og hensigter om dem. I løbet af 60'erne bliver den gennemgående skurk i Bond-filmene Blofeld, der er leder af et internationalt terrornetværk.

"Men selvom Blofeld ikke er russer, er der en klar kritik af den uniformerede, anonymiserede og ensrettede Østblok, som man forestillede sig den dengang, og Bond kæmper stadig for de vestlige værdier imod den røde trussel," siger Palle Schantz Lauridsen.

Med Murens Fald holder det op med at være Sovjet, der tegner fjendebilledet i Bond-filmene, og de sidste mange år har skurkene i højere grad været enkeltpersoner, hvis forbrydelser har været profitorienterede i stedet for politisk motiverede. Ifølge Palle Schantz Lauridsen har 11. september og Bush' proklamerede krig mod terror imidlertid ikke påvirket fjendebilledet i Bond-filmene.

"Der har ikke været nogen antimuslimske tendenser. De tre sidste Bond-film handler f.eks. slet ikke om terrorisme, og det kunne man ellers sagtens have forestillet sig," siger han.

Den skurkagtige araber

Terroristen som skurk er nemlig blevet behandlet flittigt i andre store main stream-film. Ifølge lektor i historie Mogens Pelt er de arabiske skurke således blevet mere udbredte i filmens verden efter Murens fald og især efter 2001.

"Der sker en ændring af fjendebilledet i filmene allerede i 90'erne, og det gør der også i den politiske virkelighed. Den kolde krig er færdig, og selvom det var George W. Bush, der gjorde ideen om Ondskabens Akse berømt, så blev der jo allerede talt om en ond trekant under den gamle Bush," siger han.

Ifølge Mogens Pelt optræder den arabiske skurk ofte som terrorist, men der er også eksempler på film, hvor det er hele den arabiske kultur, der fremstilles som ond og brutal.

"Det bedste eksempel er den film, der hedder Rules of engagement (2000) fra før 11. september. Heltene i filmen er de amerikanske marinesoldater, og vi befinder os i et ukendt arabisk land. Den amerikanske ambassade er omringet af civile demonstranter, og da ambassadøren er en pivskid, kan han ikke klare presset. Derfor kontakter han de amerikanske krigsskibe, som ligger i nærheden, og de sender så en helikopterstyrke, som redder ambassadøren, men som samtidig pløkker alle de civile demonstranter ned. Resten af filmen handler om, at lederen af operationen bliver anklaget for at have skudt og dræbt civile. Men filmens clue er så, at man mod slutningen finder et videobånd fra et af overvågningskameraerne på ambassaden, hvor man ser, at demonstranterne pludselig åbner deres 'kaftaner' og afslører, at de er spækket med håndgranater og maskinpistoler indenunder - selv de små børn har bomber under tøjet," siger Mogens Pelt.

Han ser filmen som et carte blanche til Bush-doktrinen.

"Filmens præmis er, at alle de her muslimer er ude efter os alligevel, så det er okay at skyde dem. Og budskabet er, at de er eddermanemig farlige, selv de civile og også børnene," siger Mogens Pelt.

Ifølge ham, er der en række arabiske skurketyper, som går igen i mange af de nyere mainstreamfilm:

"Der findes forskellige varianter af den arabiske skurk. I Rules of Engagement er det hele kulturen, den er gal med. Det er dem alle sammen, fra voksen til barn, som man ikke kan regne med. Mens en anden skurketype, der går igen, er terroristen - den her person, som skyder civile, sprænger ting i luften og ødelægger trygheden i hverdagen," siger Mogens Pelt. Han understreger dog samtidig, at der findes masser af hollywoodproducerede storfilm, som gengiver knap så stereotype fjendebilleder.

"I Kingdom of Heaven (2005) er den muslimske hærfører Saladin f.eks. en yderst vis mand, mens frankerne er nogle primitive barbarer og narhatte. Så der er en vis mangfoldighed, men også en tendens til, at araberne fremstilles som skurkene," siger han.

Ifølge Rikke Schubart, som forsker i Hollywood-film ved Syddansk Universitet, deler de film, der bliver produceret efter 2001, sig i to typer.

"På den ene side får man en gruppe film, som er enormt reaktionære. På tv får man f.eks. 24 timer, hvor det er helt legalt, at helten Jack Bauer torturerer folk på livet løs for at redde den amerikanske befolkning fra den tikkende bombe. Mens man i den anden type film siger: Vi er alle sammen menneskelige og prøver at forstå i stedet for kun at tænke verden i godt og ondt," siger Rikke Schubart.

Onde amerikanere

Efter Murens fald er vestlige figurer og især amerikanere desuden begyndt at dukke op som fjendebilleder på film. Ifølge Rikke Schubart er de amerikanske skurke i Hollywoodfilm ofte karakteriserede ved, at de er villige til at sætte alt andet til side for magt og penge. Som eksempel nævner hun The Long Kiss Goodnight fra 1996, hvor CIA mangler penge og derfor lader som om, der er nogle terrorister, som har placeret en bombe, mens det i virkeligheden er dem selv, der har gjort det.

"Det er en meget udbredt Hollywood-paranoia, at der er nogen inden for amerikaneres egne rækker, som sælger informationer til fjenden eller begår onde handlinger for pengenes skyld," siger Rikke Schubart.

Hun mener, tendensen er et produkt af den holdningsændring, der kom i kølvandet på Iran-Contra-skandalen. I 1986 kom det frem, at Ronald Reagan for at omgå kongressens forbud mod at sende våben til de højreorienterede oprørsgrupper i Nicaragua, havde sendt penge til det iranske præstestyre, som så kanaliserede dem videre til oprørerne. Altsammen i håb om, at de ville vælte det venstreorienterede sandinistiske styre i Nicaragua.

"Efter Reagan-skandalen og de ting, der foregik i Sydamerika, følte man simpelthen, at efterretningstjenesterne manipulerede og løj for at tjene økonomiske interesser, og det er den mistro, mange Hollywood-film stadig bygger på," siger Rikke Schubart. Den første film, hvor CIA optræder som skurk er imidlertid Tre Døgn for Condor, som i 1975 kom i slipstrømmen på den massive kritik af Vietnamkrigen. Inden da var det utænkeligt at portrættere amerikanske efterretningsagenter som andet end helte, og det er først for alvor i 90'erne og 00'erne, at amerikanske agenter også kan være onde. I den nye Bond-film Quantum of Solace, bliver der f.eks. rettet en påfaldende kraftig kritik mod Vesten.

"Man har før set amerikanerne portrætteret som lidt for glade for sig selv, men her er det jo sådan noget med tortur og CIA-flyvninger, hvor man sender folk til andre lande for at udsætte dem for waterboarding. Det har jeg aldrig set i en James Bond-film før. Det er meget bemærkelsesværdigt, men det kan jo være en indikation på Bushs upopularitet, for i sidste instans skal en Hollywood-film sælge, og så er man jo nødt til at give efter for folkestemningen," siger Mogens Pelt.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Thomsen

Julie Hjerl Hansen:

"Film spejler virkeligheden, og når Vestens venner bliver til fjender, sker det samme i de store mainstream-produktioner. Derfor ville man i dag ikke kunne lave Bond-filmen 'The Living Daylights', hvor Osama Bin Ladens mænd er helte"

Hvis vi skal følge logikken i Julie Hjerl Hansens artikel, vil vi snart kunne se en James Bond film hvor George W. Bush, Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen optræder som skurke. Det bliver givetvis meget underholdende...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Henrik Wegener

Er der simpelthen nogle uvidende journalister på Information? Godt nok er min viden om Afghanistan ret begrænset, men der var da vist andre end bin Laden i landet - så vidt jeg husker havde vi end ikke hørt om manden i firserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

P. Lauritzen:

"Osamas mænd er ikke mujahedin, men Al-Quaida."

Og hvad består forskellen så i, Lauritzen? Er det ikke ligemeget hvad de islamistiske krigere kalder sig? Er det ikke bare farven der har en anden lyd, Lauritzen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Henrik Wegener

Undskyld, Per, Per og Julie at jeg blander mig, men efterhånden er det blevet påpeget utallige gange at man ikke skal generalisere, at man må nuancere og skeldne og at ikke alle der kæmper en væbnet oprørskamp er "terrorister". Men er det ikke precis det i gør her? Sætter lighedstegn mellem alle de der kalder sig "muslimske krigere" i verden og bin Laden? Er de alle ét fedt eller er de ikke alle ét fedt? Hvordan skeldner vi hvis vi skal skeldne eller "nuancere" eller hvad pokker man vil kalde det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

P. Lauritzen:

"Tak Peter P., Al-Quaida er i afghanernes øjne bare en samling feje arabiske terrorister."

P. Lauritzen har vanen tro ikke hold i billetterne.

Mujahideen var en fællesbetegnelse for de grupperinger der kæmpede mod den regering der blev understøttet af Sovjetunionen. Mange af disse grupperinger var styret fra Afghanistans nabolande. Disse grupperinger var meget forskellige, og lå ofte i åben krig med hinanden.

Osama Bin Laden blev opfundet af CIA. Han ledede en af disse grupper som fik alle sine våben af amerikanerne.

Hvis Lauritzen ulejliger sig med at kaste et billede på det fotoet øverst på siden, kan han se, Lars Løkke Rasmussen i fuld uniform med Kalashnikov og hele svineriet flankeret af tre Mujahideenkrigere, som i princippet sagtens kan være fra Al-Quaida.

Udenfor billedet cirka 10 meter fra Lars Lykke, kan der i princippet sagtens stå en storgrinende Osama Bin Laden, med en fed check fra Venstres Ungdom i hånden.

Det synes jeg lige du skulle tænke over, Lauritzen…

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Holm Knudsen

Peter P: "Det må formodes, at du har foretaget et opslag i wikipedia men dette er ikke helt dækkende."

Det fremgår klart af mine links.

Mujahideen betyder blot en kriger, der går ind for jihad, og det kan man vist uden at overdrive sige, at Al-Qaeda gør.

Som du lægger det op, svarer det vel til den hjemlige diskussion af, hvordan terrorisme og terrorist defineres. Hvad der er terrorist for den en,e er frihedskæmper for den anden - og hvad der er hellig kriger for den ene, er terrorist / bandit for den anden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Enig med Per Holm Knudsen. Det er jo lidt sjovt at P. Lauritzen og konsorter skal til at skelne mellem hvilke militante muslimer i Aghanistan, der er henholdsvis "ggod guys" og "bad guys" for at få deres ideologiske kabale til at gå op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Det er for øvrigt lige så interessant, og det er faktisk først gået op for mig nu efter Georgien-episoden, at Rusland altid er skurk, lige meget hvad, bortset fra Jeltsin- og Gorbatjov-tiden og afspændingen i midten af 1960'erne - men er den periode afskaffet af historikerne, fordi det bryder med forestillingen om, at Den Kolde Krig varede 1945-1989? Det er simpelt hen for gennemskueligt og udstiller Vestens politikeres uhyrlige hykleri - det handler i virkeligheden kun om geopolitik (det er for øvrigt et helt accepteret begreb i Rusland, hvor vi i Vesten foretrækker at tale om De Gode og De Onde og kvinderettigheder, og at gøre en forskel osv., når medierne og vælgerne lytter med). Man kan nøjes med et landkort suppleret med et kort over ressourcer, især olie, for at forstå, hvad der sker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Enig, Jens Thorning. Sovjetunionen og Europa ville sandsynligvis været endt med en geopolitisk krig om Europa, uanset om Tyskland havde indledt denne med operation Barbarossa eller ej. USA's engagement i Europa i slutspillet om Europa, skyldes sikkert mere at Sovjetunionen ikke skulle okkupere hele Europa.

Vi europæere burde have tilstrækkeligt med kulturelt og ideologisk bolværk, til at afvise USA's og Hollywoods barnlige tågeriet om de gode mod de onde - desværre skuffer vi (os selv) fælt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Henrik Wegener

Til flertallet her på debatten; Det kan da være udmærket med kritik af Bush, fogh, DF, Lars Løkke, vestligt hykleri og, rent ud sagt af fanden og hans pumpestok. Nu mangler vi blot en antydning af at selvanalyse (revurdering af egne standpunkter - endda "kritik"?) fra d´herrers side er mulig. Eller er den del af hjernen hvor denne fåregår forsvundet fra de kloge hoveder? (ikke den kollektive "kritik af vesten").

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ulrik Høstblomst

jan

Hvad er det du efterspørger ?

Hvis det er terapeutisk af hensyn til vores eget velbefindende så er det kærligt nok ..tak

Men hvis det er for at balancere vores kritik af "Bush, fogh, DF, Lars Løkke, vestligt hykleri og, rent ud sagt af fanden og hans pumpestok" er det skørt taget i betragtning af vores indflydelse som brugere af INF's debatserver målt imod "Bush, fogh, DF, Lars Løkke, vestligt hykleri og, rent ud sagt af fanden og hans pumpestok" s indflydelse

Hvad et det du ønsker af os ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Henrik Wegener

Skørt kritik? Det vil vel være lidt optimistisk at forvente at politikerne læser hvad jeg skriver, hvorimod nogle af jer på bloggen gør, så én grund er at jeg -teoretisk -kan påvirke jer (ikke fordi jeg tror det). Måske er det kun "terapi" at blogge, men jeg synes vi skal gå ud fra den tanke at vi kan tænkes at betyde noget. Til sammen tror jeg egentlig også folkestemninger i verdens lande i det lange løb betyder mere end de omtalte enkeltpersoner(ikke mindst Bush)!
Så synes jeg også kritikken af hykleriet efterhånden bliver lidt trættende, især hvis vi selv helt undgår at markere en holdning til et spørgsmål, og det har I da efter men mening undgået når det gælder "mujahedinerne". Ser I dem alle som mere eller mindre "lige gode"? Ja eller nej, jeg er tilbøjelig til at mene nej, der er nogle jeg bedre kan acceptere end andre, selvom jeg ikke har noget klart overblik og vel i grunden er lidt skeptisk overfor alle. (Nogle, bin Laden drengene og lignende ser jeg som rent afskum der overhovedet ikke skal imødekommes, andre som nogle man måske med alle mulige forbehold kan "tale med").
Men hvis i vælger ikke at skeldne håber jeg vi snart kan blive fri for anklager om "unuancerede angreb på muslimer" - sådanne anklager er jo næsten blevet en hel genre!

anbefalede denne kommentar