New Line Cinema

Så slog Warner Bros.’ nye chef til og lukkede det 40 år gamle New Line Cinema, der i en del år har hørt under Warner, men nydt en udstrakt grad af frihed og autonomi.

New Line – populært kaldet ’the house Freddy built’, fordi selskabet tjente oceaner af penge på Nightmare on Elm Street-filmene – har, som A.O. Scott skriver i New York Times, altid været en skæv størrelse, der både har produceret spekulation, genrefilm, art house og mainstream. Fra low brow til high brow.

Blandt andet var det New Line, der producerede nogle af John Waters’ første film, og som de eneste turde satse en ordentlig bunke penge på Peter Jacksons tre film store Ringenes Herre-projekt.

Det interessante – eller triste, alt efter hvordan man ser på det – er, at de store Hollywood-studier gennem de seneste 10-15 år enten har opkøbt eller stiftet mindre, specialiserede underafdelinger, der har skullet producere mere kunstneriske film.

Resultatet er et independent-film-miljø, der ikke længere er så uafhængigt og, vil nogen sikkert mene, modigt – med New Line, der kun har vokset sig større og større, som en af få, markante undtagelser, der trods alt har været svær at sætte i bås. New Line har f.eks. haft sin egen independent-afdeling, Fine Line, der nu hedder Picturehouse.

Fornylig opkøbte Nordisk Film 50 procent af Zentropa, og selv om man ikke kan sammenligne de to ting, så har tendensen i filmbranchen både indenlands og udenlands længe gået i retning af at nedlægge og sammenlægge og centralisere.

Det handler om konkurrencedygtighed, økonomisk stabilitet og konsolidering – hvilket man ud fra en forretningsmæssig synsvinkel vel ikke kan fortænke selskaberne i at fokusere på – men det kan på sigt gå ud over bredden og kunsten, hvis ikke de små og mindre, eventyrlystne filmselskaber får lov til at eksistere og arbejde i fred.