CO2 udledt fra nutidens huse, biler og fabrikker vil kunne fortsætte med at opvarme planeten i hundredtusinde år, konkluderer førende internationale klimaforskere.
Den konklusion kommer som et chok, fordi de fleste regeringer og også mange forskere hidtil har antaget, at udledningerne af CO2 vil forsvinde fra atmosfæren i løbet af cirka 100 år, og at den således rimelig hurtigt vil kunne rense sig selv, når verden har omstillet sig til brugen af rene energikilder. Men ifølge professor David Archer fra Chicago University vil udledningen af CO2 kunne påvirke klimaet i længere tid, end den menneskelige civilisation har eksisteret.
»Atmosfæren vil først være genoprettet om hundredtusinde år, og det er en nedbrydningshastighed, der i offentligheden normalt forbindes med atomaffald,« siger David Archer.
Han og en række andre førende klimaforskere forklarer årsagen til dette i tidsskriftet Annual Reviews of Earth and Planetary Sciences.
En af forklaringerne er, at CO2 især forsvinder fra atmosfæren ved, at det bliver opsuget af verdenshavene.
Den gennemgående holdning i klimaforskningsmiljøet og i den brede offentlighed har hidtil været, at havenes optag af CO2 skete forholdsvis hurtigt, men det er ikke tilfældetlængere, forklarer David Archer:
“Havene er ved at være trætte af at optage vores CO2.”
Havoverfladen, det vil sige indtil omkring 100 meters dybde, som plejede at opsuge drivhusgasserne, er nemlig ved at være mættet og forsuret, så fremover vil den kunne opsuge langt mindre.
For at opsuge CO2 skal der frisk vand op til overfladen fra havets dyb, og den cirkulation tager århundreder eller et årtusinde, forklarer Archer.
Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, der er leder af det store danske forskningsprojekt om havets kulstofkredsløb, er enig med de amerikanske forskere i, at havene ikke kan fortsætte deres optag af CO2.
“Vores resultater viser, at havene næsten har optaget halvdelen af det ekstra CO2, som vi har udledt i atmosfæren, og når de bliver mættede, så vil der ske en større ophobning af CO2 i atmosfæren, end vi hidtil har set,” forklarer Richardson.
Klipper optager CO2
De amerikanske forskere fastslår, at de enorme mængder CO2, som menneskeheden nu leder ud i atmosfæren, derfor må vente flere hundredetusinde år, før de vil blive fjernet af en anden og meget langsommere proces: Den naturlige forvitring af klipper, som gør, at drivhusgasserne bliver optaget i andre stoffer.
Geofysiker Eigil Kaas fra Københavns Universitet mener dog ikke, at forskerne bag den nye klimarapport har regnet med store naturlige fluktuationer, som f.eks. istider.
“Der er en række naturlige processer, som vil kunne nedkøle klimaet og i perioder nedbringe CO2-niveauet, men det er korrekt, at hvis vi vil tilbage til et CO2-niveau, som før industrialiseringen, så kan det tage 100.000 år,” siger Eigil Kaas.
Han påpeger dog, at en halvering af udslippet CO2 i morgen, stort set ville stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på det nuværende høje niveau.
Varmere uanset hvad
En anden af rapportens forfattere, professor Ken Caldeira fra Carnegie Institute for Science i Stanford, Californien, tilføjer en alarmerende hale på historien:
Selv når forureningen indstilles, vil Jordens temperatur ikke begynde at falde, men derimod stabilisere sig på et nyt og højere niveau.
Professor James Hansen fra NASA’s Goddard Institute of Space Studies - og måske verdens mest anerkendte klimaforsker - advarer om, at “den lange levetid for den CO2, der udledes ved afbrænding af fossile brændstoffer, betyder, at det ikke er en holdbar løsning blot at nedbringe udledningerne.”
Nogle af brændstofferne må i stedet “forblive i undergrunden” for altid, og man er endda nødt til at fjerne drivhusgasserne fra luften, siger han.
James Hansen foreslår, at man opsuger kuldioxid ved at plante træer, som opsuger den, når de vokser, og at man derefter brænder dem for at producere elektricitet og opfanger drivhusgasserne, før de bliver udledt. Han foreslår også, at man ikke opfører flere kulkraftværker.
Professor i atmosfærekemi, Ole John Nielsen, fra Københavns Universitet er enig:
“Det er ikke nok at skære ned i væksten af vores udledning af CO2. Vi bør blive uafhængige af fossilt brændsel så hurtigt som muligt.”
Dele af artiklen er oversat fra Independent af Mads Frese







Kommentarer
http://pubs.giss.nasa.gov/abstracts/2008/Hansen_et…
Mængden af videnskabsmænd, der primært tror at opvarming er et menneskefrembragt fænomen, som i øvrigt primært hviler på begrænset reasearch og andres resultater som Mann´s og computermodeller fremfor empiri, er ikke nogen indikator for at de har mere ret. end mængden af videnskabsfolk der mener der findes andre primære forklaringer, eller en lang suite af årsager.
Der var omkring 100 fysikere der betvivlede Einsteins teorier. Hans svar var, at hvis han tog fejl var en videnskabsmand nok.
Læs f.eks dette interview med Nils Axel Mörner:
http://www.mitosyfraudes.org/Calen7/MornerEng.html
Det drejer sig om at ikke spilde penge, en reduktion i fossile brændsler har nok sin berettigelse af andre årsager, men de absurde scenarier med flere meters vandstigning har ikke.
http://logisksnit.blogspot.com/2008/11/den-postmod…
Hvorfor har information lukket denne tråd?
http://www.information.dk/171819
Ja, Information er desværre blevet et samlingssted for folk, der lider af diverse tvangsforestillinger.
Lidt hurtigt rodet svar:
McIntyre blev beskyldt af Mann at have udsorteret 80% af hans data. Det er dog en påstand-mod-påstand-situation, ligesomMcIntyre’s påstand om de ‘Censored’ data.
BH’s løgn/usandhed henviser til hans påstand at Mann aldrig offentliggjorde sine grunddata. Det gjorde Mann dog efter opfordring fra Joe Barton i 2005, der samtidigt også befalede ham at give ham tilgang til alle Mann’s tidligere publikationer, alle forsøgsdata involveret deri, alle navne på alle personer der medarbejdede derved, tidligere eller nu, om så kun perifert, og navnene på alle sponsorer/understøttere til alle forsøg, tidligere, nuværende og fremtidige, informationer om de summer der blev udbetalt som forskningsmidler, samt alle kontrakter og aftaler vedrørende disse forskningmidler..
Mht. proxy-data og modeller. så er de i min mening videnskab og videnskabsanvendelige. Jeg henviser til fysikken, atronomi, biologi, kemi og farmakologi hvor sådannet bliver anvendt i hobevis i f.eks. gravitationsforskning, evolutionsmodeller, lægemiddeludvikling, protein folding/modelling og uden at det fører til de store forviklinger. Selv Biotek-ingeniør med fasrmaceut-baggrund, så jeg har selv været der.
Mht. den sidste af Mann’s artikler, her et link til dig:
http://www.pnas.org/content/105/36/13252.full.pdf+…
God fornøjelse.
Et år med stigende/faldende temperaturer og klimavandlen er historie? Den skal du længere ud på landet med. Jeg ville foretrække et 5års glidende gennemsnit, specielt ved så stort et og system som Jorden. Vi kan være glad for at det kan anses som et lukket system i termodynamisk henseende, undtagen de mikromængder der gasser af resp. bliver fanget som støv.
Tidsrammerne vi mennesker tænker i er for korte til geologiske events.
Såvidt jeg ved har Mann et al. aldrig brugt deres model til at forudsige men kun til at dokumentere forskellen til før.
Og den nye artikel siger direkte at de har udelukket de nordamerikanske bristle-cones og kun brugt engelske data og fulgt
McIntyres anvisninger om ‘hvordan man gør det rigtigt’ og stadigt får de en bekrætigelse om i 95+% rækken at klimaet p.t. ikke har set noget mage i 1300 år.
Har du læst Manns blog og de data han præsenterer der?
Det er det rene humbug. Hvad er en klimaforsker i øvrigt?