Danmarks udlændingelov ligger i ruiner takket være EU

Jeg sidder med en pinagtig fornemmelse af, at vores udlændingepolitik ligger i ruiner. Jeg synes, at EU reducerer Danmark til en uselvstændig provins, hvis lovgivning, givet og vedtaget af det danske folketing, ingenting betyder i Danmark.

For dette ser jo ud til at være virkeligheden. Danmark udslettes af EU som selvstændig nation med en selvstændig lovgivning, og dette betyder naturligvis samtidig, at det danske demokrati ophører med at eksistere. Danske love, vedtaget af det danske folketing, gælder kun, hvis de er i overensstemmelse med EU og EF-Domstolen. Er der forskel på dansk lov og EU-lov, er det EU-loven, der gælder i Danmark.

Har Danmark vedtaget en udlændingelovgivning for at beskytte Danmark mod en ubegrænset og ukontrolleret folkevandring ind i Danmark, så kan denne lovgivning kun opretholdes i det omfang, EU tillader det.

Og EU tillader ikke Danmark at hævde den udlændingelovgivning, som det nuværende folketing har vedtaget.

Tilsidesætter dansk ret

Det synes mig lige så rystende som forstemmende. Sandheden er jo, at Danmark eksisterer ikke mere som selvstændig stat og frit folkestyre. Den udlændingelovgivning, vi var nogle stykker, der var med til at udarbejde og vedtage i 2002, er skudt i stumper og stykker af EU og EF-Domstolen, og tilbage sidder et dansk folketing og kan konstatere sin magtesløshed vedrørende dansk lovgivning.

“Det er jo et guldrandet dokument fyldt med rettigheder,” erklærer den radikale Morten Østergaard: “Mange vil spærre øjnene op, når de læser om disse rettigheder.” siger han til Berlingske Tidende 15. november.

Han taler om de EU-rettigheder, som tilsidesætter dansk ret. Han jubler over, at dansk demokrati sættes ud af kraft af EU.

Det blev ham foreholdt under debatten i Folketinget 21. november, da man debatterede et beslutningsforslag om ophævelse af 24-års-kravet og tilknytningskravet, grundpiller i den danske udlændingelovgivning, men Morten Østergaard var helt uden betænkeligheder, endsige bekymring over EU’s ophævelse af dansk demokrati og selvstændighed. Når vi er medlemmer af EU, så skal EU’s regler naturligvis gælde i Danmark, svarede han.

Uforeneligt med EU

Ja, det viser sig at være den fatale virkelighed, men er det dog ikke tankevækkende, at en dansk politiker kan juble over denne udslettelse af vores folkestyre? Bør det dog ikke vække enhver dansker til eftertanke, at det er ikke længere borgerskab i Danmark, der er bestemmende for dansk lovlydighed og dansk ret, men det er medlemskabet af EU?

Jeg sad og lyttede til Morten Østergaard, da han med frejdig stemme og lysende øjne fremkom med denne bekendelse til EU på bekostning af dansk suverænitet og demokrati, og jeg måtte sandt at sige mindes tidligere radikale politikere, som dog havde et ægte forhold til vores folkestyre. Jørgen Jørgensen f.eks. Eller Viggo Hørup. Intet over og intet ved siden af Folketinget, sagde denne. Det var førhen radikal politik.

Fejet af bordet

Nu underlægger de radikale med fornøjelse det danske folkestyre EU.

Sandheden er naturligvis, at dansk folkestyre og selvstændighed er og bliver uforeneligt med medlemskab af EU. Det er dette, vi må begynde at forstå, mens vi sidder i ruinerne af den danske udlændingelovgivning, som vi vedtog i Folketinget i 2002. Og vi må i denne forbindelse konstatere, at vi har vidst det fra begyndelsen - hvis vi ville vide det.

Romtraktaten fra marts 1957, EU’s grundlov og grunddokument, erklærede jo uden indskrænkning, at medlemsstaterne er besluttede på at opbygge grundlaget for en union mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadigt snævrere. Sådan. Og dermed er det sagt ligeud, at EU betyder de europæiske nationers udslettelse. Dette har været den grundlæggende mening fra begyndelsen. Man kan ikke være medlem af EU og beholde sin egen lovgivning. Man ikke være medlem af EU og bevare sin nationale suverænitet. Man kan følgelig ikke være medlem af EU og bevare et dansk folkestyre.

Det er dette, vi nu tvinges til at se i øjnene. Det har været sagt mange gange før. Og det er hver gang blevet fejet af bordet af EU-tilhængere, som ikke ville vide af betænkeligheder ved EU-medlemskab. Men klart og umisforståeligt er det nu blevet fastslået, at national selvstændighed og dermed dansk demokrati er uforeneligt med vores medlemskab af EU. Hvad Folketinget vedtager, gælder ikke for alvor. EU kan til enhver tid ophæve det. EF-Domstolen kan altid omstøde det, hvis den danske lovgivning tjener danske interesser, ikke EU.

Mere end én konklusion?

Som sagt: Vores udlændingelovgivning synes at ligge i ruiner, smadret af EF-Domstol og EU-regler. Tilhængerne af fri indvandring og dermed af Danmarks forvandling til et multikulturelt og multietnisk område jubler. De medier, der har arbejdet ufortrødent for denne tilstand, bl.a. Berlingske Tidende, vil kunne gnide sig i hænderne. De har haft held til at torpedere vores folkestyre.

Men vi andre må jo i al enkelhed sige, at så længe vi er medlem af EU, kan vi ikke gøre noget for at bevare en dansk nationalstat. Dette er uforeneligt med medlemskab af EU. Det har Romtraktaten fortalt os siden 1957.

Er der mere end én konklusion på denne konstatering?

Søren Krarup er MF for Dansk Folkeparti