Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

FORTIDENS SYNDER 5

Så er vi kommet til den femte artikel i serien FORTIDENS SYNDER om Berlingskes og Jyllands-Postens dækning af visse udenrigspolitiske begivenheder under ungdomsoprøret.
Seriens femte artikel belyser, hvordan afsløringen af den såkaldte Pentagon-rapport i juni 1971 blev dækket i de to store borgerlige aviser.
Man har senere sagt, at den stolte amerikanske tradition for kritisk journalistik blev, om ikke født, så dog kraftigt næret af New York Times, Washington Post og andre store amerikanske avisers håndfaste optræden i den situation, hvor Nixon-regeringen af al magt forsøgte at stoppe aviserne i at offfentligøre den hemmeligt-stemplede rapport.
 
Selv om der er markante forskelle – Berlingske dækker klart rapportens afslørende indhold bedst – så gør ingen af de to aviser dét, som de amerikanske medier gør: benytter anledningen til selvkritisk at se på, hvordan den tidligere dækning af USAs engagement i Vietnamkrigen nødvendigvis må ”skrives om” – fordi Pentagon-rapporten utvetydigt viser, at USA gik ind i krigen på en løgn.
Især Jyllands-Postens dækning af rapporten er et studie i underdrivelsens teknik: For det første går der flere dage, før avisen overhovedet nævner rapporten. For det andet bagatelliseres rapportens indhold, fordi den ifølge Jyllands-Posten ikke indeholder noget nyt. For det tredje raser avisen mod de, der tillader sig at mene, at rapporten må få konsekvenser, f.eks. ved at Danmark diplomatisk anerkender Nordvietnam, og ikke blot det USA-støttede regime i Sydvietnam.

Her kan du læse artiklen:
Da Berlingske og Jyllands-Posten undlader at se sig i spejlet

Og her kan du i meget kort form læse, hvordan Information dækkede rapporten.

Også til denne afsnit i serien har jeg lavet en oversigt over, hvordan Berlingske, Jyllands-Posten og Information dækkede begivenheden. Den finder du her.

Endelig vil jeg henvise til de tidligere indlæg her på Dahlins blog om FORTIDENS SYNDER.

Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her