Er flaget smukkest i stormvind?

Vid det er en ære
Dannebrog at bære
- Peter Faber, 1848

Da den nynazistiske hooliganfraktion Kop of Boulogne fra Paris Saint-Germain i foråret tørnede sammen med de antifascistiske hooligans Tigris Mystic fra Nantes, havde de en ganske særlig rød klud med i tasken. Kampen mellem de to fraktioner var voldelig og racistiske tilråb, flasker, sten og øretæver fløj gennem luften. Som videoer på internettet viser trak Kop of Boulogne på et tidspunkt den røde klud op af tasken, og pludselig vejrede Dannebrog over nynazisternes hoveder som var det søndag i en kolonihaveforening på Amager. Men det var formentlig ikke sådan flagningen var tænkt, men angiveligt som en henvisning til Danmarks omdømme efter Muhammed-krisen og en direkte hån mod de mange muslimer, der er tilknyttet Tigris Mystic.

Hændelsen kommer ikke bag på de danske eksperter i højreekstremisme, der sætter det i relation til Muhammed-krisen og Danmarks omdømme i udlandet. Også i andre hjørner af de ekstremistiske miljøer er det også for længst blevet normalt, at se det danske flag i en rituel afbrænding side om side med det amerikanske, når vrede jihadister går på gaden i Mellemøsten. Dannebrog er altså i nogle kredse i udlandet blevet et stærkt symbol for vestens yderste højrefløj.

Symbolværdi under pres

Også herhjemme har Dannebrogs symbolværdi været under pres, men langt fra alle ønsker at tage afstand fra det nationale flag

“Dannebrog har i nogen kredse fået en negativ klang. Dansk Folkepartis kraftige brug af flaget har uden tvivl betydet, at mange, der ikke er enige med dem politisk tænker sig om en ekstra gang inden, de køber sig en flagstang,” siger Michael Bøss, der er lektor på Aarhus Universitet og forfatter til bogen Forsvar for nationen: Nationalstaten under globaliseringen.

“Dansk Folkeparti har nærmest forsøgt at tage monopol på flaget, og sammen med det, vi så i tv efter Muhammed-krisen, er det sikkert faldet mange danskere for brystet.”

Men Michael Bøss mener ikke at den tillagte værdi har fået danskerne til at tage afstand fra flaget. Tværtimod.

“Denne brug af Dannebrog har også fået danskerne til at rykke sammen om flaget og kræve det tilbage. Helt givet også folk, der ikke føler sig som nationalister. I stedet har det vækket en patriotisk følelse i stedet for en nationalistisk.”

Det samme oplever de hos Danmarks-Samfundet, der er den organisation, der hvert år afholder Valdemarsdag og uddeler Dannebrogsfaner faner til de danske organisationer og foreninger. Det er en upolitisk organisation, der er det tætteste vi kommer på en officiel flaginstans i Danmark.

Større fokus

“Faktisk er det blevet lettere at afsætte, der gode budskab om kendskabet til og respekten for Dannebrog efter Muhammed-krisen, og det er mange år siden vi har haft så mange henvendelser fra folk, der gerne vil have en fane,” siger formand Nils Ole Kajhøj, der har været i organisationen i mere en 40 år.

“Måske har det hjulpet med til at der er kommet større fokus på flaget.”

Nils Ole Kajhøj bliver dybt bedrøvet af at se Dannebrog misbrugt i politiske situationer, og det var forfærdeligt for ham at se flaget blive brændt af under demonstrationer eller nazisterne, der marcherer med det.

“Men jeg bryder mig heller ikke om at se to flag syet sammen til en kåbe og brugt af en tilskuer til OL i Kina,” siger Nils Ole Kajhøj.

“Jeg synes da også, et parti som Dansk Folkeparti vifter lige lovligt meget med det, men det blander vi os slet ikke i. Vi holder os helt uden for en hver politisk diskussion. For Dannebrog står for det nationale og ikke det nationalistiske. Det er en national stolthed. Det fortjener at blive holdt uden for det politiske felt.”

Vi har også en stor tradition for at holde politik væk fra flaget i Danmark og vores omgang med nationens flag er unik i forhold til resten af verden. Sociologiprofessor på Sheffield University Richard Jenkins er den person i verden, der ved mest om danskernes brug af Dannebrog - blandt andet på baggrund af omfattende feltstudier i Skive. Hans hovedpointe er, at vi tillægger Dannebrog en mængde, ofte indbyrdes modsigende, betydninger, forklarer lektor Michael Bøss. Men da det, der kendetegner et symbol, er, at det rummer mange forskellige betydninger, så er det netop muligt for mennesker af enhver slags at forbinde sig med det og derved forestille sig, at de har noget til fælles. De udgør et forpligtende fællesskab.

“Vores flag symboliserer således ikke et nationalt fællesskab for os. Det er en lokalt fællesskab. Når du flager på dit barns fødselsdag, er det ikke for at hylde nationen, men dit barn. Det er for at skabe et fællesskab omkring dit barn. Det samme gør sig gældende ved byfester, begravelser, nytårsaften eller på juletræet. Det er ikke for nationen, men for fællesskabet.” Eller som den som Professor Jenkins kalder det med lån fra den irske sangskriver Van Morrison: “Det er en del af hjertets sprog.”

Besudlet af krig

Men ikke alle ser så mildt på den politiske brug af flaget. Den tidligere P1-redaktør og forfatter Egon Clausen har tidligere kaldt Dannebrog et “splittelsens tegn” og et offer for “hjerteløs nationalistisk kynisme”. Men for ham er Dannebrog bundet til Danmark, og derfor må man tage det hele med

“Det er ligesom det danske sprog: det omfatter os alle - både dem vi kan lide, og dem, vi er uenige med. Det har også en historie, der rummer både smukke og forfærdelige elementer. Det kan man ikke rende fra, selv om man nok så gerne ville,” siger Egon Clausen

“Enhver dansker er så at sige spærret inde af Dannebrog, og der var engang, da jeg var stolt af at være dansker. Danmark var en demokratisk velfærdsstat med humanistiske idealer, der rakte ud over landets grænser, så når vi rejste i udlandet, var der danske flag på bagagen.

- Har det billede ændret sig?

“Ja. I dag er Dannebrog besudlet. Når jeg ser billeder af Camp Dannevang med Dannebrog på kampvognene, græmmes jeg, og så aktiveres min opfattelse af Dannebrog som korstogets fane. Fra at være et symbol på humanisme forvandles det til et symbol på krig og vold.”

- Og det står ikke til at ændre?

“Jeg tror ikke, at nationalisterne kan erobre Dannebrog for deres projekt. Dertil er det alt for sammengroet med hverdagen. Det hører med til fester, børnefødselsdage, lagkagepynt, jubilæer og udsalg. De kan ikke slå det ihjel. Det er en del af os selv.”