Så er vi kommet til den sjette og sidste af Berlingske Tidendes kulturmedarbejder Bent Blüdnikows anklagepunkter mod Informations påståede venstre-totalitaristiske fortid i 1970’erne og 1980’erne i serien
FORTIDENS SPØ
GELSER.
Denne gang handler det om Informations journalist gennem en længere årrække, Jørgen Dragsdahl. Ifølge
BB var Dragsdahl tendentiøs og støttede Sovjetunionen i sin journalistiske virksomhed - og som om det ikke skulle være nok, var Dragsdal ifølge
BB tilmed sovjetspion, mens han arbejdede på Information.
Det er ikke første gang, denne slags anklager fremsættes mod Dragsdahl. Tilbage i 1992 rettede Ekstra Bladet med henvisning til den afhoppede
KGB-oberst Oleg Gordijevskij lignende anklager mod Dragsdahl, men det endte med, at Ekstra Bladet måtte trække alle beskyldninger tilbage og desuden betale en større erstatning til Dragsdahl.
Første del er et interview med Dragsdahl, hvor han kommenterer beskyldningerne fra
BB - det kan du læse
her.
Anden del, som bringes onsdag, er kommentarer fra en række personer, som arbejdede på Informations udenrigsredaktion samtidig med Dragsdahl - samt fra f.eks. tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.
Også til dette af BBs kritikpunkter er der mulighed for at læse videre i gamle artikler fra Information.
Du kan f.eks. læse
Informations eget interview med Gordijevskij fra foråret 1992 her, eller du kan læse
en kronik af Gordijevskij her, eller du kan læse et
interview med Dragsdahls påståede føringsofficer Ljubimov her, eller
Dragsdahls egen gennemgang af drivkræfterne bag hans journalistik her -og her kan du til sidst læse
Stasis vurdering af Dragsdahl.
Endelig kan du her læse
Justitsministeriets brev til professor Bent Jensen fra december 2007, hvori
PET afviser, at vurderingen af Dragsdahl som Moskvas nummer 1 er dækkende for PETs vurdering.
Kommentarer
Mangler der et link i artiklen, jf “Første del er et interview med Dragsdahl, hvor han kommenterer beskyldningerne fra BB - det kan du læse her” Hvor??
Jeg ser linket er oprettet nu. Tak
vh
ns