Omdrejningspunktet for valgkampen er og vil formentlig helt frem til valgdagen være, hvad Naser Khader og Ny Alliance gør dagen derpå. Når stemmerne er talt op den 14. november og Ny Alliance kan afgøre, hvem der skal danne regering. Anders Fogh Rasmussen kan vælge at blive siddende i forventning om at der ikke er noget flertal imod ham. Hvis Naser Khader i den situation skal have opfyldt sit ønske om en dronningerunde, så skal han rent faktisk stille et mistillidsvotum i folketingssalen. Det vil sige en meget aktiv handling, som der ikke er tradition for i dansk parlamentarisme. Så hvad gør Naser Khader og hans partifæller, hvoraf mange ifølge en rundspørge har det omend meget svært ved at deltage i et flertal med dansk Folkeparti.
Med den mandatfordeling der tegner sig nu, er der en ting som Fogh Rasmussen ikke kan tilbyde Ny Alliance og det er ministerposter. Det kan man med forløbet af valgkampen ikke forestille sig, at Dansk Folkeparti vil leve med. Men kan Helle Thorning-Schmidt love Khader en plads i sin regering, så er udfaldet af nervekrigen efter den 13. november ikke så forudsligeligt, som man kunne tro.
Kommentarer
Jeg vil slå et stort slag for at vi nu gør en af valgkampens vigtigste temaer til holdningen om for/eller imod et multikulturelt samfund?
Hvor Multikulturelt skal Danmark være ? Det er reelt spørgsmålet som vælgerne skal tage stilling til.
Hvis ikke VK + O genvælges, er det jo dette scenarium der venter Danmark.
Morten Dreyer
Dreyer spreder dette vanvittige forslag på blogs allevegne. Danmark ER multikulturelt og har været det længe. Så jeg spørger igen: hvordan vil Dreyer foretage den etniske udrensning? Nej, vel. Så kan vi ikke snart droppe den diskussion. Og al anden diskussion om muslimer.
Også den evindelige bogstavleg skygger for valgets vigtigste temaer. Det er i min bog klima, velfærd og ordentlige forhold for offentligt ansatte.
Muslimerne bliver røget ud af deres respektive lande, via særlove og race-adskillelser hvis det stod ene og alene til dansk folkeparti…. og det er fuldstændig lig med de særlove og stramninger som jøderne blev udsat for før anden verdenskrig…
ved at gøre det svært for muslimerne at være i danmark, håber de vist på at de kan komme af med dem…
men danmark ER multikulturelt, og VERDEN er multikulturel… hvis folk er bange for mennesker med en anden hudfarve, burde de ikke lukkes ud på gaden…
ligesom folk der er bange for hunde heller ikke får arbejde i en hunde-kennel…
suk
co-existens or
No existens
citat P. Hein