Gang på gang i medierne, lærerværelser, på arbejdspladser, mellem venner og bekendte kommer danskere til at omtale en ikke nærmere defineret gruppe mennesker som negere. Information bragte eksempelvis den 21. november en artikel med overskriften: Negerpik, negersved, negerrøv, negerpat - og Beethoven.
Mange ved hverken hvorfor eller hvordan, det er racediskriminerende at bruge ordet neger. Nogle bliver vrede eller forurettede og mener, det er noget værre ‘politisk korrekt’ sludder at anfægte brugen af ordet, da man ‘ikke mener noget med det’. Og det er helt sikkert, at de fleste vil tage stor afstand fra racisme. Vi synes jo selv, at vi er hævet højt over det, der lugter af racisme og diskrimination. Det er en gåde, hvordan vi får dette til at gå op med de efterhånden mange nationale og internationale rapporter og undersøgelser, der klarlægger, at diskrimination faktisk er et alvorligt problem i Danmark. Til trods for at diskrimination er en af Danmarks største udfordringer, er det tydeligt, at kun få har taget stilling til diskrimination i egne rækker. Derfor findes symptomerne på diskrimination både hos den venstreorienterede og hos den højreorienterede del af befolkningen.
Ikke ligeværdigt
Når vi vælger at omtale en gruppe mennesker som negere, er det desværre ikke uskyldigt. Det er dybt problematisk. Ordet neger stammer fra det latinske ord for sort: negro. Men igennem århundreder har udtrykket alene været en betegnelse for ‘biologisk race’. Det er udtryk for, at mennesker tænkes, kategoriseres og omtales i ‘racer’. Hagen er blot, at ‘biologisk race’ ikke findes. Der findes kun én ‘race’: mennesket. Inddelingen af mennesker i underracer efter udvalgte fysiske træk som hudfarve, hårtype, øjenform eller lignende holder ikke. Konceptet oprinder af en tradition, som blandt andet tjente det formål at retfærdiggøre europæernes kolonialisme og undertrykkelse af ikke-hvide mennesker; også danskernes markante deltagelse i slavehandlen. Af uforklarlige årsager er det stadig skik i Danmark anno 2008 at benytte sig af dette diskriminerende udtryk. Hvorfor har vi så svært ved at slippe det?
Konceptets ophav er en ‘videnskabelig’ tradition, der konstruerede race og herunder også et racehierarki. Alt det, der faldt uden for udgangspunktet (den hvide’ race’) var pr. definition på et lavere udviklingstrin. Den hvide majoritets ‘race’ blev opfattet (og bliver det stadig) som værende mere intelligent, civiliseret, rationel, osv. Den hvide europæiske norm var den rigtige; det, som alt andet var på vej hen mod eller ikke i stand til at opnå. Alt, der blev forbundet med andre ‘racer’ end den hvide, var primitivt og eksotisk, i bedste fald spændende; men aldrig ligeværdigt! Ved at tale i ‘racer’ kunne ens egen ‘race’ hæves over andre. I tillæg til dette frynsegode kunne man konstruere ‘viden’ om de andre og fastholde en hvid position, der besad denne viden. Man definerede ‘de andre’, som oftest i den position, hvor de ønskedes fastholdt. Den slags ‘viden’ udviskede individet (mennesket). Ved brug af denne slags konstruerede ‘viden’ kunne meget ulighed retfærdiggøres.
Nedladende udtryk
Samme hierarkiske og stærkt diskriminerende perspektiv ses også i dag i forhold til andre ikke-hvide. For eksempel når magtfulde politikere beskriver indvandrere som “mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn (-) titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde Middelalderen bag sig,” sagde Pia Kjærsgaard ifølge Ugebrev den 13. juni 2005.
Når meningsdannere bruger ord eller udtrykker sig på en måde, hvor ‘race’ er en selvfølge, er de med til fastholde en problemfyldt byld i den fælles danske bevidsthed. Journalister og politikere, der bruger sådanne kategorier og termer, kommer til at fastholde et hvidt europæisk hierarki, og bekræfte konceptets ‘sandhed’. De besidder en særlig adgang til medierne og nyder en betydelig indflydelse og autoritet. De er med til at legitimere ikke kun sprogbrug, men tænkningen bag. Når vi accepterer den slags udtalelser uden yderligere kommentarer, signalerer det tydeligt en diffus forståelse af demokratiets grundlæggende værdier.
Insisterer vi på at bruge ordet neger, insisterer vi på at bruge et diskriminerende og nedladende udtryk. Det er med til at tvinge en forskel ned over hovedet på en opfattet gruppe mennesker, som i bedste fald ikke synes, at ordet udtrykker noget om dem. Endnu værre er det, når ordet neger bruges på en måde, der sidestiller det med begreber som dansker, svensker, pakistaner og lignende. Neger er ikke en nationalitet og kan derfor ikke sidestilles med en sådan. Brugen signalerer, at hudfarven bestemmer om man er rigtig dansker. Vi insisterer på et billede af danskhed som hvid. Ønskes det?
Ikke uskyldig sprogbrug
Det kan ikke understreges nok; ‘race’ eksisterer kun i menneskets opfattelse. Egenskaber som pigmentering, hoved- eller ansigtsform og lignende er ikke begrænset til bestemte grupper eller ‘racer’. Alle mennesker - også de forskellige etniske grupper imellem - spænder over et bredt spektrum af forskellige træk. De forskelle, der findes, er kosmetiske. En hvid europæer kan genetisk have mere til fælles med en sort ghaneser end med sin hvide nabo.
Ideen om ‘race’ ligger fasttømret i alt fra vores børns skolebøger, sange og avisernes beskrivelser til den offentlige bevidsthed. Alligevel vil mange blive oprigtigt sårede, hvis de får at vide, at det, de siger, opfattes som racistisk. Diskursen kan således blive ganske følelsesladet; nærmest tabu. Men ‘race’, som en måde at tænke mennesker på, er tillært. De fleste reflekterer ikke over, hvordan vi har lært at opdele og definere hinanden.
“Vi mener ikke noget med det,” er således det ofte brugte men meningsløse svar. Har det ingen betydning - hvorfor så sige det? Og så kommer den velkendte: “Hvad skal vi så kalde dem?”
Hvor man fortvivlet fastholder kategoriernes legitimitet; der er vel et ‘os’ og et ‘dem’?
Bruger man ordet neger til at definere meget forskellige mennesker fra meget forskellige verdensdele, opretholder man et racistisk sprogbrug. Det er givet utilsigtet, men i høj grad et udtryk for strukturel diskrimination. Man betræder racistiske vande. Når vi lærer at opfatte mennesker som en enhed eller gruppe på basis af hudfarve, bliver det en del af en fælles kulturel og sproglig tradition. Det bliver normen at opdele mennesker langs hudfarvebetonede skel. Vi kommer alle til at deltage i strukturel diskrimination; om vi vil det eller ej. Diskrimination indflettes utilsigtet i måden, vi tænker os selv og vores identitet, samt måden vi handler på i dagligdagen og i arbejdslivet. Hvad der synes at være uskyldige traditioner og normer, som ikke nødvendigvis reflekteres over, medvirker til skabelsen af ulighed i et samfund.
Udskældt korrekthed
Hvordan skal det takles? Og hvad med danskere (og andre) med afrikansk oprindelse? Skal de kunne sige fra, eller skal de acceptere ‘normen’, for ikke at blive betegnet som overfølsomme eller tyndhudede. Ender det ikke med den frygtede ‘politiske korrekthed’ eller amerikanske tilstande? I dagens Danmark er politisk korrekthed en udskældt tilstand. Og det er da interessant; for det handler sådan set bare om at vise respekt for medborgere, der føler sig krænkede. Ved at kæntre politisk korrekthed afleder man diskussionen fra det centrale; at der er medborgere i Danmark, der diskrimineres. Ligger der en frygt for at afgive retten til at bestemme over ‘de andre’, når man standhaftigt nægter at anerkende minoriteternes ret til at sige fra over for krænkelser?
Bør vi ikke overveje, hvorfor ordet neger stadig bruges, og hvis behov brugen dækker? Hvordan er det egentligt man opfatter’os’, og hvem er det, der udpeges som ‘dem’? Hvorfor vil man fastholde en forskel der baseres på hudfarve?
Hvad er vi bange for at miste ved at omtale medborgere, brune danskere (ja, mennesker generelt) uden konstant at skulle udpege deres hudfarve?
Mira C. Skadegård Thorsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og seniorkonsulent hos Global CSR. Hun er desuden ekstern lektor ved RUC
Kommentarer
Stor ros og mange tak til Mira C. Skadegård Thorsen for en glimrende kronik…
Om man må sige “neger” har været intensivt diskuteret i andre tråde tidligere i år, og nærværende artikel kunne lige så vel være et velskrevet sammenkog af de fornuftigste aspekter den tidligere debat har været rundt om.
Nu mangler vi blot at få gentaget alle tåbelighederne fra tidligere tråde. Mon ikke de snart vil dukke op herunder?
Heinrich R.:
“Nu mangler vi blot at få gentaget alle tåbelighederne fra tidligere tråde. Mon ikke de snart vil dukke op herunder?”
Hvis dit spørgsmål er ment som en slags quiz, vil jeg sige at det helt klart må være et af de lette spørgsmål.
Jeg har i hvert fald ikke behov for at bruge min joker eller at ringe til en god ven, for at finde ud af, at det rigtige svar må være et ja…
Hvilke tåbeligheder ?
Kunne det være banaliteter som :
Om man siger - det er ‘den sorte’ du skal tale med - eller det er ‘negeren’ du skal tale med - når man skal vise vej i en menneskemængde indeholdende een af slagsen, - det er ret ligegyldigt for alle der er født før kulturberigelsens epoke.
Racismens epoke i Danmark opstartes jo simpelthen af den specifikt islamiske indvandring.
Ja, sangerinde Natascha, det var meget nemmere dengang flygtninge var venstreorienterede chilenere (70’erne) og ikke mullaher for sorte til Arabien (80’erne) - eller blandede analfabeter (90’erne).
Det gåes der meget let hen over.
Men det ER da uomtvisteligt, og må tages til efterretning, at forløbet har boostet bevidst racistiske begrebstolkninger. Naturligvis.
Hvilket er ganske kritisabelt, specielt når det i den grad besværges at det ‘ingenting betyder’.
Hvilket nok også er bob-bob.
Alt synes ikke sagt
Man kunne ønske iøvrigt, at artiklen var skrevet af en person, der ikke var placeret professionelt et sted, hvor artiklens indhold, og at kunne få den trykt, er en faktisk forudsætning for avancementer.
Men det var nok nødvendigt, nu en journalist forleden endelig fik sin katharsis-mulighed fra den kvælende korrekthed, og kastede op ud over et overskrift-felt.
‘Det var aldrig sket i den gamle konges tid’.
Tusind tak til Mira C. Skadegård Thorsen! Det er dybt bekymrende at det lader til at intet har ændret sig siden jeg selv i 70’erne krympede tæer når mine skolekammerater brugte N-ordet. Jeg var nemlig så heldig at jeg dels havde boet i Burundi nogle år som lille, dels havde forældre der kendte ordets skammelige historie. Således må jeg også i dag 30 år senere fortælle mine børn hvorfor det ikke er i orden at bruge ordet. Og jeg må i visse sammenhænge, blandt voksne, lade som om jeg ikke hørte det (‘for der menes jo ikke noget med det’). Det er ikke blevet lettere selv blandt højt uddannede siden DR2’s Negermagasin for nogle år siden… Der ligger et kæmpe oplysningsarbejde, som bl.a. skal foregå i skolerne, men med det nye formål for historieundervisningen med dansk kultur i centrum er der ikke meget håb for en forandring i nærmeste fremtid. Jeg håber at alle de ovennævnte ‘tråde’ fra mennesker med grisefarvet hud som jeg eller enhver anden hud-hår- eller øjenfarve vil være manet til fornuft af dagens kronik som ikke handler om at være PK men at være MF - menneskelig fair, for at blive i den anglo-amerikanske sprogbrug
Hvis man er racist når man siger neger, er man så også sexist når man siger kvinde eller pige?
Kronikøren kommer til at skrive, at neger kommer fra det latinske negro “sort”. Det er dog ikke latin, men portugisisk. På latin hedder “sort” niger.
Den dumme fejl gør selvfølgelig hverken fra eller til i forhold til selve argumentet: at ord ikke er neutrale, og at vi skal tænke os om, før vi pådrager os en ideologisk ballast, vi egentlig ikke bryder os om.
Når det kommer til stykket, er det dog ikke ordet neger, der er problemet, men selve den forestilling, at man kan samle alle disse fysisk og kulturelt vidt forskellige mennesker under ét navn, uanset hvor smukt dette navn så end måtte være.
Vi kommer ikke videre, før mennesker indser, at det ikke dur at benævne andre ved deres hudfarve. Der er langt igen til at folk kan abstrahere fra Barak Obamas etniske oprindelse, og bare ser ham som USA’s kommende præsident. En præsident som et nummer i rækken af USA’s præsidenter.
Det første skridt på vejen er, at f.eks. en iraner, som jeg har hørt, holder op med at betegne sig selv som ’sort’. ”Fordi jeg er sort …”. Han fik en skideballe af mig, for jeg vil ikke høre på den slags pjat. Jeg kunne jo ikke drømme om at definere mig selv som ’hvid’, højest som dansker.
Det er også helt ude i skoven at definere sig selv eller andre som kristen/muslim/buddhist eller hvad man nu ’føler’ for. Tænk hvis jeg skulle definere mig selv som katteejer. - Jeg kan lige forestille mig hvilke betegnelser omgivelserne ville hæfte på mig.
Det samme gælder ved politisk overbevisning. Det er ikke rimeligt at beskylde andre for at være marxister, bare fordi de har ’venstreorienterede’ opfattelser, eller at beskylde andre for at være nazister, bare fordi de har ’højreorienterede’ opfattelser. Man må, som et minimum, kunne skelne.
Man må i det mindste kunne abstrahere fra en hudfarve, en nationalitet eller en politisk overbevisning, uden automatisk at putte folk ned i en lille firkantet kasse, hvis man vil tages alvorligt af andre.
Odd Bjertnes, du kunne jo f.eks. sige “Spørg ham der henne i den blå jakke”, f.eks., som du ville gøre, når du skulle udpege andre mennesker.
Er “White Christmas” mon i fare?
Er “White Christmas” mon i fare?
Erik Balle Povlsen:
“For et pænt stykke tid siden hørte jeg på DR P1, vistnok kulturredaktionen, at der i Scotland blev opført et teaterstykke om mohammedkrisen.”
I Danmark er det politisk korrekt at kalde begivenheden for “Muhhammed-krisen”. I udlandet kaldes den for “Cartoon-crisis” eller “Karikaturen Krise”.
Det synes jeg lige du skulle tage at tænke lidt over, hr. Balle.
Man kan også, Chris Henriksen, bare sige, han er USAs kommende præsident, professor fra University of Chicago og tidligere senator, valgt for Illinois.
Som jeg har læst og forstået begge artikler har jeg smurt lidt ekstra farve paa rent idemæssigt om det skulle interessere læserne pålagte tillæg.
Snor render ytre næringsrige med runde ender. Huler i skovs. Og ælde vilde, næsten gruer i takt for ås i det forsvindende skær. Til vinge stød, i røver glød. Rømmer at affarve. Omkring hegns roestelser. At gurke sanser støder for borde. Trukkende spreder og hus stands. Orkende tændere. Bissende paa klæder. Synder rivende jagt fjerte. Tendenserer pakningerne utroligt og beg. Buge krag trende i lyse midler Omridser som hørms fornøjer. Forladere fra være. Og er i vejens kanter. siddende. Som sildene. Bag til og mod linse strå. Står fast omkring. Æltende sammen. Sværgende paa vejs id. i det ydre mere ræs. Bremser rullende og landende. Paa spekulere og i skræk slentre. Trance og indicere
SYMBIOSE ARSENAL I SYND OG BRODER BEDRAGE i KAMMERATLIG.
Vi bør takke Mira C. Skadegård Thorsen for et godt indlæg i en debat som vi ellers er nogle stykker der kørt her på strengene tidligere
Tak
Til Trine med den “grisefarvede” hud vil jeg lige gøre opmærksom på, at grise kommer i mange farver, både sorte, beige, brune, lyse og brogede. Man må være glad for den hudfarve man nu engang har.
Til Sundsvalds: “Man må i det mindste kunne abstrahere fra en hudfarve, en nationalitet eller en politisk overbevisning, uden automatisk at putte folk ned i en lille firkantet kasse, hvis man vil tages alvorligt af andre.” Ja, det er meget sandt, men du glemte at tage kønnet med. Jeg undres til stadighed over hvorfor pokker folk altid vil vide hvilket køn man tilhører, så jeg er begyndt at sige at jeg er hermafrodit.
Min partner med negroide træk tager det dér med “neger” meget afslappet, så længe det ikke bruges som skældsord. Humor er vejen frem, f.eks. som forleden, da vi var på vej ind ad ad døren til et arrangement om chokolade, hvor han bemærkede til vagten, der også er neger: “Jeg skal lige ind og have noget, så jeg kan vedligeholde farven!” Han er også gået hen og blevet lidt vinterbleg.
Skadegård gør kun skade ved at prøve at forbyde folk at bruge “n-ordet”.
I. Sundsvald:
”Vi kommer ikke videre, før mennesker indser, at det ikke dur at benævne andre ved deres hudfarve.”
Ét af problemerne her er at det ikke kun er lyserøde mennesker der taler om ”negere”, men også at mange mennesker med andre hudfarver er fanget af en racetænkning. I 2009 arrangeres der i Senegal således en stor festival for ”sort kunst”:
http://www.fesman2009.com/
Som præsident Wade siger det på siden, omfatter ”den sorte kultur” halvanden milliard mennesker. Med andre ord: Hvis man ikke er af sort afrikansk afstamning, skal man ikke regne med en plads på deltagerlisten. (Forestil jer blot reaktionerne på en tilsvarende festival for ”hvid kunst”.)
Jeg har selv været i Senegal, og oplevede der ikke andet end hjertelighed. Men det er vigtigt at være klar over at racetænkningen findes overalt, og ikke udelukkende er et ”hvidt” problem.
(Grunden til at man overhovedet kan arrangere en festival for ”sort kunst”, er selvfølgelig at sorte mennesker i århundreder er blevet kategoriseret som lavkaste. Sådan set kan man [jeg] godt have sympati og forståelse for at ”de mobbede” ikke ønsker at have ”mobberne” med til deres komsammen; mens en tilsvarende fest af ”mobbere” der udelukkede ”de mobbede”, nok ville udløse et ramaskrig de fleste steder. – Problemet er først løst i det øjeblik ingen er ”mobbere” eller ”mobbede” mere.)
Peter H.:
”Odd Bjertnes, du kunne jo f.eks. sige “Spørg ham der henne i den blå jakke”, f.eks., som du ville gøre, når du skulle udpege andre mennesker.”
Man kan vel godt tale om andre folks korporlige udseende, uden at bruge nedsættende ord?
”Spørg ham den sorte, og hvis han ikke ved det, kan du spørge hende den rødhårede.”
(Sådan plejer mine afrikanske venner i hvert fald at sige.)
Bjørn,
det er en fiktion, at der findes rødhårede. Rent videnskabeligt er der ikke forskel på rødhårede, brunhårede, sorthårede og platinblonde.
Det er udtryk for racisme af groveste art at omtale en person som rødhåret, uanset om vedkommende måtte være rødhåret.
Det her fatter du ikke Lassen, du burde sætte dig lidt ind i hvad der menes med begreber som socialdarwinisme, der er mange udmærkede artikler der kan hentes over nettet. Hvis du gjorde det ville du måske (begynder at forstå at det her ikke er politisk på den måde du tror og at det heller ikke har ret meget at gøre med at være politisk rigtig eller ej - men at der er tale om et opgør med en race-tænkning der netop hander om at folk tytro at der knytter sig specielle evner og formåen væren etc til bestemte ydre ting som f.eks. hudfarve,
Selvfølgelig er der forskel også videnskabelige bevisbare forskelle også på om man er rødhået eller har brune eller blå øjne - det er bare stadigvæk ikke det den debat handler om
“I må ligge inde med en masse dårlig samvittighed, hvis ikke i kan sige neger, uden at få specielle og negative associationer til evner og formåen!”
Jeg tror nærmere det drejer sig om at nogen rent faktisk bare ligger inde med EN samvittighed, og derfor ikke kan se at racisme på den ene eller anden måde, det være sig den statsautoriserede eller den hyggelige som man ikke mener noget specielt med, har noget at gøre anno 2008.
Historisk set er det jo bare en betegnelse der er brugt til at kategorisere en hulens masse mennesker som undermennesker, på linie med myten om at afrikanere har et større lem, og i højere grad er viljeløse slaver af deres sexdrive, end andre mennesker.
Hvis ordet “neger” skal erstattes med person af afrikansk oprindelse - så bør ordet “araber” vel også erstattes med person af asiatisk oprindelse?
Man må ikke sige “neger”, men godt “rødhåret” eller “blondine”.
Alle tre termer refererer til ganske overfladiske træk, synlige træk, ikke sjælelige eller karaktermæssige.
Nå, nej, blondine går nok heller ikke længere. Så antyder man formodentlig, at vedkommende er smådum.
Og, for satan da, rødhåret går jo heller ikke: så antyder man, at vedkommende har et hidsigt temperament.
Man kan heller ikke sige, at et person er finne, for så insinuerer man straks, at han drikker en masse vodka og render rundt med en meget skarp kniv.
Og kalde nogen dansker, er da vist den groveste fornærmelse, man efterhånden kan finde på.
Det er ikke ens intentioner, eller det man selv mener man mener når man siger noget, men derimod hvordan det man siger opfattes af andre - det er det sidste der er afgørende.
Ordet er og har nu i mange år haft en dyb nedladende klang og det indeholder en opfattelse af andre mennesker som er tidsusvarende. Det er måske ikke så meget et problem danskere imellem, men det er så sandelig et problem når man skal kommunikere med andre,
Og Danmark er stadig ikke verdens navle - uanset at der er danskere der hedder noget med …sen til efternavn og som alle synes at mene at det er Danmark netop.
Når man ser R.H. Ristinges seneste kommentar stå ved siden af Hans Jørgens Lassens ditto, kan man ikke andet end blive slået over den enorme niveauforskel.
På den ene side en provinsiel og letbenet gang lommefilosofi om rødhårede mennesker, og på den anden side kosmopolittens udsyn, erfaring og kølige overblik.
nigger og neger er for alle andre end enkelte danskere - præsist det samme ord. Så jo - neger (i modsætning til Sort) har for størstedelen af den globale virkelighed - en stærk racistisk tyngde.
Så enhver dansker der dragher ud i den virkelige virkelighed, den globale altså, den der ligge liger der på den anden side af Vanløse og Limfjorden vil per automatik blive stemplet son racist hvis vedkommende anvender ordet ‘neger’.
Men det er jeg godt klar over at du ikke har fattet, men du bor jo også i Danmark, det gør jeg ikke.
Jeg ved på min krop at det jeg siger er rigtigt.
Man kunne jo også bare tale om Pirater fra Somalia, det gør vi rent faktisk.
Ristinge siger: “Jeg ved på min krop at det jeg siger er rigtigt.”
Ja så, nu bliver man jo nysgerrig.
Hvor er det du er flyttet hen (jeg troede du hørte hjemme på Langeland)?
Er du kommet til at sige neger til eller om nogen, og blev de vrede på dig? Eller er du selv neger?
HB Rasmussen:
“Eller er du selv neger?”
Nu skal jeg da lige love for, at der bliver skudt med skarpt. Vi, der kender HB Rasmussens kommentarer, ved at ”neger” er at af de værste skældsord i hans vokabularium, så der bliver virkelig ikke lagt fingre imellem.
Det skyldes naturligvis at Ristinge har sat fingeren på et af værdikæmpernes allermest ømme punkter, nemlig provinsialismen.
Værdikæmperne er pinligt bevidste om at de nogle hjemmefødninger og nogle bonderøve og derfor falder der altid rigeligt med brænde ned, når nogen vover at sige det højt…
Mira skriver:
“Vi insisterer på et billede af danskhed som hvid.”
Gør “vi” det? Insisterer vi ligefrem på, at for eksempel Josephine Touray og Hella Joof er udanske og dermed uønskede elementer?
Hvordan fanden kan Josephine så dels spille på det danske landshold og dels være så populær, som hun er? Og tilsvarende for Hella.
Antonius,
jeg har desværre ikke noget kolonihavehus, men urtehave og drivhus (som dog er fruens domæne) kan jeg nok stå inde for. Min far byggede et kolonihavehus i sin tid, af materialer som han tiltuskede sig for ingen penge; den kolonihave bidrog i høj grad til familiens overlevelse - pengene var små dengang i halvtredserne.
Men i øvrigt er jeg helt enig med dig i, at man behøver da ikke at skamme sig over at være provinsiel, hjemmefødning og bonderøv. Hvad skulle der nu være galt med det?
Hans Jørgen Lassen:
“[…] man behøver da ikke at skamme sig over at være provinsiel, hjemmefødning og bonderøv.”
Det bør man bestemt ikke skamme sig over. Men hvis man bevist påtager sig rollen og hævder dette skulle være det højeste ideal, skal man næppe forvente at blive taget alvorligt alle vegne…
I øvrigt er du da ikke selv en bonderøv ;-) Måske lidt økulret … :-)
Per Thomsen skriver “Vi, der kender HB Rasmussens kommentarer, ved at ”neger” er at af de værste skældsord i hans vokabularium, så der bliver virkelig ikke lagt fingre imellem.”
Det passer slet ikke, du må forveksle mig med en anden. Det passer jo heller ikke med mine kommentar længere oppe, hvis du gør dig den ulejlighed at læse dem.
HB Rasmussen:
“Det passer slet ikke, du må forveksle mig med en anden.”
Det er muligt. Er du måske ikke Hans Jørgen Lassens alter ego?
Antonius G.
“Det er Thomsen der er pinlig berørt over bonderøvene!”
I dit tilfælde, tror jeg nu jeg vil nøjes med at trække på skulderen og smilebåndet. Når det er vores regering er det en anden sag. Så synes jeg ved Gud, at det er pinligt…
Antonius G.:
“[…] ikke vedkende sig sit ophav […]”
Deri er vi for en sjælden gangs skyld enige. Det er sgu for usselt, selv om verdenshistorien er brolagt med den slags pragmatiske fortielser…
Heinrich,
jeg skal nå færgen. Ikke på motorcykel eller i en rød Afag, men med bybussen.
Jeg skal eventuelt senere forklare, hvorfor jeg gerne påtager mig betegnelsen bonderøv.
Bis dann!
Hans Jørgen Lassen:
“Jeg skal eventuelt senere forklare, hvorfor jeg gerne påtager mig betegnelsen bonderøv.”
Mellemtiden må jeg så fordrive med gætterier. Kan det tænkes, at du tænker på et åndeligt slægtskab med bonderøven Johannes V. Jensen? ;-)
Jamen så tag I da muntert ud i verden og brug ordet “negro” flittigt og se så hvad der sker.
I kan jo bare forklare, at I sleeet ikke mener noget grimt med det, så er det sikkert helt ok… ironi off.
I anledning af weekenden kommer der her en lille gave i form af et musikalsk indslag til alle de, der gør en dyd ud af at sidestille det at være dansker med at være en selvgod, provinsiel bonderøv og hjemmefødning. (Jeg har desværre ikke kunnet finde nogen dansk tekst, men jeg vil gerne understrege at det ikke er ment som en provokation at nedenstående er på engelsk). Med ønsket om en god weekend:
OKIE FROM MUSKOGIE
We don’t smoke marijuana in Muskogee;
We don’t take our trips on LSD
We don’t burn our draft cards down on Main Street;
We like livin’ right, and bein’ free.
I’m proud to be an Okie from Muskogee,
A place where even squares can have a ball
We still wave Old Glory down at the courthouse,
And white lightnin’s still the biggest thrill of all
We don’t make a party out of lovin’;
We like holdin’ hands and pitchin’ woo;
We don’t let our hair grow long and shaggy,
Like the hippies out in San Francisco do.
And I’m proud to be an Okie from Muskogee,
A place where even squares can have a ball.
We still wave Old Glory down at the courthouse,
And white lightnin’s still the biggest thrill of all.
Leather boots are still in style for manly footwear;
Beads and Roman sandals won’t be seen.
Football’s still the roughest thing on campus,
And the kids here still respect the college dean.
We still wave Old Glory down at the courthouse,
In Muskogee, Oklahoma, USA.
Den findes også på video på adressen:
http://www.youtube.com/watch?v=Idv-FGURn9s&feature=related
Ja Jensen måske du så ikke har været udenlands længe nok eller også er det dine problemer med uddannelsen, apropos en anden streng hvor du beklager dig over ikke at være nået op på videnskabeligt niveau med os andre hvad angår ’samfundsfag og kommunikation osv.’ :)
Den halter i alle tilfælde gevaldigt med analyse og logisk tænkning
Jeg har læst et sted, at sprogforskere gladeligt benytter udtrykket “perker”. Det beskriver svjh en person med tillært dansk fra en mellemøstlig (ikke-jødisk) baggrund.
KP J:
“Skal vi ændre ord, hver gang, en gruppe bruger et ord negativt, til skade for de mange, der bruger det nøgternt? I så fald mister vi måske det semantiske sprog, og dermed vores måde at beskrive virkeligheden på.”
Når vi kasserer ord der er blevet for belastede, betyder det jo ikke, at vi mister vores sprog, men at sproget udvikler sig. Det er en proces, der foregår hele tiden og sjældent bliver sat til diskussion.
Tænk blot på et ord som ”kontanthjælp”. Det har virkelig heddet mange ting inden det blev til kontanthjælp: almisser, fattighjælp, socialhjælp, bistandshjælp osv.
Der var også engang hvor ord som ”idiot” og ”tosse” var neutrale termer, og sådan kan man blive ved med at finde bunkevis af eksempler på, at vi inden for områder der kan opfattes som kontroversielle hele tiden ”omdøber” tingene, efterhånden som de gamle betegnelser bliver for historisk belastede.
”Neger” har jo også engang været en neutral term, men er i alvorlig grad blevet belastet af kolonihistorien. I Danmark har vi aldrig haft noget opgør med vores kolonihistorie, og derfor har ordet ”neger” overlevet i det danske sprog, i modsætning til andre nationer hvor man har en langt større historisk bevidsthed end i Danmark.
Men man må jo spørge om det ikke er på tide, at vi her i det nye årtusinde får gjort op med den danske slavehandel af ”negre” og alle de andre forbrydelser mod menneskeheden der blev begået af danskere i kolonitiden. Et godt sted at begynde kunne jo være, at vi begynder at erkende, at vi stadigvæk på mange måder bruger kolonitidens sprog, som eksempelvis med ordet ”neger”, og at stærke politiske kræfter i Danmark faktisk stadigvæk, har det samme menneskesyn, som det der var fremherskende i kolonitiden.
I dag er det lige så respektløst at bruge ordet ”neger” som det er at bruge ord som ”idiot”, ”tosse”, ”fattighjælp” osv., der i lighed med ordet ”neger” engang har været værdineutrale termer, men ikke længere er det.
At nogen så insisterer på stadigvæk at bruge en retorik der hører fortiden til, illustrerer jo blot meget tydeligt, at disse mennesker stadigvæk mentalt set befinder sig i fortiden…
Mine svigerforældre (eller det vil sige: min kones svigerforældre, som ikke er mine forældre, men hendes afdøde eksmands forældre) var engang i Kina.
De fortalte, og hvordan de var nået frem til det, ved jeg ikke, at “kineserne” syntes, at hvide var så grimme.
Racisme?
Heinrich,
ja, du fangede den jo. Men jeg gav også to hints, både motorcyklen og den røde Afag.
Et af mine yndlingsdigte er “Ved Frokosten”, som jeg rangerer en smule højere end det vel mere berømte “Memphis Station”.
Den der frokost er decideret dansk; betænk blot de enkelte stærke stykker. Og så handler den/det jo slet ikke eller i hvert fald ikke udelukkende eller først og fremmest om smørrebrød.
Desværre er restauranten nu moderniseret til café, et sørgeligt tidernes forfald.
Og en personlig note: banegårdsrestauranten i Tønder, hvor min bedstefar, før og efter møderne i amtsrådet, gerne indtog en grøn Tuborg eksisterer slet ikke længere.
I det perspektiv forekommer diskussionen her mig underligt tam og formålsløs.
Lauritzen,
“svjh” betyder “så vidt jeg husker”.
Hans Jørgen Lassen:
“ja, du fangede den jo.”
Alternativt havde jeg givetvist skrevet noget tåbeligt infantilt om sammenhængen mellem bonderøve og bybusser versus rutebiler ;-)
Hvilket vel ret beset ville have demonstreret, at jeg heller ikke altid skammer mig over det bonderøvsagtive :-)
Tak, Simon.
Det er dog næppe en officiel forkortelse - beklager.
Heinrich,
Jeg er selv, i ramme alvor, blevet beskyldt for at være en ond rabiat maoist, fordi jeg tit bruger forkortelsen m.a.o. (“med andre ord”).
Mht. diskussionens udgangspunkt:
Hvis folk ikke vil kaldes negre, så kalder et fornuftigt, høfligt menneske dem sgu da ikke negre. Det burde man da kunne sige sig selv at der ikke kommer noget godt ud af. Det samme gør sig gældende for “muhammedaner”, “japser”, “perker” og “grisefarvet provinsiel bonderøv” *).
Parallellen til dansk “neger” er ikke “nigger”, men “negro”. “Nigger” har altid været et skældsord, hvorimod “negro” gik fra at være et værdineutralt beskrivende ord (ligesom moderne “black” eller det USA-specifikke “African-American”) til at blive opfattet som nedsættende omkring begyndelsen af 1960erne. Noget lignende er sket med forskellige europæiske sprogs paralleller til “negro”, i takt med at ordet gled ud af almindelig brug i USA. Iøvrigt er ordet “negro” arkaisk – læser man en engelsksproget tekst hvor det indgår i kan man nærmest med det samme se at der er tale om en tekst af ældre dato.
*) Jeg er vel iøvrigt teknisk set selv det, man kunne kalde en bonderøv. Jeg er opvokset i en lille nordjysk landsby, der senere blev opslugt som en forstad til Aalborg.
Neger.. det skurer i oererne paa mig. Faktisk er det lige saa grimt og arkaisk som “negro”. Noget man forventer at finde i en antropologisk redegoerelse for Guineanegeres medfoedte ligegyldighed overfor fremtiden og gerne efterfulgt af historien om den arbejdsomme myre og den ansvarsloese Graeshoppe. Det staar skam fornuftige mennesker frit at bruge det, men mon ikke man alligevel skulle spoerge sig selv om man ville synes det var iorden hvis det var ens barnebarn der blev tiltalt neger?