Det er svært at afgøre hvem der vandt duellen mellem de to statministerkandidater i går aftes på TV2. Formentlig har de kommentatorer ret som har sagt at både Thorning og Fogh talte til de vælgere de har i forvejen og dermed er der ikke meget der flytter sig.
Dog synes jeg at Thorning-Schmidts selvsikre og aggressive stil var påfaldende og klædte hende. Til gengæld klædte det ikke statsministeren at kaste sig ud i en skræmmekampagne, som de fleste forhåentligt er i stand til at gennemskue. Jeg tænker på påstanden om at det er ensbetydende med ”fri indvandring,” hvis man giver afviste asylsøgere ret til at arbejde og bo uden for asylcentrene.
Det var statsministerens påstand adskillige gange under duellen. Først må det slåes fast, at den ekstraordinære tilladelse til at arbejde uden for centrene kun skal gælde mennesker, som ar fået afslag på asyl i Danmark – altså det er efter at deres sag har været behandlet ved alle instanser, dernæst gælder det, at det skal være asylansøgere, som ikke frivilligt vil rejse ud af landet og som ikke kan tvangshjemsendes, fordi Danmark ikke har været i stand til at lave en hjemsendelsesaftale med det land de er flygtet fra. Vi taler altså om en meget lille gruppe, hverken om en generel ret til at slå sig ned i det danske samfund eller famliesammenføringer. Og vi taler om mennesker der fortsat skal sendes hjem den dag, der er mulighed for det. Er der omstændigheder, som vil få stimer af mennesker fra verden til at søge mod Danmark?
……det har intet med fri indvandring at gøre.
Kommentarer
Jeg tror at resultatet af en del års dedikeret blokpolitik netop er, at der tales til de i forvejen overbeviste. Heller ikke jeg tror at der blev flyttet mange dusin stemmer den aften.
Heller ikke hvad angår statsministerens forsøg på at profilere sig på fremmedfrygten - enten har vi den holdning, og så klapper vi. Eller også tror vi ikke på det, og så buh´er vi.
I virkeligheden har langt de fleste jo hørt det hele før.
Der er mange side af problematiken. Jeg er selv indvandrer og har f. eks aldrig søgt dansk statborgerskab, jeg plejer at sige at det er fordi jeg vil stadige bor i danmark, denbedste måde at komme af med mange af os er at give os den danske pas, mange venter kun på den så de kan bo i et andet eu land hvor der ligner deres ejet…dk kun for dansker haha
Bent Winther:
“Vi taler altså om en meget lille gruppe, hverken om en generel ret til at slå sig ned i det danske samfund eller famliesammenføringer.”
Det centrale i ovenstående citat er udsagnsordet “vi TALER om”. Det man talte om, og måske i virkeligheden det man ikke talte om under diskussionen om udlændingepolitiken var det centrale og det påfaldende ved diskussionen.
Socialdemokraternes spindoktorer har valgt at afgrænse og definere uretfærdighederne i forhold til indvandrere til at bestå i et par hundrede flygtninge, der bare skal have et andet sted at bo inden de skal sendes hjem. Hokus Pokus.
Ingen af de to politikere diskuterede de overordende problemer i den nuværende regerings xenofobiske amokløb, der både er skyld i en dybt splittet nation, at Danmarks renomé i udlandet ligger i ruiener og i at vi meget snart kommer til at mangle arbejdskraft.
Det skyldes naturligvis at de begge to for lang tid siden har solgt sig selv til den indre svinehund, og at der ikke er forskel på Venstres og Socialdemokratiets politik, heller ikke når det gælder indvandring.
Jeg vil kalde det etnocentrisme. Mange tror at udlændinger ser dk som paradiset, men jeg tror folk vil gerne bo i et andet sted hvis de fik et valg. Derfor man venter bare på at få passet! Nogle kan gemme sig i Londons multietniske samfund eller ikke vække så stor opmærksomhed ved at bo i Italien. I de
17 år jeg har boet i dk har jeg meget meget sjællen mødt en indvandrer der er lykkelige ved at bo i dk og det gælder også folk fra andre lande i EU. Hverken franskmand eller britter, heller ikke italiener eller spangnoler! så der må været noget galt med den danske selvcentreret opfattelse af deres land.
Jeg hører så til dem, der sagtens kunne forstå Statsministeren, og jeg betragter det ikke som en skræmmekampagne.
Derimod synes jeg, at Helle Thorning har forsømt at forklare, hvordan hun vil sikre, at det IKKE medfører en “magneteffekt”.
Hvordan vil man forholde sig til de næste 500 Irakere, der ønsker asyl og ikke kan få det..?
Skal de straks ud i samfundet og arbejde, eller skal de først vente nogle år i asylcentrene ligesom de foregående..?
Det ser jeg som temmelig afgørende.
I øvrigt mener jeg, at man bør hjælpe mere i Iraks nabolande, så det bliver mere tåleligt for flygtninge. Der rækker pengene meget længere, og vi kan derfor hjælpe mange flere.
Det er i mine øjne ikke kynisk, men først og fremmest et spørgsmål om fair fordeling og at hjælpe så mange som muligt.
Men jeg er så straks meget mere i tvivl, om nogen overhovedet kan forsvare at stemme på den Statsminister, der på løgne førte Danmark ud i en angrebskrig, som har kostet så ufatteligt mange menneskeliv og tragedier. :-(
Sidst vi havde en tilsvarende ordning kunne denne ikke styres,- det kan denne heller ikke.
Vi vil få en invasion af fremmede, hvis situation vil tage lang tid at behandle.
Kort og godt fri indvandring til landet med forøgede ghettoer og flere på kontanthjælp.
Vor udlændingepolitik hviler på en hel basal fejltalelse.
For få fremmede til at virke positivt i landet nytter det ikke, at disse kan leve godt og fedt på skatteydernes regning.
Stop pladderhumanismen, skaf dig et arbejde for at overleve, dette kræver et vist kendskab til landets sprog.
Sådan har det været for danske udvendrere, hvorfor skal disse fremmede behandles bedre,- det er ufordelagtigt for dem og os.
SVØM ELLER DRUKNE, det var danske udvandreres vilkår og de levede i stor udstrækning op til kravene, som de kendte i forvejen.
Dengang stillede man krav,- nu har fremmede alene
rettigheder!
Udtrykket “pladderhumanisme” er som regel et udtryk, der tages i munden af særdeles sympatiske mennesker til at retfærdiggøre deres egen superegoistiske holdning.
Men bortset fra det, så
er det for så vidt rigtigt, at man ikke blot bør åbne grænserne for indvandring totalt. Den totale indvandring, bør på en eller anden facon være bestemt af, hvor mange det kan lade sig gøre at integrere i det danske samfund. Herunder bør folk, der kan påvise, at der overhovedet ikke er integrationsproblemer forbundet med deres indrejse og arbejds- og opholdstilladelse i øvrigt uden videre kune få lov til - i første omgang midlertidig - indvandring, f.eks. hvis de i forvejen er tilbudt arbejde eller på anden vis kan påvise at være i stand til at forsørge sig selv og således ikke kommer til at udgøre nogen belastning af vores sociale sikkerhedsnet, men derimod et positivt tilskud til samfundshusholdningen.
Derudover bør vi også akceptere en vis humantært begrundet indvandring, men Danmark må naturligvis under ingen omstændigheder med rette have internationalt ry for at være et forsørgelses-tag-selv-bord med alt betalt.
Blandt andet må det være rimeligt, at flyselskaber der lander påståede “flygtninge”, stiller en økonomisk garanti for, at der rent faktisk er tale om nødstedte mennesker, og ikke blot tale om durkdrevne menneskesmugleres klientel.