Forståelser og forsnævringer

Folkens. Lidt overvejelser og spredt fægtning fra Spot. Jeg får samlet tankerne og dækket mere musik senere. Stay posted.

”Det her er noget lort”, vrisser pigen og forlader salen. Der findes uforståeligheder. Og så findes der uforstående mennesker. Og det kan som bekendt være svært at finde ud af om det er bogens skyld, at det lyder hult, når man slår den mod hovedet. Jeg forstår fx ikke at man kan gå fra noget musik, bare fordi man ikke forstår det. Findes der nogen bedre grund til at blive?
”Fadøl har altid været undergrund”. Jeg forstår heller ikke dette andet udsagn fra dette års Spot Festival i Århus. Det afleveres ved det musikalske pissoir i Musikhusets kælder. Hvis man har stående tissetrang, så kan man aktivere og desaktivere forskellige tracks i sange, der blæser en i hovedet, mens man egentlig bare gerne vil forrette sin nødtørft.
”Er du en god hest?/Hvad så hest?/En god hest/En flink hest/Det er godt”, citerer Jørgen Leth sig selv i sin åbningstale allerede torsdag. Og det forstår jeg godt. Og det lover godt, at man sætter denne pivåbne ånd til at levere vingesus over publikum i Musikhusets Store Sal torsdag aften. Også selv om det kan virke sært at høre om begravelser af døde under et solidt lag af cement til en musikfestival. De skulle nødig genopstå fra de døde som zombier, lyder den haitianske logik, som klinger så sært ildevarslende i den dygtigt dæmpede sal.
Man kommer desværre snart til at savne de poetiske uforståeligheder og den barnligt nysgerrige tilgang til musikken alt som dagene skrider fremad på Spot Festivalen. Og jeg forstår hvorfor der bliver snakket om at begrave de døde godt og grundigt. For det huserer jo med spøgelser og genfærd i dansk musik. Ikke kun udenlandske ånder har taget bo i den danske musik – om det så er Radiohead eller The Who, bloghouse eller new new romantics – men der er også et godt gammeldags urdansk mindreværd, som gør at mangen en ungersvend – og festival – forsøger at præsentere usikre fortyndinger af international grundforskning og -vand. Som Marvel Hill der leverer gennemkompetente, stærkt upersonlige udgaver af især Radiohead. Eller Blue Van, der stadig ikke er kommet sig over sin tidlige 70’er-forgiftning.
Så jeg savner Kill og Supersilent, der stadig står som nogle af de største oplevelser, jeg har haft på Spot, og hvis huller i min musikhorisont, jeg ikke har været i stand til at lappe. Og tak for det. Og i år forstår jeg ikke hvorfor talentfulde nye og endda melodiske elektronikere som Mike Sheridan eller Tone spiller uden for program i Danske Uafhængige Pladeselskabers og Labelkollektivs telte. Og jeg kan ikke forstå hvorfor Szhirley, Thomas Buttenschøn og The Storm skal være kransekagefigurer, der sikrer entré-indtægterne, når deres musikalske signalværdi er nærmest fornærmende for et seriøst musikinteresseret publikum. Konsekvensen er selvfølgelig et fyldt Ridehuset fredag og lørdag aften, men helt anderledes tomme sale dér hvor der rent faktisk er noget på spil. Hvor der bliver tappet blod, ikke doven øl.
Efterklang er et af – flere – lyspunkter. De tropper op i Musikhusets Store Sal i hvad der ligner bukser hentet fra Sound of Music og en musikalitet, der er både majestætisk og uskyldig. Her er mandsmod og drengedrømme blandet op med en musikalitet, der trækker malm af det storromantiske trolddomsbjerg. Det er en magtdemonstration af et smukt strittende band.
Hvert år støder man så på Rolling Stones David Fricke og forskellige andre branche- og pressefolk, der så skal være en garant for at festivalen gør noget for dansk musik i internationale sammenhænge. Og det gør den helt sikkert også. Men for det første minder Frickes årlige besøg mig af en eller anden grund om amerikanske basketball-spilleres tilstedeværelse i den danske liga. Og for det andet, så er det ekstremt grumset og ofte eftersnakkende musikprogram uden særlig egenart, som de får serveret. Det er der selvfølgelig nogen, der er interesseret i. Men det er de forkerte mennesker.
Så skær ned for de kvantitative ambitioner. Stol på egensindet. Provoker publikum. Og skru op for viljen til fornyelse, personlighed, risiko.